Det må du jo gøre op med dig selv, Jakob
Der er ingen facitliste.
Selv har jeg maran, det er en dejlig allround race. De lægger relativt mange (flotte) æg, men selvfølgelig ikke 7 om ugen, nok nærmere 5.
I modsætning til æglægningshybrider er de gode slagtedyr, både som unge og som ældre til f.eks. suppe.
De er meget harmoniske og tillidsfulde, selvfølgelig har de en hakkeorden, men kannibalisme, fjerplukning osv har jeg endnu ikke oplevet.
Man kan avle på dem, så man kan være selvforsynende med kyllinger hvert år, når man gerne vil skifte lidt ud, så man hele tiden har høns på 1, 2 og 3 år, hvilket giver en fin fordeling i forhold til at have æg hele året samt have slagtedyr til forskellige formål.
De er sunde og raske, det er yderst sjældent jeg har syge dyr, selv om det selvfølgelig kan ske.
De er middelgode skrukker, dvs. at ikke alle høner skrukker, men nogle gør. De der skrukker er rigtig gode til det, og gode kyllingeførere. Det synes jeg, er en stor fordel, for jeg mener det er en vigtig evne at have hos høns, samtidig er det jo ikke lykken med en race, som stort set skrukker hele tiden, så man ikke får nok æg.
Jeg synes de er smukke
, men det er jo en smagssag.
Du kan sagtens finde andre racer, der har tilsvarende gode egenskaber.
Æglægningshybrider har jo den helt klare fordel, at de lægger mange æg.
Desværre kan man ikke tage kyllinger fra dem, som vil have de samme egenskaber som forældredyrene.
De er ikke noget værd som slagtedyr, det er derfor man i industrien vælger at aflive alle hanekyllingerne ved klækningen, da de ikke kan bruges til slagtedyr.
Mange har også den oplevelse med dem, at de er ret aggressive i forhold til andre høns. Jeg har dog læst mig til at den æglægningshybrid, der kaldes Hellevadhønen, skulle være mere omgængelig.
Om de er smukke, ja, det er jo en smagssag.
Æg fra maran: