Hej! Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe mig. Jeg har en kylling på ca. 18 uger, som ikke har det godt. Den har gennem længere tid haft blodig afføring, og derfor er jeg for en god uges tid siden gået tilbage til Hedegaards startfoder fra voksefoder, hvilken øjensynligt har hjulpet; jeg kan ikke se flere blodige klatter. Jeg har mistet flere kyllinger fra samme kuld og har snakket med en dyrlæge, som mener, det er coccidiose - derfor skiftet tilbage til nævnte foder, som indeholder medicin mod det. Men rask er den i hvert fald ikke: Den er begyndt at stå og hænge lidt, vil gerne lukke øjnene, og da jeg i dag serverede morgenmaden, som den plejer at være helt vild med, stod den bare og hakkede ud i luften. Det så ud som om, den forsøgte at spise, men ikke kunne ramme. Det er desværre ikke lykkedes mig at uploade den video, jeg optog, men jeg håber, der alligevel er en, der kan sige mig, hvad den fejler, og hvad jeg skal gøre. Den er købt for at være en stribet skovhøne, men jeg er ikke sikker. Den går sammen med en anden kylling, der er en uge ældre, men en anden race, og som tilsyneladende ikke fejler noget.
Venlig hilsen Lea