Isa Warren/Isa Brown

[Lene Lestat]

Hey Marianne bad om udtalelser om hybridhøns ikke om neglelak, tånegle og åbne sår.

[Marianne Vedel]

Helle K du har jo ret i at der blev spurgt til Isa'erne, men man kunne måske få den opfattelse fra Helle M's indlæg, at den adfærd var en typisk Isa-adfærd og ikke en typisk hønseadfærd

[Marianne Meldgaard]

Helle, jeg har stadigvæk mod på Isaer, er sikkert på at jeg kommer til at holde lige så meget af dem som af mine dejlige, smukke Orpingtoner, som har det med at lægge sig skruk. Jo, jeg ser frem til nogle Funkis-høns
Fint med en hybrid-debat, er glad for at nogen taler deres sag.
Tak for alle indlæg, Marianne

[Helle K.]

Held og lykke med dem Marianne Lad os høre, hvordan det går, når der er gået lidt tid og alle har fundet deres plads i den udvidede familie.

[Tanja Pedersen]

Pssst.., jeg kender en eks-burhøne, en Isa Brown, der netop nu render rundt med en flok kyllinger under skørterne . Man skal aldrig sige aldrig, selv om det er den første Isa jeg har hørt om, der er blevet skruk (og så en gammel burhøne, hvor er det fantastisk synes jeg).

God fornøjelse med de nye damer i flokken .

[Enevoldsen]

Pssst.., jeg kender en eks-burhøne, en Isa Brown, der netop nu render rundt med en flok kyllinger under skørterne . Man skal aldrig sige aldrig, selv om det er den første Isa jeg har hørt om, der er blevet skruk (og så en gammel burhøne, hvor er det fantastisk synes jeg).

Pssst - jeg har netop nu en Isa der går med 4 kyllinger og sidste år var hun også skruk og gik med 3 kyllinger. Hun er fra 2010 

Og så kan jeg også varmt anbefale Isa´ere - deres personlighed er fantastisk - som det nye forside-billede også så fint viser et eksempel på. 

[Helle K.]

Pssst.., jeg kender en eks-burhøne, en Isa Brown, der netop nu render rundt med en flok kyllinger under skørterne . Man skal aldrig sige aldrig, selv om det er den første Isa jeg har hørt om, der er blevet skruk (og så en gammel burhøne, hvor er det fantastisk synes jeg).

Næææhhh - sikke en skøn historie Tænk sig at have været spærret inde i et lille bur som industrislave, til nu at leve et frit liv og så oven i købet have sine EGNE kyller

[Tanja Pedersen]

Næææhhh - sikke en skøn historie Tænk sig at have været spærret inde i et lille bur som industrislave, til nu at leve et frit liv og så oven i købet have sine EGNE kyller

Ja, er det ikke herligt? Det er oven i købet små Carlo børn, Brunhilde har fået . Her er et billede af Brunhilde og børn. © Kirsten Fyrsting.

Pssst - jeg har netop nu en Isa der går med 4 kyllinger og sidste år var hun også skruk og gik med 3 kyllinger. Hun er fra 2010    Og så kan jeg også varmt anbefale Isa´ere - deres personlighed er fantastisk - som det nye forside-billede også så fint viser et eksempel på. 

[thorleif]

Ja, man maa ikke tro at Warren/Lohmann/E37, eller hvad de hedder er 2.den rangs hoens. Det er de slet ikke. De hvide aeg-leggere er intensivt avled paa Italienere, og de brune aeg-leggere er avled hovedsaglig paa RIR og RIW, saa intensivt avled at industrien er bekymret, hvad vil ske naar de er avled FOR intensivt? Det kan ske om faa generationer, og det kan ske om 20 aar, det eneste man VED ar at det VIL ske. Ikke paa samme tid over hele verden, men indenfor en tidsramme paa nogen faa aar saa vil produktionen gaa ned, og drastisk..

[Jette Jensen]

Godt indspark, Louise 

Jeg æææælsker hvid Sussex, men da ræven jævnligt holdt aftengilde hos mig, er det ikke altid muligt at få det ideelle.

Her er Isa'en en god ting. Billig og nem at anskaffe og lægger mange æg.

Hvis man sørger for at give dem masser af protein, kan de holde min. 2 år - jeg har aldrig haft nogen, der plukkede hinanden om de så var løsgående på græsset eller i hønsegård.

