Forsøg i mit fuglehold 2008 - 2010

[Bjarne Andersen]

Som tidligere år har jeg også i år ændret en del på måden jeg fodre mine fugle på for at forsøge at finde optimal fodring af fuglene.

I 2008
Fodrede jeg med Kortnæbsblanding til duer der blev knust til passende størrelse til mine tropeduer. Herudover fik de masser af grønt og spiret frø. Herudover fik de vandopløselige vitaminer en gang om ugen.
Resultatet var rimeligt.

2009.
Her blev fodret med spiret kogt frø til tropeduerne samt vitaminer en gang ugentlig. Blandingen der blev spiret og kogt  var en blanding af Combi blanding og Diætblanding til duer.
Foder forbruget blev halveret, men det feddede dobelt så meget som tidligere brugt blanding da optagelsen efter spiring og kogning var væsentlig bedre end uden spiring og kogning.
Det blev nødvendig at afveje foderet til hvert par så der blev spist op hver gang.
På trods af dette lykkeds det ikke at få fuglene i en ordentlig kondition og dette resulterede i at der næsten ingen unger kom.
Sidst på sommeren skiftede jeg til tørt frø igen og dette bevirkede at der på det sidste trods alt kom lidt unger. Vitaminer og grønt fik de også som tidligere.

2010.
Her blev der endnu engang ændret i foderet. Blandingen til tropeduerne blev her sammensat af undulat blanding og diætblanding som tør frø.
Også som noget nyt begyndte jeg at bruge opmadningsfoder til alle mine fugle og levetran i stedet for det kombi vitamin som jeg tidligere brugte. 
Tidligere var der enkelte unger der voksede lidt langsom og nogle af dem havde problemmer med balancen og svingede lidt med hovedet til tider, formentlig på grund af vitamin mangel på trods af at de fik combi vitamin.
Siden jeg er begyndt at bruge levetran har der ikke været problemmer med motoriken hos ungerne og de har genemgåede været noget større og stærkere end tidligere.

Mine dværgpapegøjer har også ynglet bedre end de 2 foregående år.
De tre par Rosenhovedet dværgpapegøjer jeg satte i gang kom i første omgang med 17 unger af 17 æg. Anden gang kom er der 14 unger af 14 æg.
Mine duer har svinget lidt i opdræt men især mine Diamantduer har været meget produktive i år og der går på nuværede tidspunkt godt 20 diamanduer i flokken.
Topduerne er først rigtig begyndt at yngle på det sidste så her går der så vidt jeg husker 22 stk.
De Bronzevinget har givet et par unger ud af 3 par så det er ikke meget.
De Askegrå 1 unge. De Grønvinget 2 unger ved 3 par. Tragopanerne 4 kylliger af 4 æg. Wongaerne 3 par 0 unger. Derudover lidt sorthovedet, kanariefugle, og risfugle.
Der er ingen tvivl om at levetranden har medvirket til et bedre resultat med nogle arter i år modsat sidste år.

Risfuglene gik i flok og dette duer ikke da der er for meget balade.

Mine Sorthovedet dværgpapegøjer er flere af ynglefuglene ved at være ca. en halv snes år og derfor det lidt ringe resultat her.

Kanariefuglene gik i fuglehuset hvor der var lidt mørkt.
Der blev lavet mere naturlig lys sidst på sommeren og forventer et bedre resultat næste år.

I år har jeg ikke brugt grønt til mine duer, kun dværgpapegøjerne, kanariefugle og risfugle har fået grønt 

Et produkt som Vispumin har jeg afprøvet i en år række forude for de 3 beskrevne forsøg og jeg kan varmt anbefale dette produkt da det giver nogle utrolig store og smukke unger.

Vandopløslig combivitamin er jeg ikke helt tilfreds med da jeg synes at fuglene kan være lidt sløve når de får produktet og der har været dødsfald i forbindelse med at de har fået vitaminet på trods af at vejledningen er fulgt hver gang, så det er ikke noget jeg vil bruge ret meget krudt på fremover.

Jeg håber at der er nogle der måske kan få lidt gavn af ovenståede.
Jeg har i hvertilfælde lært lidt mere end jeg vidste tidligere.

[Marianne Vedel]

Interessant læsning 
Tror du også det vil være godt med levertran til vagtler?
I år startede jeg med æglægningsfoder i februar, blandet med kornblanding, men det var mit indtryk, at vagtlerne måske søgte kornblandingen ud først og fremmest. Måske var det derfor de gik så sent i gang med rugningen? De havde jo to eller tre reder med mange æg, inden de endelig gik igang.
Jeg vil MEGET gerne have at de starter på rugningen lidt tidligere næste år, så jeg ikke løber ind i problemet med kulde om natten i forhold til ungerne.

[Bjarne Andersen]

Det er nok mest hos de frø spisende fugle der er problemmer med vitamin mangel.

Det pillefoder man bruger til vagtler og hvis det er af en god kvalitet burde det være dækket ind med vitaminerm men en lille smule i de perioder hvor de er belastet skader ikke, Her tænker jeg især på perioden hvor de ligger æg og en måneds tid før.

[John Mejland]

Jeg vil MEGET gerne have at de starter på rugningen lidt tidligere næste år, så jeg ikke løber ind i problemet med kulde om natten i forhold til ungerne.

Hvis de starter for tidlig næste år, har jeg en ruger der står klar og et opvarmet rum til kyllingerne.

