Nu skal man så passe på..
Med linieavl får man fastlåst den type man er nået frem til, og når dette er gjort, skal der flere udparringer til for at vælte typen igen.
Men med en længere linieavl ender man i indavl, så mange foretrækker, at man hver tredie gang henter ubeslægtet blod ind, netop for ikke at ende med indavl, som kan ende med degenerede typer, og indavlsdepressioner.
Når det så er sagt, så skal jeg ikke kloge mere i den, for der findes masser af ekspert skrivelser omkring emnet på nettet.
Kan lige fortælle, at der er lavet forsøg med fisk, hvor man har lavet indavl i over ti generationer, og her var der ikke tegn på indavl, så der er sikkert forskel på, om det er høns, mennesker eller fisk..
Glemte lige at sige, at ved at lave indavl i en enkelt generation, det sker der ofte ikke noget ved overhovedet, udover at man slår typen fast, men man skal huske, at selv om man får de gode ting ind dobbelt, så får man også de dårlige ting ind dobbelt, og det kan forekomme, at genetiske fejl, arvelige sygdomme etc. lige pludselig slår igennem.