Når fødevarekontrol ikke virker
– kyllinger fra industrien vs. kyllinger fra stalddøren
I sommerens løb har der været to tilfælde hvor Fødevarestyrelsen har tilbagekaldt kyllinger, fordi de har udgjort en sundhedsrisiko. Det lyder derfor som om at kontrollen umiddelbart virker og at alle er glade, men kigger man nærmere på de to tilfælde, så er det dog tydeligt at kontrollen slet ikke virker, og faktisk gør den mere skade end gavn.
I det første tilfælde drejede det sig om ferske kyllingebryster. De blev kaldt tilbage samme dag som sidste salgsdato for produktets udløb, 15. juli 2014. Tilbagekaldelsen var dermed helt uden virkning, da der ikke var noget tilbage i forretningerne at kalde tilbage. Det som Fødevarestyrelsen ikke oplyste i deres pressemeddelelse, eller på deres hjemmeside i forbindelse med denne tilbagekaldelse, var at kyllingerne var importeret fra Polen, at der var resistente bakterier i dem og at Fødevareinstituttet i deres risikovurdering direkte skriver at “Den relative humane risiko, ved den anslåede forekomst af Campylobacter i dette parti, vurderes at være ca. 8,0 gange højere end et parti kyllingeprodukter med en gennemsnitlig forekomst. Desuden vurderes forekomsten af kinolonresistens at udgøre et særligt problem.” og “Resistens overfor kinoloner (Nalidixan og Ciprofloxacin resistens) vurderes at udgøre et særligt problem, da det begrænser mulighederne for empirisk behandling ved alvorlig sygdom.”
Intet af dette syntes Fødevarestyrelsen var relevant at informere om. Muligvis fordi skaden var sket og brysterne var spist.
Det næste tilfælde kom tre uger senere, d. 7. august 2014. Her drejede det sig om frosne kyllingebryster fra Holland, hvor der var blevet konstateret salmonella i dem. Denne gang informerede Fødevarestyrelsen om kyllingernes oprindelsesland, men de informerede heller ikke denne gang om, at der var resistente bakterier i kyllingerne; i øvrigt resistens mod samme bakterier som i campylobacterkylllingerne fra Polen og dermed også et “særligt problem”. Der gik ca. to uger fra prøven på de frosne kyllingebryster blev taget, til resultatet forelå. Det betød, at størstedelen af partiet var solgt, og ud af partiet på 2100 kg, blev der blot hentet 77 kg hjem fra forretningerne! 96% af varerne blev altså solgt inden tilbagekaldelsen kom. Derfor var også denne tilbagekaldelse uden effekt.
Den ansete engelske avis Guardian har i sommerens løb afsløret en fødevareskandale blandt slagterier i England. Selv om den er langt værre end lidt hest i noget hakkekød, så er den ikke blevet omtalt i danske medier. Heller ikke selv om Danmark importerede ca. 1200 tons fersk og frossen kylling fra England i 2013. Guardian afslørede alvorlige svigt i hygiejnen på slagterier, og vel at mærke hygiejnesvigt der var godkendt af de dyrlæger som skulle føre tilsyn med slagterierne. Kyllinger, der faldt ned på gulvet under slagtningen blev samlet op og lagt på båndet igen, selv om de ifølge reglerne skulle kasseres. Nedbrud af maskiner førte til at fjer, indvolde og tarme hobede sig op med høj risiko for spredning af bakterier, men dyrlægerne godkendte at produktionen kunne køre videre. Et andet nedbrud førte til, at det vand som kyllingerne skoldes i ikke blev skiftet i 3 dage, hvilket svarer til at 250.000 kyllinger kom igennem det samme vand, inden det blev skiftet. Også dette blev godkendt af dyrlægerne på stedet.
Guardian skriver direkte, at slagterierne er høj-risiko for spredning af specielt campylobacterbakterier, hvilket også er et problem på de danske slagterier: Andelen af kød med campylobacter (40-50%) er noget højere end antallet af flokke med campylobacter 25%, begge tal er Fødevarestyrelsens egne tal fra 2011.
