I sommers satte vi 3 new hampshires ind til 2 orpingtons og et par isa browns.
Det tog vel 1½ måned før de begyndte at slappe af i selskab med hinanden. New hampshires blev jagtet rundt af alle de gamle damer. Hanen var dog ganske afslappet i deres selskab.
Observationen med at de slapper af når hanen er i nærheden har jeg også gjort mig. En dag lukkede vi de gakkede gamle damer ud i haven og lod hanen være alene med de nye. Der var fred og fordragelighed, ingen som helst slags hakkeri.
Med hanen i flokken tænkte vi at det ikke ville udarte sig til rå forfølgelse udover lidt hakkeri og renden efter de "nye". Af hvad jeg har kunnet observere i haven og i volieren så har det holdt stik.
Vær tålmodig, de skal nok falde til!