Min lille Benjamin er død! Den lille sidstklækkede kylling, som jeg måtte hjælpe ud af ægget, da han sad fastklemt. Han var klart min yngling.
Da jeg kom ud i gården i morges, kunne jeg kun se 3 kyller - Benjamin manglede! Jeg frygtede, at han ikke var kommet med "i seng" igår, men han lå i reden - død.
Han har hele tiden været lidt klein og svag, men han har kløet på for at følge med de andre og holde sig til sin mor - en rigtig lille fighter. Måske har han været FOR afkræftet af at sidde i ægget så længe, måske har han bare været for svag generelt.
Nu er han gået til de evige kornmarker, hvor han rigtig kan nyde det uden at skulle kæmpe.