Marianne Vedel - Administrator
Jeg må også hellere lige få skrevet her, selvom I nok alle kender mig og ved så nogenlunde, hvad jeg står for.
Jeg er født i december 1956, blev gift ret tidligt med Søren (vi var begge 19 år), som stadig er min mand, bedste ven og kammerat. Vi fik børn tidligt, mens vi læste begge to, først et par tvillingedrenge og nogle år efter endnu en dreng. Tidlige børn giver mulighed for tidlige børnebørn og vi har nu fem.
Jeg er født og opvokset i Gentofte, men mine forældre førte drømmen om det lille hus på landet ud i livet, og vi endte på en gård i det Midtjyske.
Der kom mange dyr på gården: heste, får, geder, katte, hund, påfugle, dværghøns, kaniner, marsvin og også nogle fedekalve.
Jeg har mange gode minder om dyrene fra den tid. Især hønemor med et mylder af kyllinger, men også små lam, der skulle flaskes op.
Mine forældre faldt aldrig rigtig til, så vi flyttede til Sønderjylland nogle år senere.
Efter Søren og jeg blev gift, har vi boet på Als i Sønderjylland i ca. 23 år,dog afbrudt af nogle års ophold først i Paris og senere i Massachusetts; men fik lyst til at prøve noget nyt og endte i Skjern, hvor vi er meget glade for at bo.
Her dukkede hønsene op i mit liv igen; en af naboerne lidt nede af vejen har høns. Deres hønsegård vender ud til en offentlig sti, og jeg stod nogle gange og snakkede med hønsene, plukkede lidt græs til dem, mens minderne fra barndommen strømmede frem. Beslutningen tog nærmest sig selv, jeg fik Søren med ud på en gåtur; præsenterede ham for hønsene, og for min idé: vi skulle have høns! Ikke hybrider som disse, men små, fine dværghøns.
Jeg lånte, hvad der var på biblioteket om høns, jeg søgte på nettet, her fandt jeg Helens gamle side, som var en guldgrube af praktiske oplysninger, fik meldt mig ind på det gamle forum. Men var nu ikke synderlig aktiv der.
Jeg startede med fire dværgkochiner, det var en lidt besynderlig omgang, de var fra året før og skulle jo kunne lægge æg, i hvert fald efter en tilvænningstid - MEN der kom aldrig et eneste æg hele den sommer! Heller ikke andre steder i haven. Da efteråret kom, blev vi enige om at slagte dem, og få nogle nye til foråret, naboen fik dem, for jeg kunne ikke spise de høns, som jeg havde gået og snakket med hele sommeren (naboen sagde at de var fine).
Næste forår fik jeg en blandet flok dværgwyandotter, har så også efterhånden haft forskellige andre racer i flokken.
Den ene høne har så taget den anden, jeg forelskede mig i dværgmaran, som på det tidspunkt ikke fandtes i Danmark, senere "kom jeg til" at starte en specialklub for Maran sammen med Dorte Kjær. Klubben har i dag over 50 medlemmer
Det er en daglig glæde for mig at have mine høns, jeg hygger mig endda med den daglige rengøring af hønsehuset. Jeg nyder, når vi får kyllinger, og jeg nyder at komme her på forum, hvor jeg også har været så heldig at møde nye venner.
Jeg har også haft bobwhite, de boede i vores drivhus, og dem havde jeg også stor glæde af, bl.a. fik vi nogle kuld kyllinger med dem
Vi har et par kalkuner gående, de lægger nogle fantastiske æg, som er eminent gode som blødkogte.
Jeg havde et dumt fald i 2002, hvor jeg ødelagde mine skuldre, jeg er blevet opereret tre gange i begge skuldre, men er desværre endt i et kronisk smertehelvede, hvilket har betydet, at jeg desværre ikke kan arbejde mere en en trediedel tid.
Så er det jo dejligt med gode interesser, der kan flytte fokus fra det negative
Endelig har vi tre siameserkatte, så ud over hønseudstillinger tager vi også på katteudstillinger.
Jeg har høns, fordi de giver mig så mange glæder i hverdagen, oprindeligt skulle jeg bare have en lille flok, så vi var selvforsynende med æg, men det har grebet om sig (Hønsefeber). Vi har nok hanekyllinger til, at vi er selvforsynende med lækre slagtedyr, også æg er der rigeligt af, vi har også fået mange gode venner og bekendte, som vi hygger os til i forskellige arrangementer.