Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Arvelighedslære => Emne startet af: Lene Lestat efter 18 Oktober , 2011, 10:52
-
@Peter
Engelsk Araucana ER med i de nye rettelses blade fra 2011, så køb du bare standarden. Den er vist oveni købet på tilbud med alle de rettelsesblade, som der har været siden den blev trykt i 2004.
-
@Lene
Den vil jeg så få bestilt idag. Med det samme. Mange tak /o
Hvor kan man evt. finde oplysninger om gener og hvilke gener der vejer størst fra Hanen og Hønen ?
Her tænker jeg på f.eks. Farve / Kam osv.
-
Det kunne også være rart at vide mere om.
Jeg har ladet mig fortælle at :
Typen arves fra hanen og størrelse arves fra hønen.
Kam fejl er meget arvelige, men til gengæld er det "nemt" at få lavet gode kamme.
Nogle farver hører sammen med en tyndere/dårligere fjerstruktur, f.eks perlegrå og lak farven på R.I.R.
Men kom på banen alle som har mere forstand på gener end jeg...
-
Hej
Jeg kan også slutte mig op om det Lene siger at typen fra hanen og størrelsen fra hønen.
Det kører vi i med dueverden og der synes jeg at det ses mere end ved høns i avlen. Ved duerne kommer farven også fra handyret og før i tiden regnede jeg også med at tegningen kom fra handyret, men en sagde til mig at det var hundyret der gav dette og det var fra en stor opdrætter der stort set vinder altid, så jeg tager hans ord til mig og stoller på det.
Det er især vigtigt at hønen har den rigtige størrelse og former for ellers kommer man ikke videre i avlen. Sådan noget som halestigning på Dværg Wyandotterne har vi også kæmpet med i mange år. Vi kunne som regel godt få en nogenlunde god halestigning på hanerne, men ikke på hønerne og det var først da de fik halestigning i avlen at der skete noget og det blev forbedret godt og grundigt.
-
Til den perlegrå farve vil man aldrig kunne komme til at lave en så god fjerstruktur, som ved sort, hvid og blå fordi den er fortyndet. Dog skulle de lysere perlegrå få en bedre fjerstruktur end de mørke dyr. I en stamme hvor man får lidt flere hvide kyllinger end normalt skulle også have en bedre fjerstruktur end normalt.
Jeg har selv den perlegrå farve i Antwerpener Skæghøns og jeg kan godt se problemet. Jeg må give ret i at de lyse dyr har en lidt bedre fjerstruktur i halen, hvor de mørke har en tendens til at få for smalle fjer. Dog kan jeg bedst lide de mørke dyr i farven.
-
Det med at typen og farven kommer fra hanen og størrelsen fra hønen er vist lidt af en gammel skrøne, men som man siger, så er der jo sjældent røg uden ild (eller noget i den retning ;D)
Høns har 39 par kromosomer og heraf et der et enkelt par, som er kønskromosomer. I modsætning til mennesker, hvor vi har et X- og et Y-kromosom hos manden og 2 X-kromosomer hos kvinden, så er det hos fjerkræ lige omvendt, altså hønen som er bærer X og Y, mens hanen bærer XX (normalt bruges vist andre bogstaver hos fjerkræ for at undgå forvirring). Gener som sidder netop på kønskromosomerne kan derfor give anledning til kønsbunden nedarvning, og jeg tror det er derfra, at skrønen er opstået. Fx sidder guld/sølv-faktoren på X-kromosomet. Dvs en guldfarvet hane giver et af sine X-kromosomer videre til sine hunlige afkom. Da dette hunlige afkom altid får et Y fra hønen, vil guldfarvet hane på sølvfarvet høne give guldfarvede høneafkom. Haneafkommene vil blive mest sølvagtige, men med noget gylden tone, da disse modtaget et X fra far, som bærer guld, og et X fra mor, som bærer sølv. Da Sølvfaktoren er ufuldstændigt dominerende vil hanerne blive relativt lyse.
For de fleste egenskaber, der som oftest er påvirket af mange forskellige gener på mange forskellige kromosomer, vil hanen og hønen kunne bidrage praktisk taget "lige meget" i forhold til avl. Mit bud er, at dette gælder fx for størrelse, type, kamme mv.
Det er især vigtigt at hønen har den rigtige størrelse og former for ellers kommer man ikke videre i avlen. Sådan noget som halestigning på Dværg Wyandotterne har vi også kæmpet med i mange år. Vi kunne som regel godt få en nogenlunde god halestigning på hanerne, men ikke på hønerne og det var først da de fik halestigning i avlen at der skete noget og det blev forbedret godt og grundigt.
