Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Brahma => Emne startet af: akmc efter 15 Juni , 2011, 16:33

Titel: Har min Bramaer fået en "hjerneblødning"?
Indlæg af: akmc efter 15 Juni , 2011, 16:33
Jeg har sat 2 gamle sammen med 2 unge på ca 16 uger.

Jeg har i dag delt hønsehuset op det samme med hønsegården, de gamle virkede meget stresset og løber frem og tilbage langs hegnet når ikke de gokker vildt, meget og højt. Ind i mellem var der rig mulighed for at jagte de nye og hakke (meget men ikke til blods). de har kun gået sammen siden lørdag.

efter opdelingen er der ro.

- er det mig der er sart?
- skal jeg fjerne opdelingen?
- kan jeg glemme alt om at de kommer til at gå sammen?
-syntes lige nu ikke høns er så sjove!

be om gode råd og meninger.

mvh Christian
Titel: Sv: Har min Bramaer fået en "hjerneblødning"?
Indlæg af: Henriette Hall efter 15 Juni , 2011, 16:51
Lad dem bare gå delt lidt så de vænner sig til synet af hinanden. Men ellers er det helt normalt at unge dyr får nogle hak af de ældre så de kan lære deres plads i hierakiet at kende. (Derfor det hedder hakkeorden!) Så om en uge eller 2 kan du fjerne hegnet imellem dem, og det vil så nok gå lidt nemmere. Men de skal altså stadig lige sættes på plads. Hvis det mod forventning skulle fortsætte til et groft overfald med blodige sår ell. lign så er du nok nødt til at skille dem ad igen. Held og lykke med sammenføringen.
Titel: Sv: Har min Bramaer fået en "hjerneblødning"?
Indlæg af: Rudy efter 15 Juni , 2011, 17:28
Skønt jeg har avlet/opdrættet høns i næsten 50 år, har jeg ALDRIG lukket nye ind i en etableret flok.
Men OK det kræver mange rum og gårde. Først når høns der skal sættes i avlsstamme i januar, præsenteres de undertiden for nye veninder, men det er gerne uden problemer på det tidspunkt hvor der ligeledes sættes hane til hønsene, hanen styrer det.
Måske jeg er noget sart mht. dyrevelfærd, vil nogen måske mene og pege fingre ad mig. Men der er mange her på Forum kan jeg læse, der syntes at burhøns har et frygteligt liv. De bliver hakket og er stressede. Det er netop det vi for alt i verden prøver at undgå, når man holder høns på en dyrevenlig måde, med meget plads og uden stress påvirkning samt undertiden frit udløb.

Og denne svada var altså ikke rettet mod specielt dig Christian, men var ment i almindelighed ang. hønsehold.