Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Den ene skruk har stjålet den andens æg  (Læst 1657 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Vandhund

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 84
Den ene skruk har stjålet den andens æg
« Dato: 05 Juni , 2013, 20:08 »
Nu har jeg pludselig 2 skrukhøns der har lagt sig med en dags mellemrum. I dag havde de begge ligget et par dage, og jeg lægger æg under dem. Jeg ser at de også ligger på de æg de andre høns har lagt i dag, og da min mand kommer hjem går vi ud for lige at løfte på skrukkerne for at få markeret de ekstra æg...
Under den ene ligger der kun ét æg mod 6 tidligere på dagen. Til gengæld ligger der 5 ekstra under den anden. Så nu ligger gamle mutter orpington på 11 æg. Og umiddelbart er hun rigelig bred til at de alle kan holdes varme, men hvorfor hamstrer hun sådan? Og hvordan har hun fået dem flyttet? (De har lagt sig en halv meter fra hinanden)
Hun ligger også lige der, hvor de andre plejer at lægge æg, men jeg tør næsten ikke flytte hende hvis hun så hopper af reden. På den anden side kan hun jo ikke blive ved med at tage nye æg til sig, og det tror jeg hun vil gøre, hvis de andre lægger æg lige ved siden af hende.
Hvad er smartest at gøre?

Offline mzi

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 660
Sv: Den ene skruk har stjålet den andens æg
« Svar #1 Dato: 06 Juni , 2013, 06:13 »
Jeg ville nok - om muligt- lade hver skruk få hvert sit lille indhegnede område med en rede, vand, mad og plads til at lægge en klat. Skrukker stjæler gerne æg fra hinanden, og andre høner forstyrrer skrukken ved at lægge æg i reden.

Held og lykke :)
Mange hilsner
Marit

- opvokset blandt fjerkræ og ejer af:

0,2 maran, sort-kobber
0,1 australorps, sort
0,2 australorps, blå
0,2 sussex, hvid sort Columbia
0,3 bielefelder, legbarfarvede
- alle i stor

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Den ene skruk har stjålet den andens æg
« Svar #2 Dato: 06 Juni , 2013, 09:41 »
Da jeg udelukkende rugede med skruk høns, lagde jeg som reglen flere (5-6 måske 7-8) på samme dag. Så havde man fordelen at ca. ½-delen af skruk-hønsene kunne få kyllingerne, idet en skruk kan dække mange flere kyllinger end æg.
Selvfølgelig var hver skruk i hver sit rum, hvilket de også var med kyllingerne.
En anden fordel, var det dem af de nu "tomme" skruk høns, der kun havde ruget et hold, godt kunne ruge endnu et hold.

Offline Vandhund

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 84
Den ene skruk har stjålet den andens æg
« Svar #3 Dato: 06 Juni , 2013, 23:08 »
Tak, jeg må se om jeg ikke kan få dem isoleret fra de andre så :) men jeg må vel ikke flytte for meget på dem? Risikerer jeg ikke at de opgiver?

Offline mzi

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 660
Sv: Den ene skruk har stjålet den andens æg
« Svar #4 Dato: 07 Juni , 2013, 06:21 »
Selvfølgelig er der en lille risiko - nogle skrukhøner har udset sig EN bestemt rede, som de vil tilbage til. Jeg anvender derfor flytbare reder (kattebakker), så jeg kan flytte hele reden inkl. Høne. Jeg flytter hønen, som ligger på snydeæg og når jeg ser, at hun ligger stabilt det nye sted, så får hun de "rigtige" rugeæg.

Hvis du flytter dem sent om aftenen, så er sandsynligheden for succes større.

Held & Lykke :)

Mange hilsner
Marit

- opvokset blandt fjerkræ og ejer af:

0,2 maran, sort-kobber
0,1 australorps, sort
0,2 australorps, blå
0,2 sussex, hvid sort Columbia
0,3 bielefelder, legbarfarvede
- alle i stor