Jeg kan ikke afvise at ovenstående citat, men mit bud vil snarre være, at hanerne generelt har mere stejle haler end hønerne (stort set uanset hvilken race vi kigger på). Derfor har man ikke valgt så intensivt efter halestigning hos hanerne (måske fordi den så blev for stejl i forhold til udstilling), da det som beskrevet som regel var ikke var så svært at finde haner med Ok halestigning. Nu ved jeg ikke hvordan halestigning skal være hos wyandotter, men hvis vinklen skal være omtrent den samme, men der rent biologisk er en forskel, hvor haner har mere stejle haler en høner, så har man et mindre problem. I det tilfælde, hvor man så avler på haner og høner med den ønskede halestigning, så vil mit bud være, at haneafkom generelt vil blive lidt til den stejle side, mens hønerne modsat vil være lidt til den lave side. Dette sker da man groft sagt avler lidt i hver sin retning for halestigning hos haner og høner.
Dette er selvfølgelig ud fra en teoretisk baggrund, om det også holder i praksis ved jeg sikkert meget mere om i løbet af de næste 10-20 år ;)
-
Hej
Jeg vil heller ikke sige at det er sådan og man siger også at det har en tendens. Det vil sige hanen har en tendens til at nedarve type og farve, men ikke at han nødvendigvis gør det. Man kan sagtens få type og farve fra hønen, men ofte ikke i samme grad eller mængden af kyllinger som ved hanen. Og således også ved hønen med størrelse og tegning.
Det med halestigningen vil jeg give dig ret i at det ser man tit og det har også volt os problemer. Vi har dog fået styr på det ved vores Dværg Paduanere og fået stigningen til at nedarve fast. Så vi ikke har de dyr der har 900 ved hanen og hønens halen går langs ryggen. Nu går halestigningen 450 ved både haner og høner og det gælder også alle deres kyllinger med små afvigelser til over og under de 450.
Ved Dværg Wyandotterne har vi stadig det, som du beskriver og har ikke fået det avlet fast i stammen endnu. Hanerne har altid en højere halestigning end hønerne og det sværeste er at bevare den hos hønerne.
Det er også det sjove ved avl. Man får ikke altid hvad man forventer og det kan så gå i begge veje(godt og dårligt), men det gør jo ikke at man stopper med det hele.
Jeg vil dog stadig sige at det er tydeligere ved duerne end ved hønsene med tendenser til størrel, type, farve og tegning. Her betyder det lidt mere.
-
Det med gener er en stor jungle (synes jeg ) men også meget spændende. Men for at være 100 % på at f.eks sort på sort avler sort, så skal man også være sikker på at dyrene nu også er ud af sort afstamning.
Men groft sagt kan vel konkludere at dyr med meget grelle fejl helt udelukkes fra avl. Og at dyr med modsatte "problemer" sættes sammen. F.eks en hane med meget små hoveddele på en høne med store hoveddele. Eller ??
En anden er at der altid lige vil være noget, som kan rettes, da det perfekte ikke findes.
-
Du må undskylde. Jeg kan se at jeg har misforstået det du skrev og der har du ret i at det kan være svært.
-
Lord Derby blev engang spurgt "Hva er opskriften paa at lave en Derbyvinder?" Han svarede kontant: "Take the best to the best, and hope the best".
-
Lene den dur heller ikke altid. Nogle ting udligner hinanden, imens andre er dominerene og vil derfor ikke virke. Dog det generelle råd om aldrig at sætte to dyr med den samme fejl sammen er en god ide at holde sig til.
-
Jeg kan kun give dig ret lestat. Jeg tror at alt for mange beholder for mange "middeldyr" til avl, hvilket giver middel afkom. Jeg er selv meget hård når dyrerne skal sorteres, da jeg langt hellere vil have 10 rigtig gode kyllinger end 150 knap så gode dyr. Der er folk jo forskellige. Så sent som sidste uge, hørte jeg én der spurgte en dommer om kammen på hans hane. Dommen var, at kammen var meget dårlig skåret, og nok ville få 0 point ved udstilling. Det endte med, at han alligevel vil udstille hanen her i vinter. Jeg synes det er ærgeligt, at folk ikke tager udstillingerne og avl mere seriøst. Det er trist at komme til de lokale udstilinger med store forventninger, for så at se det ene dyr efter det andet der har fået 0 point. Det er en rigtig flad fornemmelse faktisk. Nå, fik da vist drejet emnet langt fra det oprindelige. Mine erfaringer ift. hvad der kommer fra haner og høner er ikke mange, hvorfor jeg hermed giver ordet videre til alle de kloge folk ;)
-
@ Charlotte
Jeg giver dig ret.
