Skal Pedro (vores nye araucana) skifte navn ?

[Majbritt Ø. Pedersen]

Ja nu må vi se om jeg langsomt vænner mig til dem  - jeg er nok mere til de store flotte haler på feks sabelpoot'erne, men så længe det er rare høns at have omkring sig og de ligger fine blå æg, så er de ok, men tror nu nok at når vi skal have udskiftning senere hen, så bliver det engelsk araucana, hvis begge racer ligger nogenlunde samme farve æg - jeg så dine på LU sidste år og syntes de var så fine

Lige mht. Araberne der hører vi ikke til dem som skulle vænne sig til udseendet, det var bare "vores" race helt fra start af og jeg har elsket dem siden jeg var barn

[Wanda]

Det er blot et spørgsmål om tilvænning, lidt det det samme som med araberheste og siameserkatte. Det kan virke lidt spøjst i starten, men med tiden indser man at de er bare smukke.

VH Gunni.

Araberen er jo en gudehest. Selvfølgeig er de smukke det tror jeg de fleste syntes uanset om de er til racen eller ej   Der findes et hav af smukke smukke billeder af araberheste, for de tager sig godt ud uanset om de er "stylet" eller møjbeskidte på en mark
http://www.sapphirefarms.com/stallions.htm

[Majbritt Ø. Pedersen]

Du har ret Wanda - der er noget over dem uanset om de er stylet eller går på en mark. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet forsinket i mine gøremål fordi fanden tog ved dem ude på folden og de lige følte for at lave et "show", og det kan man ikke andet end nyde synet på trods af de så var smurt ind i mudder. Jeg er så dog personligt ikke så meget til mange af de egypiske linier som dem i linket, men er mere til de lidt kraftigere gangmaskiner som de russiske og polske linier og er desuden stor fan af de engelske linier som Gunni har avlet i mange år. Og så er jeg én af de sære som ej heller er så pjattet med sort, hvis man skal vælge de "mørke" farver er jeg meget mere til mørkebrun fordi der er flere nuancer og mere "spil" i farverne (hvor de sorte nogen gange godt kan blive lidt kedelige især på fotos og man ikke så godt kan se deres "udtryk"). Derudover har jeg en stor svaghed for Welsh, især welsh mountain (vi havde en smuk lille hingst for mange år siden) og det er en race jeg godt kunne tænke mig at få et par stykker af igen

[Marianne Vedel]

Araberen er jo en gudehest. Selvfølgeig er de smukke det tror jeg de fleste syntes uanset om de er til racen eller ej  

Lige sådan med siameserne, selv om de blev beskrevet som:
"Et unaturligt mareridt af en kat"
af nogle mennesker da de kom til Europa i sin tid.

Jeg synes, hun er vidunderlig, det mest elskelige sind og smuk. 

[Majbritt Ø. Pedersen]

Ej et smukt billede Marianne og en smuk kat. Det var da ikke én særlig pæn beskrivelse de har fået påhæftet sig, da den kom til Europa. Det er en sjov og "snakkende" race med stor personlighed

[Marianne Vedel]

Taaark Majbritt.
Ja, Sillepigen er både sød og smuk
Der var virkelig nogen, der beskrev siameseren på den måde på den første udstilling i (vistnok) England.
I øvrigt er der utrolig mange legender og historier om netop siameseren. De vidner alle om en utrolig loyal og hengiven kat.

[Wanda]

Lige sådan med siameserne, selv om de blev beskrevet som:
"Et unaturligt mareridt af en kat"
af nogle mennesker da de kom til Europa i sin tid.

Jeg synes, hun er vidunderlig, det mest elskelige sind og smuk. 

Ja jeg syntes jo den er ualmindelig grim og træls at se på...... sådan ca

[Ankerine]

En siameserkat er en god test på, hvor meget humoristisk sans ejeren har .
Det kan også siges om Araucanaerne (i hvert fald de haleløse) - jeg har lige hængt vasketøj til tørre mens jeg var ved at snuble over tre høner, der absolut skulle følge med i processen og ikke kunne dy sig for at komme med gode råd - konstant. Og hvad ved høns måske om vasketøj ?

[GKV]

Jeg har en lille blandet flok af englændere og "rigtige", der har bosat sig hos mine geder. De er vel omkring et par mdrs. tid og mens der stadigvæk var fluer var det et fast ritual at når Mor malkede, ja så kom alle kyllingerne og hjalp mig med at holde fluerne væk fra geden.

