Det vil være fint i en æblelund (det lyder godt
)
Og ja ind i en 'sikret' gård til natten, hvor de har mulighed for at gå i hus, eller sove i det fri.
Foderet skal helt under tag, det samme med vandet. Det er så vilde fugle ikke kan skide i det. Det kan de jo gennem net.
Det med ællinger er alt fra 0 til 120+. Og nej det er ikke en tastefejl
Mange ænder starter med æglægning allerede i februar. Og får hun lyster så ligger hun sig på reden når der er mellem 10 og 30 æg. (sådan ca. det kan svinge).
Men det er meget tidligt og mange æg, på så kold en årstid.
Hvis du indsamler de æg de lægger, så vil de fortsætte en periode. Disse æg kan fint bruges i husholdningen. Så kan du op mod maj måned begynde at indsamle rugeæg. Vælg de pæneste uden møg på. Læs om rugeæg og opbevaring i leksikon.
Lad de snavsede ligge i reden og vent nu på at en and ligger sig skruk. Når hun har lagt et par dage, så tag hende af (pas på hænderne - de bider) og fjern æggene og erstat dem med de æg du har indsamlet. Dem har du mærket (evt. med et par krydser/dato med sprittusch), så kan du efterfølgende fjerne de æg der kommer til. For det kan ikke undgåes at en anden and vil 'hygge' med.
Giv hende 15-20 æg at ruge på. I maj måned er det ikke for koldt til 20 æg.
En redekasse kan være en mælkejunge, en papkasse, en trækasse, en fordybning i underlaget og alt mulig andet. En moskus er ikke kræsen. Bare der er mulighed for at ællingerne kan komme ud af den, er den god.
Hvis du vil være sikker på at ænderne ikke smutter over, så kan du godt klippe svingfjer at den ene vinge på hver and.
Her er et billede af det, godt nok på en høne. Men princippet er det samme.
Og nu slår det mig at jeg ikke ved hvilken slags ænder du vil have. Jeg skriver vildt og blodigt om moskusænder, da det er dem jeg kender..