Så får i dem lige her
Fra "Den grønne syltebog"
2kg fuldmodne purétomater. Til hver liter pure.
10g salt, 10g sukker, 1spsk. eddike, 1 tsk. atamonpulver eller 2 tsk. flydende atamon.
Vaskede, ituskårne tomater koges ved svag varme 20 min under låg og pureres derefter gennem en sigte, så kun kerner og skaller er tilbage. Pureen kan koges ind ca. 3 timer uden låg, til den er jævn. Den måles, koges 5 min. med salt, sukker og eddike og tilsættes atamon, når der er slukket.
Den kan uden indkogning jævnes med 3 tsk. rød melatin, den skummes og hældes i atamonskyllede glas med det samme. Lukkes straks.
Fra bogen "Konservering- uden brug af kemiske tilsætningsstoffer"
Godt modne tomater renses, skæres i mindre stykker og koges med vand under omrøring. Når skrællen har løsnet sig fra frugtkødet, presses tomatmosen gennem en si eller blendes og hældes enten straks i glas eller koges ind til ønsket konsistens. Før henkogningen tilsættes 4 spsk. eddike til hver liter puré. Den varme puré fyldes i forvarmede glas til 1 cm. fra kanten. Glassene lukkes straks og der henkoges i 30 minutter ved 85 grader.
Spændende at høre hvordan det bliver, hvis nogen vil prøve opskrifterne
Er der egenligt nogen som henkoger, så vil jeg da gerne høre
.
Det tiltaler mig meget, så slipper man for det kunstige i maden