Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Bare en tanke....  (Læst 13997 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Bare en tanke....
« Svar #15 Dato: 12 November , 2014, 07:21 »
Jeg tror holdningen om, at høns og æg skal være billige, er sådan en generel ting for "nybegyndere udi selvforsyning". Det er ikke billigere at producere selv, tvært i mod, men det er der mange der ikke ved, og der er mange der ikke ønsker at bruge specielt mange penge på mad, men derimod gerne på deres kæledyr, mærkevarer, telefoner, rejser osv. Det er dog moderne at være selvforsyner i dag, så en del af de familier der ønsker høns og grøntsager i haven, har nok ingen idé om, at det rent faktisk er dyrt og tidskrævende at gå ind i den hobby der hedder "selvforsyning".  Det er min teori.

Der er mange af os hønseholdere der ofte ser det spørgsmål du henviser til. Jeg tror det tit har noget at gøre med, at høns betegnes som værende "dumme, nemme og billige". Der er jo også nogle kendte hønseholdere der bebuder, at høns kan leve i et gammelt skur, stort set leve af madrester, og snildt kan klare sig i en uges tid, mens familien er på ferie, så længe der er stillet mad og vand frem til dem. Den slags budskaber gør det i den grad forvirrende for førstegangshønseholdere!

-Jeg ser ikke kun "hvordan gør jeg det billigst" omkring hønsehold. Det ser jeg oså når der spørges ind til "det billigste sted at købe frø til køkkenhaven", "det billigste sted at købe materialer til højbede - helst gratis"…., osv. Kvalitet koster som regel, og det er lige gyldigt om der er tale om en høne, en kanin, en håndopmadet papegøje, en bil eller klinker til badeværelset. Jeg tror bare, at vi moderne mennesker er blevet så vant til at fødevarer er billige, ALT for billige, og forventningen om, at en bakke æg ikke skal koste mere at producere, end det det koster at hente æggene i supermarkederne har ret godt fat. Jeg har fx mistet kunder pga. en prisstigning på 50 øre pr. æg pga. omlægning til økologisk og biodynamisk foder. Jeg har svært ved at sælge min hjemmelavede feta der koster 20 kroner pr. glas, og brieost til 40 kroner kan jeg slet ikke afsætte. Jeg får den samme udmelding hver gang: det er billigere at købe det i Føtex.

Når alt det her negative er skrevet, så tror jeg også, at når hønsene først ER flyttet ind i haven, så finder de nye hønseejere ud af, at høns IKKE er dumme, men derimod nyserrig og hyggelige, og at mange nye hønseholdere - ligesom jeg selv troede jeg ville blive - alligevel ikke slagter alle hønsene efter 1½ år, og pludselig ser sig selv købe ekstra guf, dimser, dippedutter og alskens ting og sager til deres høns.


« Senest Redigeret: 12 November , 2014, 08:11 Fra Tanja Pedersen »
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline SaphiraTWD

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 121
  • Den lidt overbeskyttende kyllingemor..
Sv: Bare en tanke....
« Svar #16 Dato: 16 November , 2014, 18:43 »
Nej hvor lyder det lækkert med hjemmelavet ost! De priser ville jeg da gerne betale for god hjemmelavet ost en gang imellem.

Når men jeg ville egentligt byde ind med at jeg har lidt det samme problem med min far, så selv folk der har haft høns i et stykke tid kan altså være pænt ignorante -.-' nu er det jo også mig der passer dem, men derfor synes man jo at han burde indse, bare ved at observere dem, at de ikke bare er dumme fugle der skal producere æg så hurtigt og meget som muligt. :( han mener også at de bør producere æg til en lavere pris end Bilka.. Så hvergang jeg mangler foder eller strøelse skal jeg høre på "allerede - jamen det er jo dyrt".
1.0 huskat
0.1 Kochin
0.1 Isa Brown
0.1 tværstribet Plymouth Rock
0.2 Lys Sussex
0.1 blandede høns, 1/2 tværstribet plymouth rock
0.1 Sperber

Mine små elskede kylledutter <3 som ikke er så små mere...