Det betød i visse tilfælde at de sad på mine skuldre, eller ryggen af geden.

Nu er der ikke en eneste flue mere, men de kommer stadigvæk for at kikke efter og nå, ja, så får man jo en tår mælk, og et par af englænderne skal lige op og putte lidt på skødet, de er simpelthen bare sååå søde. At de så også er enormt pæne er jo absolut et plus, men det er jo sådan nogle størrelser, der bliver svært at slagte engang for der er da et par haner imellem.

VH Gunni.

[Marianne Vedel]

Jeg elsker også dig, Wanda
Det er rigtigt, siamesere deltager også i ALT.
F.eks. havde jeg tre hjælpere da jeg skiftede snor i en persienne. Når jeg læser avis, hjælper de også, hvis jeg skal gætte kryds og tværs, hjælper de.
Ligger der blyanter eller kuglepenne, viser de mig, hvilket fint legetøj det er.
Jeg kunne blive ved med at berette om deres kreative idéer.
Jeg har så mange grunde til smil og latter med dem i huset.

[Majbritt Ø. Pedersen]

De lyder godt nok til at have noget personlighed både den engelske araucana og den haleløse araucana, hvilket glæder mig meget da vi jo kun har "forholdsvis" få dyr og en stor del af det er fordi vi syntes det er hyggeligt, så det betyder faktisk meget for os om det er sjove dyr med personlighed. Det har været en fornøjelse i år at vores "egne" kyllinger (maran x grunleger) har været så tamme at de fulgte os over alt og hoppede på skødet når vi sad og fik kaffe på terassen. Udover Pedro kan jeg også se at den ene af store hønekyllinger er begyndt at komme meget mere hen når jeg går ude, og ja ligesom du skriver Ankerine, så har hun mange bemærkninger til tingene

[karina dj]

Er jeg den eneste der ikke får lov at opleve en araucana sådan... her er det de mest fjumsede flaksende og bange høns på gården. Ja de slår faktisk blomsterhønsene i panik 

[Ankerine]

Det lyder underligt. Nu har jeg da efterhånden haft Araucana af forkellige linier i nogle år. De har alle været meget kontaktsøgende. Har de været ude for noget ubehageligt i deres "tidligere liv"? At de er fjumsede og flaksende - ja - men vores er det når de leger. De ligner en børnehave der leger flyvemaskiner når de ræser over plænerne i lav højde med vippende vinger og høj kaglen. Så falder der ro over flokken igen og lydene ændrer sig til tilfreds pludren. De benytter enhver lejlighed til at lave sjov, også med hunden hvis "æblesamling" de stjæler når de kan se deres snit til det. En labrador kan se MEGET bekymret ud når mad-lageret bliver udsat for kyllinge-attentater .

Tilbage til hanekammen: vi har også taget fejl flere gange. Har taget seks høner fra hvoraf to begyndte at gale. Vi kunne ikke se, hvem det var - alle lignede høner i laaang tid.

[karina dj]

Jeg har ikke været i tvivl om hvem der er haner her...de er klækket omkring 1. juni og hanerne har meget stor kam.... hvad hedder egentlig deres kam, for det ligner jo ikke helt en ærtekam 
Mine er ruget ud under skruk, men har ikke været til at komme i nærheden af, selv med en meget skikkelig og rolig skruk... deres flugtinstinkt er meget stort, og de pisker rundt hvis jeg går ind til dem i hønsehuset  De kan overtales til at spise af hånden, men så snart jeg rør på mig/rejser mig op opstår panikken igen. Det er lidt øv... håber bare det ændrer sig med alderen som nogen herinde har nævnt 

[GKV]

Jeg har spil´me også haft sådan nogle forfjamskede sager, men de er hen ad vejen blevet udskiftet. Hos mig var det mest de sorte, hvorimod de splash var lige efter ønskerne.

Den oprindelige splash hane har dog magtet, at give sine gener for temperament videre og stort set alle mine Araucanaer er nu rolige og tillidsfulde.

VH Gunni.

PS nogle af hanekammene er rædselsfulde, set med mine øjne, store, uregelmæssige og vender opad i en besynderlig spids, dem gider JEG ikke