Jørn, det er helt hypotetiske ting du peger på... Historien viser jo noget ganske andet. Faktuelt er smitten jo altså ikke kommet fra vilde fugle, som jo heller ikke her (ligesom med influenza) har kunnet kommet ind til hønsene som har gået indendøre uden kontakt til vilde fugle.
Vedrørende betaling for undersøgelser, så opereres der med 2 lister. 1 hvor staten betaler for undersøgelser og 1 hvor de ikke gør...
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135628
På listen hvor staten betaler er Newcastle disease, Aviær influenza og Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer
Det er de 3 eneste fjerkræsygdomme hvor staten betaler for erstatning. Tidligere var der flere med, hønsetyfus og ILT, men de er nu rykket ned på liste 2.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=77247
Der er en fælde i det, for der skal være mistanke om at det er en af de sygdomme inden det sendes ind til undersøgelse. Ellers er det for egen regning.
Dyrekøbt erfaring for Liv, som denne lange tråd beretter om...
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=2274.0
Fælden kommer til allersidst..
Newcastle Disease (ND) anses for at være en af de alvorligste fjerkræsygdomme i verden.
Danmark har haft udbrud af den stærkt smitsomme virussygdom i 1995, 1996, 1998 og 2002.
ND virus (NDV) er tillige isoleret fra fritlevende fasaner og en skarv i Danmark.
Alle fuglearter kan smittes med NDV. Vandfugle er generelt modstandsdygtige overfor
sygdommen, mens hønsefugle er mere følsomme. Virus er isoleret regelmæssigt fra
vandfugle, eksempelvis gæs og svømmeænder. Gentagne fund af NDV i nordamerikanske
øreskarver siden midten af 1970erne og fundet af NDV i en dansk skarv har ført næring til
spekulationer om, at vilde fugle skulle udgøre et reservoir af NDV. Desuden er det vist, at
avirulent virus oprindeligt isoleret fra en vandfugl kan mutere til NDV efter at være
overført til fjerkræ.
Vandfuglene må betragtes som de mest oplagte smittespredere og en potentiel smitterisiko for
kommercielt fjerkræ. Mekanismen, hvorved smitte overføres fra vandfugle til fjerkræ er dog
ukendt. Den mulige spredning af NDV fra vilde fugle til fjerkræ og omvendt, må i dag betragtes
som et alvorligt epizootiologisk problem. Det er kun i forbindelse med fundet af NDV i en skarv
og i forlængelse af det seneste udbrud i 2002, at man målrettet har forsøgt at finde NDV i danske
fugle. Det er imidlertid rimeligt at antage, at de lavvirulente virusstammer, der jævnligt findes i
vandfugle, også i Danmark, udgør en smitterisiko, selvom forekomsten af virus, mekanismen
bag smittespredningen og fremkomsten af virulensen, er ukendt.
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr448.pdf