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Bare en tanke....
« Svar #17 Dato: 16 November , 2014, 19:15 »
Det hjælper jo ikke på sagen når man kan læse sådan noget her inden man beslutter sig for høns :

http://www.hønsegården.dk/hons-og-okonomi.htm

Jeg kan simpelthen ikke holde høns for 50 øre per høne dagligt selvom jeg køber billigt og STOORT ind hos foderstoffen - og hvor er prisen på strøelse, skaller, hygiejnemiddel, rengøring, strøm etc. ? det forleder jo folk til at holde høns for at få billige æg ...
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Bare en tanke....
« Svar #18 Dato: 16 November , 2014, 20:05 »
Rentabilitet med havehøns, skal lægges i at du laver æg og især kød af en markant højere kvalitet. At fremstille det som en overskudsforretning i en direkte sammenligning med kommercielle produkter er et komplet falsum. Men havehøns er en livsstil i både have og køkken og set fra den vinkel er det ikke nogen dyr hobby.
Det nævnte salgsgas er forkasteligt og skaber utilfredse hønseejere, indtil de får tænkt sig om.
Hvis jeg indregner hele familiens glæder i vores hønsehold, så er der en slags overskud, men ikke af den slags så vi kan (eller vil) konkurrere med Bilka.
Mvh
« Senest Redigeret: 17 November , 2014, 09:41 Fra Veteranen »
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Bare en tanke....
« Svar #19 Dato: 16 November , 2014, 20:17 »
En høne spiser ca. 110 gram foder om dagen. Hvis man tager konventionelt foder til 80 kr for 15 kg, så bliver det 60 øre om dagen i ren foderudgift...

Hold ikke høns for at få billige æg! Men hold høns for glæden og fornøjelsen ved æg af en kvalitet som ikke kan købes.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Schliemann, Viben

  • Bruger
  • Indlæg: 161
Sv: Bare en tanke....
« Svar #20 Dato: 16 November , 2014, 20:39 »
En høne spiser ca. 110 gram foder om dagen. Hvis man tager konventionelt foder til 80 kr for 15 kg, så bliver det 60 øre om dagen i ren foderudgift...

Hold ikke høns for at få billige æg! Men hold høns for glæden og fornøjelsen ved æg af en kvalitet som ikke kan købes.

Den holde ikke helt, da fritgående høns spiser mindre end høns i en lille hønsegård, de finder meget i naturen bla. protein.   ;)

Mvh Viben
Uva Uvam Vivendo Viria Fit ="A apple change to a grape by living with grapes"

Opdrætter af Silkehøns i gul med skæg, hvid uden skæg, stor.

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Bare en tanke....
« Svar #21 Dato: 17 November , 2014, 09:24 »
Men 110 gram er opgivet som en burhønes behov, hvor eksempelvis fritgående og skrabe har et behov for 130 gram, dvs. så har en helt fri havehøne også højere behov, hvor stor en del de så kan finde i det fri afhænger jo af haven/marken
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Charlotte RH

