Jeg tror det er noget de gør for at skabe flokfornemmelse, det er feel-good-fællessang, der styrker sammenholdet. Jeg kan ikke lade være med at forundres over at i al disharmonien er der en tydelig rytme, og hver h*ne har ligesom sit interval, hvor man falder ind, så det får karakter af en slags kanon-sang.
Der opstår en egen puls i det.... men som regel får jeg hurtigt nok af det :-) (Jeg tror Vorherre gav dem den sang at synge for at minde os om at Paradis ikke er her på Jord.)