Alt for mange er ikke kritiske nok med deres dyr, de står med dyret og næh nu blinkede den til mig og den er nu også meget sød.. så hvad ved de dumme dommere og gamle avlere om gode dyr- ;) ;D
Men der er også forskel på hvor hårdt man kan sortere, for nogle racer vil så forsvinder helt, for der er mange, som der ikke er mange af og der skal først opformeres en bestand først og så derefter sorteres hårdere og hårdere.
Men et dårligt dyr tager bare pladsen fra et godt dyr.
-
Helheden i avlen er ofte et problem, hvids ikke racen/stammen har vaert i familjen i 2-3 generationer (mennesker), og har vaert avlet systematisk i mange generationer (hoens). Dette kan kompenseres af en race-klub der arbejder for racen, og der har (og har haft) medlemmer der virkelig oensker at forbedre racen innenfor de kriterier som racen giver. Hvor ofte har vi ikke hoert: "jeg skal begynne med hoens, og jeg vil have en race der legger mange aeg". Saa kommer der et lyst hoved og siger "jeg har hoert at RIR er veldigt bra, de legger 250 aeg i aaret". Saa koeber den stakkels nybegynder RIR, og kan ikke begribe hvad han goer fejl, for hans hoener kan ikke engang levere 100 aeg i aaret, mens naboens stygge krydsnings-hoens nemt legger det dobbelte. Her i UK er vi nog endel heldigere end i der i Danmark, men husk, her bor over 10 gange saa mange mennesker paa en lille oe, og her findes fremdeles folk der driver et kommersielt opdraet af mange racer, og har giordt det i generationer. Saa folk kan koebe dyr der har vaert avlet systematisk i 30-40-50 aar, ofte mer. Dette gaelder mange forskellige racer, tybiske "brugs-racer" og tybiske "udstillings-racer". Ofte hoerer man en entusiastisk avler klage over sine spettede eller sine blaa hoens, farven er ikke rigtig. Nej, farven er nog ikke korrekt, fordi dine dyrs forfedre blev ikke avlet systematisk nog, og med mange farver vil man maatte leve med facts, det tager generationer af avl at faa etpar generationer der ser ganske godt ud, saa vil man faa generationer der ikke ser helt godt ud, og saa giver man op, og saa begynder hele "circuset" forfra igen, med nye mennesker. Mange koeber en race, og forventer resultater etter etpar generationer. Hvids det bare var saa enkelt. Avl er en livs-opgave. Igaar talede jeg med en der driver med blaa Australorps, som hans far giorde foer ham, og han fortalte at det var over 10 aar siden sidst han vant en stor udstilling, men han ved, at om nogen tid, saa kommer det tilbage, han maa bare fortsette. Og fortsette.
-
Jeg kan kun give dig ret lestat. Jeg tror at alt for mange beholder for mange "middeldyr" til avl, hvilket giver middel afkom. Jeg er selv meget hård når dyrerne skal sorteres, da jeg langt hellere vil have 10 rigtig gode kyllinger end 150 knap så gode dyr. Der er folk jo forskellige. Så sent som sidste uge, hørte jeg én der spurgte en dommer om kammen på hans hane. Dommen var, at kammen var meget dårlig skåret, og nok ville få 0 point ved udstilling. Det endte med, at han alligevel vil udstille hanen her i vinter. Jeg synes det er ærgeligt, at folk ikke tager udstillingerne og avl mere seriøst. Det er trist at komme til de lokale udstilinger med store forventninger, for så at se det ene dyr efter det andet der har fået 0 point. Det er en rigtig flad fornemmelse faktisk. Nå, fik da vist drejet emnet langt fra det oprindelige. Mine erfaringer ift. hvad der kommer fra haner og høner er ikke mange, hvorfor jeg hermed giver ordet videre til alle de kloge folk ;)
Nu kommer det jo an på med hvilket formål man udstiller. Hvis det kun er for at få præmier og rosende ord, ja så bør man vel næsten have en dommer til at bedømme dyrene, inden man i det hele taget tænker tanken.
Vil man derimod gerne støtte op om sin klub og vise sine dyr og tage det sure med det søde, er det vel i orden, selv for folk der ikke lige har det bedste creme de la creme, ellers bliver det jo ofte bare Tordenskjolds soldater og de samme racer år efter år, hvilket jo kan blive lidt kedeligt for publikum i længden.
Et dyr med fejl på en udstilling, men ellers velplejet/passet, kan også være mere lærende end alle de næsten perfekte, hvor fejlene er så små, at man næsten ikke kan få øje på dem. Her er en sammenligning god/dårlig noget af det bedste til at lære af og drage fordel af, hvis man man selv evt. skal ud og købe avlsdyr.
I stedet for at rynke på næsen, så vær glad for at nogle medlemmer gerne støtter op omkring diverse arrangementer, det skæpper lidt i kassen og giver mere at se på.
VH Gunni.
