H7 i England

[Finn Jensen]

I modsætning til udbruddet i Danmark er det højpatogen H7, altså en med høj dødelighed hos fjerkræ.
http://www.guardian.co.uk/world/2008/jun/04/birdflu

Udbruddet er i en besætning med 25.000 æglægningshøns og har været der i 3 uger, ifølge Times. En dyrlæge behandlede syge dyr med antibiotika, men først i mandags da 10% var døde opstod mistanke om fugleinfluenza.
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/article4066462.ece

[Finn Jensen]

Foreløbig rapport fra de engelske myndigheder. Udbruddet ser ud til at være begrænset til et sted. Der er ikke fundet smitte andre steder.

Det er sandsynligt at det er lav-patogen virus,  der er muteret til høj-patogen virus i besætningen.
BBC
2 uger før udbruddet, begyndte en øget dødelig og faldende æglægning i en af 4 grupper af høns. Dyrlægebehandling blev påbegyndt og fuglene kom sig tilsyneladende. Dødeligheden faldt igen. Men 4 dage før udbruddet skete en markant stigning i dødeligheden i de 3 andre grupper.
DEFRA

[Helen Ørndorf]

ikke rar læsning, hvornår ved vi med sikkerhed om det er lav-patogen der er muteret?

[Finn Jensen]

Tja, det får vi muligvis aldrig at vide..
Men i DEFRA-rapporten er der en graf der viser æglægning og dødelighed i de 4 "skure"

Bemærk at først starter æglægningen med at falde og kommer der en øget dødelighed at par dage efter. I skur 1 er dødeligheden maks 2.5% før den falder igen, så det ser ud til at fuglene kommer over det, men samtidig eksploderer dødeligheden nærmest i først skur 4 (mere end 6%), så skur 2 og så skur 2 med få dages mellemrum. Det er denne udvikling, at hønsene i skur 1 kommer sig, men at det stiger drastisk i de andre skur der får DEFRA til at tro at det er en lav-patogen der er muteret til en højpatogen.

Der er flere teorier om hvordan smitten kom til besætningen. De 2 mest sandsynlige er
-uidentificeret virus i fjerkræ enten i nærheden eller i kontakt med besætningen
-virus i vilde dyr i kontakt med besætningen.

Der er en lille sø 100 m fra skur 1, hvor der i 2007 blev sat 100 gråænder ud til jagt, men der er også en offentlig sti 20 m fra skur 1, så der er flere muligheder for kontakt. Indtil nu er der ikke fundet virus i hverken andre besætninger eller vilde fugle i nærheden

[Berit]

Sådan en virus, kan mus og rotter spræde den, de komme jo ind i hønsehusene 

[Finn Jensen]

Ja, det er højst sandsynlig at de kan det. Fodtøj kan også få en fugleklat med virus slæbt ind.

I Japan i 2007 er rotter mistænkt for at have slæbt H5N1 ind i flere store besætninger. De var afskærmet med net efter forskrifterne så store svømmefugle ikke kunne komme derind. I tre af besætninger blev der fundet  døde kyllinger i områder længst væk fra indgangen og det gav anledning til at tro at det kunne være rotter der havde ført  smitten ind i besætningen.
LINK

[Finn Jensen]

Endelig rapport fra udbruddet i England.

De engelske myndigheder er overbevist om det er lavpatogen H7 der er muteret i besætningen. Der er fundet spor af lavpatogen H7, som har indhold der kan spores tilbage til et lavpatogen H7 udbrud blandt fjerkræ i 1976 i Australien.

Dette udbrud i England  blev begrænset til et sted, der er ikke fundet virus i andre besætninger eller vilde fugle.

Smittekilden er stadig ukendt, der er 2 teorier om hvordan smitten kom ind. Enten er/var der uidentificeret H7 i England, som er kommet ind i besætningen, enten via kontakt eller nærhed til andre besætninger. Uidentificeret smitte ka forekomme, på trods af den EU-regulerede overvågning. Som eksempel angiver DEFRA at der blev fundet antistoffer i 10 ud af 340 test i 2007, et eksempel på at der på et tidspunkt har været lavpatogen H5/H7 i besætningen.

Den anden smittekilde kan være vilde fugle.  En sø med ænder i nærheden er testet, men der er ikke fundet virus eller antistoffer i disse ænder. Men det kan dog ikke afvises at de er smittekilden, dels fordi det kun har været muligt at tage et begrænset antal prøver og dels fordi der er gået ca. 2 uger fra smitten med den lavpatogene H7 til udbruddet blev konstateret, så en eventuel and med smitte kan være forsvundet.


http://www.defra.gov.uk/animalh/diseases/notifiable/disease/ai/pdf/epireport-080711.pdf