Jeg er relativt ny i dette her hønsehalløj. Viben og jeg har meldt os ind i DFfR og er meget tilfreds med det, især det grønne blad er dejligt og så kommer det en gang om måneden!!!
Vi har også meldt os ind i vor lokale klub og sør´me om ikke Viben idag er afsted med sine silkehøns på åben dag på en planteskole. Næste week-end er det silkehønsedagen hun møder op på.
Vi har meldt til på Cimbrerskuet og skal også på Nibeudstillingen, nærmest for at få lidt øvelse til LU.
Inderst inde ved vi jo nok, at vi ikke kommer og vælter hallen med vore dyr, men et sted skal man vel starte.
Hovedsagen for os er, at vi får lov at få vore, måske ikke højt præmierede dyr, med hjem igen.
Viben er heldig, der er en masse opdrættere af silkehøns som hun kan få hjælp og støtte hos, det er straks værre med mig
Gentagne gange herinde er det påpeget, at man kun kommer med det bedste af det bedste, men det skal jo også læres. Det råd jeg mest har fået, når jeg var i tvivl er: Hug hovedet af den, men jeg har dog også truffet på en der sagde, jamen så ville jeg da gøre sådan og sådan og dermed prøve at komme videre.
En dag sad jeg og søgte på google under rå skulder. måske har jeg selv et dyr med en sådan, måske er det blot fældning, erfaring mangler. Anyway jeg stødte helt tilfældigt på en side, hvor det var nævnt og jeg blev noget rystet. Er det det man kan risikere, hvis ens dyr ikke lige falder i smag? Kan man dog ikke blot nøjes med at give dem point og blot påpege fejl og mangler, uden at hejle dem sønder og sammen?
Jeg fik virkelig et tilbagefald og mindedes mine hundedage, hvor ordet "lortedyr" var en almindelig betegnelse, blot der var en lillebitte fejl. (Om de andres selvfølgelig.) Viben trak mig op ved nakkehårne og sagde, at sådan en artikel ikke skulle ødelægge mit humør og min lyst, inden vi nogensinde fik begyndt, uanset hvordan vi fik vore dyr bedømt.
Forhåbentlig er tonen bleven en anden i de mellemliggende år.
Udsnit af referat fra LU2004:
5,11 Isabel Perlegrå Porcelænsfarvet.
De fremmødte dyr fremviste en ringe grundfarve ( overtonet ) og tegnings form (for udflydende og for store pletter samt ringe vinge bånds tegning ved flere af dyrene ) flere af de udstillede dyr var så ringe på disse punkter ” så ” de ganske enkelt ikke hørte hjemme på en udstilling af dette format.
Man kan undre sig over at der ikke er mere ” kompetente ” personer der håndhæver hvad der er rimeligt korrekt for dette farveslag i forhold til det øvrige euoropa og specielt til Tysklands og Hollands korrekte standart opfattelse af farve og tegning for denne variant.
Der var her tale om virkelig dumpe karakter til de fremviste dyr og vi kan kun håbe på at et eller andet ændres til næste års LU 2005.
Nb: En ældre hønes bedømmelse med 96 points virkede skæmmende og problematisk for den samlede Race fjerkræ sag, hvor det nærmest osede af noget som ikke skulle kunne finde sted på en Race fjerkræ udstilling,
To af hanerne viste tydeligt tegn på ” Begyndende Hasevinge ” og var derfor slet ikke i den ” Korrekte balance som kræves for en ” Fodbefjeret Sabelpoot. ” der fremstilles til bedømmelse og burde derfor have været straffet hårdt på bedømmelsen. ( Hvilket langt fra var tilfældet ).
Denne invalide ” Fjerkræ farve ” bør afskaffes hurtigst muligt, da den ikke har nogen berettigelse i ” Race fjerkræ ” mæssigt sammenhæng med de Genetiske problem stillinger som feks med negativ nedarving af. Rå skuldre og meget ringe fjerstruktur, hvilket er bundet til farvens Genetik for hanernes vedkommende og hvor selve grund farven og plet tegningen ofte flyder ud i hinanden.
Hele linket for god ordens skyld.
http://home.no/fodbefjerede/Referat%20fra%20%20LU%202004.htmJeg glæder mig til at starte med udstillingerne også selvom al begyndelse er svær og vi skal da huske på, at uden udstillinger vil de fleste racer i sidste ende, ende op som havehøns der er vidt forskellige fra den oprindelige koncept.
At være opdrætter indebærer et ansvar, dels så skal hønen jo stadigvæk lægge æg, det er vel det den først og fremmest er beregnet til, kunne klare en almindelig hverdag uden alt for meget besvær for os og være ved godt helbred.Skulle der så være en fjer der skejer lidt ud så går det nok også.
Måske skal jeg nævne, at er dyret så kedeligt at du ikke selv vil have det gående, hvorfor så sælge det til andre? Bestræb dig på at lave så god kvalitet som muligt og sælg så overskuddet for man kan jo ikke have dem alle.
Udstillingsverdenen indenfor alt opdræt er en mærkelig størrelse, ofte styres den af en flok mennesker, der har været i det i mange år, men hvor nogle nemt bliver meget dominerende og jegalenevide agtige. Jeg beklikker slet ikke denne viden som jo er kommet med erfaringen gennem mange år og er guld værd, blot efterlyser jeg nok lidt mere menneskelighed over for nye der ikke er helt så kloge endnu.
Jeg for mit vedkommende har høns jeg virkelig holder af for deres personlighed, høns som ikke egner sig til avl, derfor lader jeg være, men løsningen er ikke altid bare at hente øksen, i nogle tilfælde kan det ske at man mister nogle sunde gener som kunne anvendes, hvis man så lidt mere positivt på tingene til tider.For det er jo ikke altid, at udstillingerne har bidraget til at fremme en race uanset,hvilke dyr vi taler om.
Standarder bliver læst som Fanden læser biblen og ting bliver overdrevet til det groteske. Det er så her almindelige mennesker står af, det bliver simpelthen for meget af det gode.
Jeg er vis på, at jeg via udstillingerne vil løbe ind i en masse dejlige mennesker, det er der jo blevet sagt ofte herinde, og jeg glæder mig til endelig at komme igang med at udstille mit opdræt uanset udfaldet.Jeg glæder mig allerede til at starte næste generation i håb om at jeg når et lille skridt videre mod ønskemålet.Heldigvis bestemmer jeg selv hvem der skal hovedet af
VH Gunni.