[Marianne Vedel]

Bjarne, jeg har lagt mærke til, at når jeg giver dem blandingen af pillefoder og kornblanding, er det helt klart kornblandingen, der ryger først, og så tager de pillerne. Det betyder vel, at de helst skal spise nogenlunde op inden de får mere?

Det er rigtig sødt af dig, John, men for mig er en stor del af glæden at se de voksne sammen med deres kyllinger. Så jeg vil helst, at de selv ruger. 

[Bjarne Andersen]

Det er altid sådan at fugle og dyr spiser det de bedst kan lide først.

Det er nok også meget logisk da det ville være kedeligt at stå med noget man godt kunne lide og ikke kunne spise det fordi man har spist det andet først.

Det er i de fleste tilfælde også sådan at det der smager bedst er det der er mest usund.
Jeg plejer at sige at det svare til at vi bliver tilbudt flødeboller og rugbrød og vi kun spiser flødebollerne. Dette er heller ikke særlig sundt.

Derfor er det vigtigt at fuglene altid spiser op før de får nu potion foder.

Mange fuglefolk har den mani at de hver dag stiller nyt foder ind til deres fugle og resten fra den foregående dag hældes ud til hønsene.
Dette resultere i at hønsene ofte er i langt bedre kondition end fuglene der kun æder det fede frø.

[Jabina]

for mig er en stor del af glæden at se de voksne sammen med deres kyllinger. Så jeg vil helst, at de selv ruger.


Jo, men vis det skal betyde at dine unger dør, er det så også det værd??

[Marianne Vedel]

Jo, men vis det skal betyde at dine unger dør, er det så også det værd??

Ja, det synes jeg, Emma, for ganske vist mistede jeg to kuld sidste år, men i år har jeg fået i alt 12 store flotte vagtler ud af de 15, der klækkede.
De kuld jeg mistede skyldtes nok allermest, at jeg ikke havde givet dem gode nok forhold, og måske at forældrefuglene var så unge.
Faktisk er der flere unger fra et kuld, der klækker og overlever, hvis forældrene passer dem, end hvis de bliver ruget i maskine, selvfølgelig under forudsætning af, at de har gode forhold
Ud over at jeg har haft glæden ved at se forældrenes yngelpleje, har jeg også fået nogle unger, som bevarer deres yngelplejeinstinkter. Der er MEGET VIGTIGT!
Den side er der desværre nogle racer, der ikke længere har. Dette gælder både for prydfugle og for høns; ja, i det hele taget for andre dyr.
På en måde synes jeg jo ikke at fugle, der ikke kan reproducere sig selv uden hjælp fra en rugemaskine har en berettigelse. Det samme gælder for hunde, katte osv, hvis vi har avlet dem til at være sådan, at de ikke kan parre sig uden hjælp eller selv føde deres unger, er der noget rivende galt, sådan som jeg ser det.
Jeg håber ikke, jeg støder nogen med ovennævnte, det er i hvert fald ikke min mening 

[Jabina]

Tak for forklaringen, nu forstår jeg princippet bedre
Selvom jeg aldrig ville tage den i brug..
Men de fleste vagthel racer er jo lavet af mennesket og derfor har de mistet deres instinkter, nu ved jeg ikke om dine vagthel race er en af dem, men ellers er der jo en "naturlig" forklaring

Emma

[Bjarne Andersen]

Jeg kan kun give Marianne ret.
Jeg har genem årene opdrættet rigtig mange vagler, både naturrugede og i maskine og hermed under varmepære.
 
Der er meget stor forskel på om kyllingerne går under en død varmepære eller hos deres biologiske moder.
Kyllinger der er naturlig opdrættet af deres forældre, er langt mere rolige og har en helt anden adfærd, end kunstig opformeret kyllinger.

Emma.
Du skriver at de fleste vagtel arter er lavet af mennesker.
Dette er ikke halt rigtigt.
Alle stammer fra naturen. Menesker har så efterfølgende fremavlet forskellige farver og egenskab hos nogle typer vagtler.

Japanske og Franske vagtler er produktions vagtler, kun med et formål at yngle så meget som muligt og dette bliver avlsfuglene udvalgt udfra. Japanske og Franske vagtler findes i forskellige farver der er fremavlet.
Kinesisk dværgvagtel er efterhånden også ved at være en vagtel der er fremavlet med et bestemt formål, nemlig at yngle godt og i så mange farver som muligt. Denne vagtel er dog så lille at den ikke har nogen interesse til slagtebrug i større stil.

Bob White vagtler findes også i forskellige farver, men har dog formået at beholde de naturlige instinkter ind til videre.

Blå Skælvagtel, Hjelm vagtel, Toppet bjergvagtel, Dougla vagtel og mange flere har deres naturlige instinkter fuldt indtakte. Dette bevirker så også at man i forbindelse med opdræt er meget afhængig af at man følger den måde de lever i naturen på, ellers går det ofte galt.

Derfor er det altid bedst at starte med Kinesiske dværgvagtler, Japanske eller Franske vagtler da de stort set kan behandles som alm. høns.

Til Emma.
Hvis du skulle få lyst til at holde vagtler er der helt sikkert hjælp at hente i dette forum. 

[Jabina]

Hej Bjarne.
Tak for forklaringen!
Jeg har haft de kinesiske dværg vagthler, men de døde.
Jeg bor desværre ikke hjemme mere, men ellers havde jeg nok et par stykker 

Emma