Jeg har i flere år haft silkehøns - men nu vil mine sønner rigtig gerne have at vi også får nogle andre racer. Planen er, at der til foråret skal ruges en ny flok ud hos os. Vi starter ligesom forfra og ruger dem ud i maskine- og vi skal ikke have hane, da det ikke er tilladt, hvor vi bor, så der bliver ikke noget med avl på tværs på sigt. Og nu kommer mit spørgsmål så: Hvis man ruger forskellige racer ud samtidig, vil de så danne flok? Eller vil de stadig helst søge egen race? Jeg vil jo gerne have, at de føler sig som en flok, da vi ikke har plads til mange høns. Hver høne skal jo have plads nok.