Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox  (Læst 99979 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Hanne

  • Gæst
Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Dato: 19 Januar , 2008, 15:29 »
Dette strømhegn tog min gode hønseveninde Lone Aa. og jeg en time at rigge til.

Stømmaskinen er købt i en landbrugs- / maskinforretning og resten - stolper, orange tråd samt grøn tråd er købt ved Harald Nyborg.

De hvide stolper er ikke særlig kønne, men ret effektive - særlig hvis man sætter en tentorstolpe ved siden af som støtte. Jeg synes de er gode fordi de kan klare så mange tråde ad gangen.

Skulle det se pænere ud ville jeg vælge nogle malede træstolper, hvor der var skruet 3 plastic trådholdere på - det kommer måske engang  .

Det bedste af det hele er at det virker!!

PS:
Det er vigtigt at holde al ukrudt og evt grene fra buske væk fra strømmen, da den ellers blivere svagere.

Man kan ofte høre hvis der sidder noget på tråden, for da vil den ligesom gnistre - det har jeg oplevet med græsstrå, edderkopper eller dræbersnegle som er kommet for tæt på!!


Billed 1:

Sådan ser det ud, fra fronten af hønsegården ud mod haven.


Billed 2:
 
Selve strømfordeleren. Strømmen er hentet via en 25 meter lang udeledning i min garage og ført ind i hønsehuset. Der går to tynde strømledninger fra denne og ud af huset. Dissse tråde er tyndt metal som er isoleret med grønt plastic.
Plasticen fjernes i begge ender, der hvor strømmen skal forbindes. ved apperatet er det dels på den sorte, dels på den røde knap som ses på billedet. Begge disse tråde går nu ud af huset (i mit gennem et par knasthuller i træet  ).


Billed 3:
 
Den ene tråd - hvor plasticet er taget af i den anden ende også, snoes nu rundt om en jordforbindelsespæl som skal på dybt ned i jorden. Her har vi brugt en tentorpæl, men man kan få rigtige jordspyd, som koster ca 85 kr stk. Jorden omkring denne pæl skal holdes fugtig - tøm vandtruget her dagligt...


Billed 4:
 
Den anden tråd fra den røde knap, bliver også befriet for det grønne plastic i enden og snoes nu rundt om den orange strømførende nylonsnor - håber billedet er tydeligt nok.
Der er nu strøm på, og den skal så fordeles....


Billed 5:

..således at der kommer strøm til alle de orange nylontråde. Det gøres blot ved at sætte små ekstra tråde mellem de vandrette hovedtråde.


Billed 6:
 
Stolperne står nu fordelt med en passende afstand rundt om hele herligheden. Her baghaven.


Billed 7:
 
Til den anden side og rundt om skrukkehuset.


Billed 8:
 
...og til slut de kære små som det hele jo drejer sig om!!

NB: Strømhegn på denne måde er den hurtige og kortsigtede løsning. Strømledningen skal graves ned i jorden og være beregnet til dette (gummisvøbt). Der skal oprettes en rigtig stikkontakt inde i huset med jordforbindelse m.m. dette er en elektrikeropgave! J
« Senest Redigeret: 19 Januar , 2008, 15:45 Fra Hanne »

Jens Juhl

  • Gæst
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #1 Dato: 13 Februar , 2008, 17:11 »
Ja undskyls men hvad skal det elektriske hegn bruges imod. Holder det en ræv væk? Jeg har oplevet at ræven sprang over en havelåge der er 140 cm høj, og så med en høne i munden. Kan sådan et smule hegn virkelig holde den væk. Jeg ville tro at den bare gravede sig under det.
Jens

Hanne

  • Gæst
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #2 Dato: 13 Februar , 2008, 18:07 »
Hej Jens.

Ja drabeligt ser det ud og jeg nyder absolut heller ikke synet.

I 8 år har jeg haft hønsene til at gå frit i min have, men en (flere) ræv(e), fandt ud af dette skattekammer i midten af Ålborg by!

I løbet af sidste år mistede jeg over 20 - 25 dejlige høns. Hver gang jeg strammede mine forholdsregler fandt den på nyt. Til sidst var jeg så ødelagt af, at have fået nye høns - vel 4 - 5 gange og nået at knytte mig til dem, hvor efter den slog til igen og huset stod gabende tomt!