-
Det kan jeg kun give dig ret i, når jeg går rundt på udstillinger, lærer jeg mest, der hvor dyrene har fået lave points eller ligefrem nul.
-
Gunni og Marianne: Jeg har masser at lære endnu, og er endnu mere grøn end jer i faget, men jeg kommer ikke først og fremmest til en udstilling fordi jeg vil/skal lære noget. Jeg kommer for at se ordentlige dyr, dog hvor INGEN dyr er perfekte. Grove fejl som kamfejl, dun på løbene eller skæve tæer synes jeg ikke er lærerigt på nogen måde, ej heller kønt at kikke på, og det er denne gruppe jeg tænker på. Mine dyr er også langt fra fejlfrie. Har de f.eks. rigtig god løbsfarve er fjererne for smalle osv. Hvis det perfekte var så hurtig at opnå, ville det sikkert ikke være spændende i længden.
Og så lige til sidst - sidste år var jeg til en udstiling omkring Odder (et bynavn med k, kan ikke lige komme i tanke om det lige nu), og hold da op, der var meget langt imellem "gode" dyr. Dertil skal siges, at min karriere i at gå til udstillinger ikke er særlig lang, men én ting er dog sikkert, og det er, at jeg ikke kommer tilbage til hønseudstillingen i den førnævnte by. Min oplevelse af både horsens og vejle fjerkræklubs udstilling er helt helt anderledes. Så måske det var en enlig svale - aner det ikke, men kønt var det ikke.
-
Det der kan gøre en udstilling jævnt kedelig er, at den er forbeholdt medlemmerne af den pågældende klub, hvilket igen vil sige at det er de samme mennesker der udstiller år efter år med netop deres race. Altså ikke så meget nyt under solen. Man ved på forhånd, hvem og hvad der kommer.
Det ville unægteligt være meget sjovere, hvis det var muligt, at alle der er medlem af DFfR pr. automatik også kunne udstille på lokale udstillinger. Sådan er det indenfor alle andre racedyr, så hvorfor ikke indenfor fjerkræet? Hjemmepokalerne kan jo stadigvæk være forbeholdt klubbens medlemmer.
Når så nye medlemmer kommer til, mener jeg, at har de lysten, skal de anspores til at troppe op med det, de synes der er pænest af deres dyr og få dommen, enten den nu er god eller dårlig. Er bedømmelsen dårlig skal de have et klap på skulderen og et: "Bedre held til næste år" Ingen skal rynke på næsen eller tale om hønsekødsuppe. Al begyndelse er svær.
Publikum kan da blot gå forbi de bure, hvor man kan se, at bedømmelsen er således, at man selv havde valgt gryden, eller måske solgt dyret til en naiv førstegangskøber ;D.
Når man forlanger det perfekte fra starten ja, så udelukker man mange incl. mig selv.Jeg har holdt mig tilbage med nogle af mine dyr, fordi jeg ikke mener at de er gode nok, det er nu mest farven på hanerne der driller, men så ser jeg billeder af andre racer og opdager at UPS, den kunne da godt gå igennem. Så kan man jo ligeså godt lade det komme an på en prøve ikke?
At jeg så kommer til at skuffe en enkelt publikummer gør ikke så meget, som regel er adgangen gratis, hvorimod jeg har lagt en skilling i klubbens kasse, så jeg bidrager i det mindste.
Sidste år på LU solgte jeg en 0 høne for 200,- kr. for manden VILLE have sådan en til sin samling. Hønen var spil´me pæn, men havde en lille bitak. Den var alligevel en pæn repræsentant for sin race.
VH Gunni.
-
Jeg er helt enig
-
Jeg tror ikke på at det giver flere udstillere, hvis det ikke krævede at man skulle være medlem i den pågældende klub og "bare" kunne nøjes med at være medlem i DFfR.
Kontigentet er i høj grad det klubberne "lever" af og en udstilling er ikke helt billig at afholde.
Desuden er det mange de samme som udstiller på de forskellige små lokaludstillingerne.
At udstille på flere udstillinger, kræver også flere dyr og meget mere tid og selfølgelig også flere penge.
Men alt dette har egentlig ikke noget at gøre med denne oprindelige tråd og det er vist også blevet drøftet nogle gange før.
-
Men, tilbage til titelen paa denne traad, jeg vil sterkt anbefale interresserede i at lese mit link her, og lese specielt Fred Hams artikel halvvejs nede paa siden, de samme principper gaelder naar man avler indenfor en race, som mange af de ideer forfatteren nevner. For de der aldrig har hoert om Fred Hams, han er over 80 aar nu, og han er en af de hojeste dommere her i UK, han haver drevet med hoens hele sit liv, og han ved bestemt hvad han skriver om avl.
http://suffolkchequers.webs.com/practicalpoultry.htm