Jeg har også oplevet flere gange at de bliver skruk - et sjovt syn når den lille mor breder vingerne ud over store Sussex-kyllinger, som er en halv gang større end hende.

Og efter et halvt år med, godtnok økologiske, æg fra Rema - er jeg desperat for at få egne hjemmelagte og har bestilt hos Bangs.dk.  Jeg kan se de også har en araucana-type (også hybrid, det har jeg da opfattet) det lyder da sjovt, men da der er udsolgt, blir det ikke denne gang.

Mht. den blå avis har jeg købt både godt og skidt der. Det er ikke sjovt at få blodmider eller kalkben med hjem, hvis man ikke lige får tænkt sig om (eller er nybegynder)  Isa-erne ved man er sunde og jeg vil uden tøven spise en rå æggeblomme.

[Jakob Kiilerich]

De er dog ikke en race, men en krydsning lavet til at lægge mange æg.

Alle racer er krydsninger. Der er bare nogle mennesker, der har besluttet sig for at de kan kaldes racer.   ... Vel egentlig?

[Jakob Kiilerich]

.

[Jakob Kiilerich]

Det har altid undret mig, at racehønseavlere ikke har et mere positivt syn på hybridhøns/Isaer og jeg skal prøve at forklare hvorfor:

Præcis som med de forskellige racehøns, så er der også plusser og minusser ved Isaerne. En har nævnt tilgængelighed, og tillad mig at komme med nogle betragtninger omkring det begreb. I biblioteksverdenen - hvor jeg jo kommer fra - er tilgængelighed et af de centrale begreber. Et hvilket som helst bibliotek, kan jo skaffe hvad som helst hjem - alligevel er den umiddelbare tilgængelighed på hylden yderst væsentlig. Bøgene "sælger" bare bedre, når de står på hylderne med synlig tilgængelighed. Derfor ser man også det (umiddelbare) pudsige fænomen, at hvis en kommune lukker sine små filialer og "tvinger" lånerne ind på det store bibliotek (hvor udvalget og tilgængeligheden er større), ja så stiger både udlånstal og brugertilfredshed.

Men det er jo ikke den endelige sandhed om tilgængelighed. Jeg er også pladesamler om en hals, og i dén forbindelse er tilgængelighed ikke noget positivt - det er ligefrem en dealbreaker. Der er ingen attraktion i en tilgængelig plade, hele sporten ligger jo i jagten - de mange timer i støvede antikvariater og obskure pladebutikker, hvor man endelig finder lige dén udgivelse, i præcis det rette tryk og i den rette condition - som man måske har været på jagt efter i årtier. Tilgængelighed er for pladessamleren, hvad doping er for sporten.

Og nu til pointen i alt den snak om tilgængelighed - jeg tror at nemlig at hønseavleren/udstilleren minder lidt om pladesamleren. Det er jagten på den perfekte kam, den rene tegning og den rette kropsform og tilfredsheden i hele tiden at forbedre sin avl. De gode dyr er ikke tilgængelige på samme måde som en Isa, og derfor ikke attraktive.

I virkelighed tror jeg at man som raceavler faktisk godt kan anlægge det bibliotekariske syn på Isaernes tilgængelighed. At de tilgængelige hybrider faktisk skaber kunder i butikken hos raceavleren, og dermed tilfredsheden i at få udbredt den race man brænder for. For mange potentielle nye hønseejere ER tilgængelighed et issue, så jeg tror at hybriderne er gode for HELE hønseverdenen, fordi deres tilgængelighed gør flere potentielle hønseejere til faktiske hønseejere. Og vi her på Forum ved jo godt hvad der sker, når først man får fjerkræ på matriklen - så er der nemlig stor sandsynlighed for at man bliver smittet med den berygtede hønsefeber og vil ha' mer'  Så vil man prøve kyllinger, eller en god steg eller måske nogle særligt smukke høns, med fjer som ligner de er dekoreret af porcelænsmalere fra den kongelige. Alt det som Isaerne IKKE kan, men det er stadig Isaerne, der var din indgang - eller med andre ord: dem, der udsatte dig for smittefaren.