Den sidste gang havde jeg dristet mig til at lukke mine to sidste enlige høner ud på en tur i haven - mens jeg gik og ordnede bede.
En time efter gik jeg ind for at tage en bid frokost, og stod vel 5 min ved mit køkkenbord, vender mig om og kigger lige ind i øjnene på ræven der står med den ene høne i munden inde i hønsegården - 20 meter fra min terassedør! - den anden havde den bidt, næsten ihjel.

Jeg græd i et par dage og tænkte at nu var det slut med høns, men sådan er det ikke med mig - høns er for ever.

Det ENESTE der har holdt ræven væk i et halvt år er strømmen. Den har været her, men den hverken graver under eller hopper over for, det vil den få et ordentligt rap af!

Og hønsene kommer kun ud sammen med mig, der må undvære frokost og eftermiddagskaffe når det står på <G

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #3 Dato: 13 Februar , 2008, 20:08 »
Hanne Jeg kan da se at du har nogle udmærkede stolper til at holde hegnet på din hønsegård,,, hvorfor i al verden har du ikke bare skruet plastikdimserne fast til dem, og så trukket tråden i dem, så kommer de dejlig tæt på hønsegården og de iøjenfaldende hvide stolper kan du så bare fjerne,, der kommer ikke srøm på hønsehegnet af den grund, for de der plastik eller porcelainsdimser er rigeligt brede til at tråden ikke kommer i nærheden, og det ser meget pænere ud. <T
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #4 Dato: 13 Februar , 2008, 21:13 »
Jeg forslog også Hanne det samme på det gamle forum. Man kan endda få isolatorer der er ca. 10 cm længere så det ville komme væk i en mere "sikker" afstand fra selve hegnet. Disse kan skrues ind i stolperne uden de store problemer.

Til Jens: Jeg har set ræve hoppe og kravle over hegn på 1,7 meter og grave forholdsvis dybe huller for at komme under. Men strøm forsøger de sig kun med en enkelt, eller ihvertfald få gange.

Danny
Himlen bør altid være blå!

Hanne

  • Gæst
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #5 Dato: 13 Februar , 2008, 21:39 »
Hmm hvorfor var det nu jeg valgte den løsning...

Jo, hvis du ser på det første billed Ina, så har jeg en rose og en hortensia oppe af hønsegården, så det var for at komme fri af dem.

Tja og så var det også fordi det skulle gå hurtigt eftersom, jeg lige havde fået mine nye babyer, som for guds skyld ikke skulle have krummet en fjer på deres små hoveder...


Jens Juhl

  • Gæst
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #6 Dato: 14 Februar , 2008, 19:44 »
Hanne så forstår jeg bedre. Jeg har også et par historier om ræve på lager: En af mine hønseudlånere havde gjort hønsene så tamme, at de gik rundt i haven. En søndag morgen, før kirketid, gik låneren (en kvinde) og mugede ved hønsene mens datteren på 10 dækkede bord til morgenmad lige ved siden af. Hønsene gik og klukkede rundt mellem hønsehus og morgenbord. Så blev freden brudt ved at ræven strøg ind gennem hækken fra naboen. Snuppede den ene høne og sprang over havelågen og var væk. 2 uger senere passede den ældre mormor hønsene mens familien var på ferie. Hun sad i haven i solen og strikkede, mens de 2 resterende høns ik rundt ved hendes fødder. Så kom mikkel igen. Samme sted fra, og så var der kun en høne tilbage. Enden på den historie blev, at låneren måtte betale for 3 nye høns, man kan jo ikke sætte 2 sammen med en 3. Så.... pas på ræven
Jens

Hanne

  • Gæst
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #7 Dato: 14 Februar , 2008, 19:51 »
Ja byræve har fanden skabt!

Der er folk som synes det er vældig sjovt og hyggeligt med ræve i byen. Og som mener vi bør holde vore høns bag hegn, frem for at forhindre rævens fremfærd.