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
  • Grib dagen, stands op og nyd øjeblikket.
Sv: Bare en tanke....
« Svar #22 Dato: 17 November , 2014, 10:51 »
Som nybegynder er jeg i den grad positivt overrasket over hvor sjove og underholdende høns er. Økonomien har vi forlængst kastet en hvid pind efter. Efter at kikke på de færdiglavede samlesæt-hønsehuse, besluttede vi at bygge et selv. Allerede der gik det galt ;D. Budgettet blev selvfølgelig overskredet, men til gengæld er vi tilfredse med hønsehusets udseende og soliditet. Hønsene får økologisk foder, samt mad fra husholdningen. Vi har iøvrigt ikke anskaffet høns for at få billige æg, men for at kunne få vores egne æg, fra høns der har det godt og har plads og kan skrabe i efterårsbladene og have et godt hønseliv. Vores tre børn synes det er hyggeligt at håndfodre hønsene og de er lidt ærgelige over at hønsene ikke er kælne på samme måde som en hund eller kat, når nu de er så bløde at røre ved. Men den mirakkel-og taknemmeligheds fornemmelse man får, når man er ude at hente æg kan der nu heller ikke sættes pris på og så er de bare så flotte i blommen. Vi har fem Maran høner og en hane og vi får ca. 4 æg om dagen i øjeblikket så det kan vist ikke være bedre. Jeg forventer at de lægger færre æg endnu, når vintrern for alvor sætter ind, for de får ikke ekstra lys, men det synes jeg også er ok. Skal man sætte en varmelampe ind til hønsene om vinteren? To af hønerne er ny tilkomne og er lige startet æglægning. Desværre hakker/piller de i hanens og hinandens halefjer. Det ligner næsten en besættelse, for selvom de andre høns render rundt og skraber, er de to nye mere interesserede i halefjer. Jeg har læst om det flere steder og har gjort alt det, der er foreslået, uden held. Nu har jeg så læst at det er en fejlprægning mens de er kyllinger, og derfor vil det være meget svært at rette denne unode? Undskyld, det blev vist off topic... men det var bare en tanke  ;)
1,0 Mand
1,2 Børn
1,5 Maran
1,1 Kat

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Bare en tanke....
« Svar #23 Dato: 17 November , 2014, 11:42 »
Som nybegynder er jeg i den grad positivt overrasket over hvor sjove og underholdende høns er. Økonomien har vi forlængst kastet en hvid pind efter. Efter at kikke på de færdiglavede samlesæt-hønsehuse, besluttede vi at bygge et selv. Allerede der gik det galt ;D. Budgettet blev selvfølgelig overskredet, men til gengæld er vi tilfredse med hønsehusets udseende og soliditet. Hønsene får økologisk foder, samt mad fra husholdningen. Vi har iøvrigt ikke anskaffet høns for at få billige æg, men for at kunne få vores egne æg, fra høns der har det godt og har plads og kan skrabe i efterårsbladene og have et godt hønseliv. Vores tre børn synes det er hyggeligt at håndfodre hønsene og de er lidt ærgelige over at hønsene ikke er kælne på samme måde som en hund eller kat, når nu de er så bløde at røre ved. Men den mirakkel-og taknemmeligheds fornemmelse man får, når man er ude at hente æg kan der nu heller ikke sættes pris på og så er de bare så flotte i blommen. Vi har fem Maran høner og en hane og vi får ca. 4 æg om dagen i øjeblikket så det kan vist ikke være bedre. Jeg forventer at de lægger færre æg endnu, når vintrern for alvor sætter ind, for de får ikke ekstra lys, men det synes jeg også er ok. Skal man sætte en varmelampe ind til hønsene om vinteren? To af hønerne er ny tilkomne og er lige startet æglægning. Desværre hakker/piller de i hanens og hinandens halefjer. Det ligner næsten en besættelse, for selvom de andre høns render rundt og skraber, er de to nye mere interesserede i halefjer. Jeg har læst om det flere steder og har gjort alt det, der er foreslået, uden held. Nu har jeg så læst at det er en fejlprægning mens de er kyllinger, og derfor vil det være meget svært at rette denne unode? Undskyld, det blev vist off topic... men det var bare en tanke  ;)
Tillykke med hønsene :D. Nej, dine høns behøver ikke varmelampe til vinter, men hvis du alligevel sætter en op, vil de bestemt ikke sige nej tak til lidt luksus i de koldeste dage. Vandet vil også fryse til, så du skal nok finde en varmeplade til den tid.
Fjerpilning kan skyldes mange ting. Har de adgang til friheden hver dag? Jo mere plads jo bedre. Man kan købe "hjortetaksolie" på apoteket eller i foderstoffen og smøre/spraye på fjernene. Det stinker voldsomt, så pas på med det, især omkring ansigt og øjne. Det vil nok hjælpe på hakkeriet :).
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Charlotte RH