Derfor synes jeg faktisk at hybrider er positive for raceavlen 

Nå, men til det oprindelige spørgsmål - for det har jeg faktisk forudsætning for at svare på. Efter 5 år med racehøns i gården, fik jeg i sommer 3 unge Isaer. Det var lidt en nødløsning, da alle mine forsøg på at skaffe nye racehøns mislykkedes - ræven åd de araucanakyllinger jeg havde reserveret, og 9 marankyllinger viste sig at være 8.1. Så trods al mulig planlægning, så manglede jeg stadig æg i køkkenet.
Derfor hentede jeg tre hønniker hos Bangs i sensommeren. Jeg var noget skeptisk, man har jo hørt en sang eller to om hybriderne her på Forum. Men min oplevelse af Isaerne ligner fuldstændig Helle Ks - de er sjove, intelligente, nysgerrige og modige. De indgår uproblematisk i en flok med andre racer. Det er i hvert fald nyt for mig, at den størrste dødstrussel mod mine høns kommer fra mine egne fødder, for de vimser rundt om benene på mig, så jeg ærlig talt frygter at komme til at træde på dem. Og så kan de lægge æg! Og æggene er præcis lige så smagfulde og delikate, som æggene fra racehønsene.

Så er der udseendet... Det er jo ikke uset i kunsthistorien, at æstetik kan kobles til funktion. Set med de briller er Isaerne de smukkeste funkis-høns 

(Hvis nogen gad at læse med så langt - så af hjertet tak, og undskyld hvis det blev lidt langt)

Tak for den bedste post, jeg har læst på dette forum. Din tilgang er blid og omsorgsfuld. Du ser bort fra racen og ser dyret som det, det er . Nemlig dyret i sin smukke  og rene helhed - uanset race. Tak for det:)

[ina.....]

Jeg har aldrig haft andet end en enkelt Lohman og udover at den lagde gigantiske æg i forhold til sin størrelse, så var den ondskabsfuld, og kunne kun lide sig selv og den smukke sorte jersey hane jeg havde, og han kunne ikke tåle synet af mit barn, så de fulgtes ad ind i gryden.
Nu siger jeg ikke at hverken Kæmpe jerseyen eller Lohman er umulige kun at mine var,,,,
Til gengæld er det vel en vigtig ting at man ikke kan avle sig videre på industrihøns, hvilket man jo kan på racehøns.
Jeg synes også mine orpington er deltagene i alt hvad der foregår, men de mest hittepåsomme høns jeg har haft, og som egentlig passer godt på beskrivelsen af industrihønsene, er New Hampshire hønen, de var netop meget opfindsomme og sjove, og en del kønnere end hybriderne, og de lægger mange æg.

Jeg forventer jo heller ikke at mine store tunge Orpington sætter sig op på toppen af hønsegården, jeg ville i hvert fald undre mig meget hvis de gjorde, men de kan da lave en del narestreger i jordhøjde, så jeg tænker at det hele også handler om hvad man forventer af sit hønsehold

[Lene Lestat]

Korrekt at alle racer oprindeligt er krydsninger, som er avlet ens over mange år og er kendetegnede med at have specifikke racekendetegn. Som de bevarer ved videre avl.

Hybriden er linier avlet igennem rigtigt mange år (siden slut 60érne) på at kunne lægge mange æg eller vokse rigtigt hutigt på kort tid, så det giver flest penge i kassen. At de har navne er nok mest for privates skyd, for det lyder pænere at have en Isa Braun end en IB127 eller hvad den nu kaldes indenfor industri sprog.
Og som Thorleif også skriver så er der bla. brugt Italienere og Rhode Island Red som stamfædre, for det var faktisk racehøns som blev brugt i industrien i gamle dage. Og dengang var faktisk både erhvervet og racefjerkræ i en og samme forening fra 1912 og indtil 1971 hvor de så gik hver til sit og blev henholdsvis Danmarksfjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR) og Dansk Erhvervsfjerkræ.

At der findes roligere og mindre aggresive hybrider nu er sikkert takket være de økologiske æggeproducenter som fordre høns, som kan begå sig uden at kannibalisere hinanden, for i denne produktions form må hønsene ikke være næbkuperet og de har også dagslys.

Jeg vil endnu engang pointere at jeg ikke ser ned på folk som holder hybrider og heller ikke hønsene, kun er jeg ikke pjattet med konceptet, og jeg vil hellere selv støtte private avlere og ikke industrien- samt være med til at bevare en race eller to, så der stadig er en mangfoldighed af racer og ikke bare hvide og brune industrihøns.