Jeg mener ræven høre til i skoven og på skrænter i naturen. At den går og æder vores affald er unaturligt.

Jeg har diskuteret dette flere gange med én Naturhistorisk Museum i Århus.

Her kan du i øvrigt se min og Lone Aasteds rævehistorier :)

http://www.naturhistoriskmuseum.dk/stenbronatur/historier/hist6.htm

Offline Johs.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 11
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #8 Dato: 14 Februar , 2008, 20:49 »
Ved ikke om jeg er special heldig

Vi har haft høns siden 1997 uden at lukke lemmen til huset men har altid haft strøm omkring gården tråden er ca 20 cm over jorden.

Jeg har også monteret en sensor hvis der er besøg når det er mørkt tændes lyset i hønsegåden

For nogle år siden stod lillemor i køkkenet og lavede aftensmad og lyset tændte, hun så ræven luske væk om den har fået stød eller lyset har skræmt den er uvist

Hisen Johs.

Hanne

  • Gæst
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #9 Dato: 15 Februar , 2008, 08:58 »
Det var en go ide med den sensor!!

Offline Jette Jensen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 660
  • Grib dagen, timen, minuttet
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #10 Dato: 02 Juni , 2008, 19:48 »
Hvor meget står hele indretningen i, (altså i kr. ) Hanne? og har du flere rævehistorier?
Med venlig hilsen
Jette Jensen

0,0,0, men stadig med en drøm om sussex høner!

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #11 Dato: 03 Juni , 2008, 11:54 »
I det seneste harald-Nyborg-katalog er der vist en strømdims til lige under en tusse. De hvide pinde fåes til omkring 20 kr. pr stk (mener jeg) Selve tråden rundt om hønsegården fåes på rulle med (vist nok) 200 m til (omkring) 80 kr. Så det hele kan ordnes for under 1500 kr. Prøv lige at regne på, hvor få gange, der kan indkøbes nye avlsdyr for de penge, når der også medregnes benzin (det er p....dyrt for tiden) og, ikke mindst, blod sved OG tårer - hver gang!
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #12 Dato: 04 Juni , 2008, 08:57 »
Hej Jette.

Ja det er meget rigtigt hvad Lone skriver. Samtidig har jeg set at der ofte er strømmakiner til salg i blå og gul avis, til ikke så store penge. Man skal bare sikre sig, at der er power nok på.

Lones og mit kører med 9000v og alligevel er en ræv kommet igennem hos Lone - jeg tror nu ikke den gør det igen!!

Skal du til at have sat strøm op Jette?

Jeg har HELDIGVIS ikke flere rævehistorier. Jeg tror Mikkel, Mikkeline og jeg lever sammen i vore fælles revir, uden at støde unødigt ind i hinanden ;)
Den kommer her, det kan jeg se på den kendte sorte, sorte lort midt på plænen og de huller den ind i mellem begynder på i min have. En morgen så jeg den stå og kigge på hønsehuset (måske el-hegnet), men det var som om den vidste det var bad news, og gik lige så stille videre hen til hækken efter fuglereder.

Hønsene kommer ud når der er liv i haverne omkring os, eller vi er der selv - hele tiden!! Frie høns i haven er stadig vild lykke :)

Offline Martin Nicolaisen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 19
  • Det lille hønsehold.
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #13 Dato: 07 November , 2008, 22:10 »
 ;D Hej, jeg har god erfaring med, at hænge en død høne/and på noget el-tråd mellem 2 pæle og tilslutter mit elefanthegn.
Det har jeg hørt virker og ræven bevæger sig meget langt uden om min hønsegård! ;D
Martin

Offline Linda Andreasen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 935
  • ÅH at være en høne.Ingen kan finde hvor er...
Sv: Strøm omkring hønsegården - Fort Fox
« Svar #14 Dato: 08 November , 2008, 08:25 »
Martin
Velkommen til <I
Det var et godt tips <E
Dejligt at du vil dele dine indput med os <D
Mange Hilsner
Linda

En rigtig hønemor *e til
Blå/kobber Maran
Sort/kobber maran
Sort/sølv Maran
Brun/guld ? Maran
Samt en blandet flok
Medlem af www.maranklub.dk