Jo, det kan jeg da, det er den smukkeste af vores tamgæs
med deres farver og elegante holdning. Gasen får med tiden en meget stor knop over næbbet og deraf navnet Svanegæs. De findes i farverne grå og hvide, jeg synes de grå er kønnest.
De er dog ikke så store 4-5 kg. men de har fint kød og smager lækkert, de bliver heller ikke så fede, som andre gæs. Jeg synes også at de er sunde dyr.
De er meget omgænglige og jeg har aldrig oplevet en gase eller gås, som har angrebet.
De larmer lidt mere end andre gæs og de er meget årvågne, mine kan sagtens holde sig advaret for ræven og 7-9-13 er der aldrig blevet taget nogen.
De bor i en sø med bred omkring, som er omkranset af en stor hæk, høje træer og trådhegn på 0,90 -1,10 m., de flyver ikke.
De kommer ind om vinteren, når søen er frosset til is.
De ruger selv, men jeg samler æggene og får dem udruget på maskine, dog har jeg pt. en gås, som ruger på 7 æg.
Jeg fodre dem for det meste af tiden med hel hvede og byg, dog får de lidt æglægningspiller i foråret. Og så selvfølgelig grønt, de får også lidt levertran og vispumin.