Jeg har før nævnt, at en krydsning mellem Araucana og Landhøns gav et noget overraskende resultat. Faktisk har jeg været lidt bekymret for, om jeg overhovedet fik snakket om andet...
Tre Araucana-æg og ét Landhønseæg gav to landhønsekyllinger og to Araucana-blandinger. Altså måtte én af landhønsene være klækket af et Araucana-æg.
Det drejer sig om hønen på billedet her. Vi kan kalde hende Liselotte.
Nu var det bare, at jeg fandt på at regne på sandsynligheden for at det kunne ske...
Der er tre forskellige træk, som samtlige af disse 1. generationskrydsninger allesammen burde vise:
1) Ærtekam - koblet med blågrøn æggeskal
2) Manglende halefjer (eller delvist manglende)
3) Anderledes fjerfarve ("vildtfarvet")
Derudover er der også de karakteristiske ørekvaster, som halvdelen burde have.
Alle disse træk styres af uafhængige dominante gener, og den eneste måde, jeg har kunnet finde frem til, at et æg fra hende kunne give en kylling, der ikke viser nogen somhelst af de træk, var ved at moderen havde splittet arv for dem alle sammen.
Hvis modered f. eks. var homozygot (renavlet) for ærtekam, kunne vi tegne følgende krydsningsskema (vi kalder genet for ærtekam "G," og det allele (modsatte) gen for enkeltkam "g":
Moder
G G
Fader g Gg Gg
g Gg Gg
Altså ville de alle få ærtekam. Modsat hvis moderen havde splittet arv for ærtekam (hun var "heterozygot"):
Moder
G g
Fader g Gg gg
g Gg gg
Halvdelen ville have ærtekam, den anden halvdel enkeltkam.
Samme mønster gør sig gældende ved de andre træk.
Problemet er bare, at jeg udklækkede fem andre kyllinger fra Araucana-hønen, og de var alle sammen vildtfarvede med ærtekam og manglede helt eller delvist halen (jeg har to af dem endnu).
Men hvis moderhønen var heterozygot for alle tre ting, var det eksempelvis ligså sandsynligt at den enkelte kylling fik enkeltkam, og da det er tre uafhængige gener, burde der have været forskellige kombinationer af generne, f. eks. enkeltkam, haleløs og vildtfarvet eller ærtekam, brun og med hale. Det var der ikke noget af.
Her er det, at min sandsynlighedsberegning kommer ind i billedet. Teoretisk set burde halvdelen af kyllingerne have ærtekam, den anden halvdel enkeltkam. Halvdelen af kyllingerne burde have hale, den anden ikke, og det samme med fjerfarven.
Halvdelen af kyllingerne med ærtekam burde have hale, den anden ikke, og kun halvdelen af kyllingerne med ærtekam og uden hale burde være vildtfarvede.
Altså burde 1/2 af kyllingerne være haleløse, 1/4 burde være haleløse med ærtekam, og 1/8 burde være vildtfarvede og haleløse med ærtekam.
Det vil sige, at noget, der kun var 1/8's sandsynlighed for, er sket 5 gange. Sandsynligheden for det er = 1/8
5, altså 1/32768 eller 0,0031 %.
Alt i alt er der faktisk større sandsynlighed for at jeg har taget fejl af æggene, og der i virkeligheden var to af hver.