Omkring den sorte spand er jeg meget ambivalent. Jeg synes jo, det er synd!
Men jeg må sige at jeg med stort held har praktiseret det to gange her i november/december, hvor jeg har haft skrukker. I første gang prøvede jeg bare at hive hende af reden igen og igen, og bære hende om til de andre, men hun var lige så stædig som jeg. Og så er det jeg spørger mig selv: hvad er mest synd:
1. en høne, der ligger og ligger på en tom rede uge efter uge, uden at få særlig meget motion, og uden at få særlig meget at spise og drikke?
eller
2. en høne, der får lov til at spise/drikke en morgen, bliver lagt under en sort spand i hønsehuset (jorden er jo kold nu), bliver lukket ud lige før skumring, så hun kan fylde kroen, og drikke, og så er afskrukket efter en, maksimum to dage på denne måde?
Selvom jeg føler mig meget styg,
tror jeg trods alt, at hønen tager mindre skade af spanden hellere en ugers forgæven skrukkeri. Hendes periode på smalkost er jo noget kortere, end hvis hun selv skal komme ud af skrukkeriet.
Jeg må dog erkende, at jeg i første omgang har forsøgt at få skrukken til at opgive bare ved at løfte hende ud til de andre, jeg må så også erkende, at den metode ikke har virket hos os.
Så nu har jeg tilstået min brøde! Det skal lige siges at begge de to høner, "det er gået ud over", gladeligt sidder på min hånd, og stadig spiser af hånden, så vi er stadig gode venner.