Netop for at undgå den høje risiko for campylobacter, foreslår Guardian at man køber kyllinger ved de farmere som selv slagter og renser deres egne dyr. Det kan godt være at de ikke er garanteret fri for campylobacter, men de har undgået den høje risiko ved de store industrielle slagterier.
Den mulighed har vi ikke i Danmark! I Danmark må man ikke sælge kyllinger ved stalddøren medmindre at kunden selv tager indvoldene ud. Argumentet er at kunden selv skal kunne se om dyret er sygt ved at kigge på indvoldene. Hvordan det skal kunne ses står vist hen i det uvisse, også for Fødevarestyrelsen, der ikke kan give konkrete svar på logikken i reglerne, da hverken campylobacter eller salmonella kan ses på indvoldene. Det fremgår jo netop af de førnævnte tilfælde, at både campylobacter og salmonella helt uhindret slipper igennem kontrollen, og bliver solgt i supermarkeder.
Vi har altså i Danmark en fødevarekontrol, der effektivt blokerer for at sælge gode danske kyllinger ved stalddøren, mens der uhindret slipper kyllinger med resistente bakterier igennem kontrollen. Kyllinger der er opdrættet i store intensive besætninger hvor der rutinemæssigt gives antibiotika.
Danske forbrugere har ikke det valg som f.eks. de engelske forbrugere har, nemlig at undgå den høje risiko hos de industrielle slagterier ved at købe ved stalddøren hos små lokale producenter. Fødevareminister Dan Jørgensen og Fødevarestyrelsen er på nuværende tidspunkt ved at kigge på reglerne for stalddørssalg, og en opfordring herfra skal være at øge fødevaresikkerheden, og give forbrugerne et reelt valg ved at gøre det lovligt at sælge fjerkræ ved stalddørssalg uden indvolde. Det vil gavne både dyrevelfærden og fremme lysten for små producenter til at producere nicheprodukter af høj kvalitet.
Slutteligt skal det nævnes, at regler for fjervildt er langt mere lempelige, da jægere gerne må udsætte fasaner og andet fjerkræ fra opdræt, skyde dem, fjerne indvoldene og sælge dem pakket og klar til forbrugeren. Fødevarestyrelsens argument er, at jægeren via sit jagttegn, har autoritet til at vurdere om dyret er sygt, og dermed kan udtage og sælge fjervildt uden yderligere kontrol. Jægeren må dog ikke sælge slagtede hanekyllinger fra eget opdræt. Fødevarestyrelsen har d.d. endnu ikke kunnet give en saglig begrundelse for denne forskelsbehandling.
Dette debatindlæg blev sendt til Politiken, men de valgte ikke at bringe det. Fair nok, det er deres valg. Men efter at det var sendt, begyndte der er dukke historier op om at Fødevarestyrelsen var sent ude med tilbagekald i forbindelse med listeriasagen og så blev dette også sendt til en journalist på Politieken, der skrev om dette for at gøre opmærksom på at det ikke kun var listeria der blev kaldt sent tilbage. Hun svarede så at hun ville kigge på det. Idag kom der så en artikel i Politiken, som også citeres i en del andre medier. "Fødevarestyrelsen trækker madvarer tilbage hver 4. dag
En del tilbagekaldt mad er for længst blevet spist, når advarslerne mod den når frem." Altså nøjagtigt samme budskab i artiklen som i det debatindlæg Politiken ikke ville bringe og som journalisten blev gjort opmærksom på. Desværre er der ikke noget om stalddørssalg og Fødevarestyrelsens blokering af dette i artiklen og heller intet nævnt om hvor den oprindelige information om de sene tilbagetrækninger kom fra. Herfra kalder vi sådan noget for dårlig stil!
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE2372072/foedevarestyrelsen-traekker-madvarer-tilbage-hver-4-dag/