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
  • Grib dagen, stands op og nyd øjeblikket.
Sv: Bare en tanke....
« Svar #24 Dato: 17 November , 2014, 12:04 »
Tak. Det vil jeg prøve. :)
1,0 Mand
1,2 Børn
1,5 Maran
1,1 Kat

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Bare en tanke....
« Svar #25 Dato: 17 November , 2014, 12:09 »
Tjah, jeg tænker heller ikke så meget på økonomien i det.
Men jeg synes nu det er sjældent jeg køber foder til vores høns. Og de har ellers fri adgang til det.
Selvfølgelig får de stort set hver dag en stor skål madrester, og har ofte adgang til haven.
Det er også lykkedes mig at skaffe gratis korn hos en landmand (1 tønde i ny og næ er ikke noget de lægger mærke til i regnskabet).
Køber Møllerens fuldfoder hos Davidsen for 79 kr/sæk - og der går måneder imellem jeg køber en ny.
« Senest Redigeret: 17 November , 2014, 13:44 Fra renepaulsen »
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Charlotte RH

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
  • Grib dagen, stands op og nyd øjeblikket.
Sv: Bare en tanke....
« Svar #26 Dato: 17 November , 2014, 12:22 »
P.S. vores fem høns og ene hane har ca. 300 m2 græs indhegning med fem store skyggefulde træer og buske, så der er masser af blade at rode rundt i. Jeg strøer noget af foderet ud hvor bladene ligger, for at adsprede hønsene og jeg har lavet en foder-kugle ala mejse kugle til hønsene. De har ca 5 m2 overdækket hønsegård at trække ind under, når det regner og her hænger en 3liters foderdispenser med økologisk æglægningsfoder. De kan naturligvis altid komme ind i selve hønsehuset på ca 4 m2 hvor der er godt med savsmuld på gulvet, sidde pinde og 3 reder. Derfor undrer hale pilleriet mig, når nu, der er så mange andre ting at muntre sig med. De tre andre høns vi har fra tidligere på året har slet ikke dette problem, og de er endnu ikke blevet "smittet" med vanen. Det er bare det jeg er nervøs for. Men hjortetaks olien skal absolut prøves :D
1,0 Mand
1,2 Børn
1,5 Maran
1,1 Kat

Offline MariaR84

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Bare en tanke....
« Svar #27 Dato: 17 November , 2014, 20:53 »
Vi anskaffede vores høns fordi vi synes det kunne være hyggeligt, at få vores egne æg, hvor vi ved at de høns der har lagt dem, er blevet behandlet godt. Jeg advarede min kæreste fra starten om, at lige så snart de var hentet hjem, så gik de fra at være høns til at være kæledyr. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den måde. Min kæreste mener derimod, at de selvfølgelig skal have det godt, men at de stadig bare er høns. Så det er mig der forkæler dem lidt ekstra med rosiner osv.
Jeg synes det er meget praktisk at vores rester fra madlavningen kan genbruges til hønsene, så de ikke skal smides væk. Der er æggene egentlig bare en ekstra bonus.
To af hønsene var begyndt at skifte fjer senere end de andre to og der blev i en periode ikke lagt nogen æg. De havde fortjent en pause efter en meget produktiv sommer, men jeg begyndte alligevel at give dem lidt mere mad, så de havde lidt ekstra til at holde varmen og lave nye fjer. Nu er de begyndt at lægge æg igen. Ikke ligesom i sommers, men vi får ca. 2 æg om dagen og det er rigtig fint.
Hønsene får desuden at vide at de er nogle dygtige damer, hver gang de lægger et æg :)