Vild killing til tam killing?

[Louise W.D]

For 3 uger siden dumpede der en lille vild killing ned hos os. Det lykkes mig at fange det lille hvæsende og spruttende væsen og den har siden boet ude i et lille rum i værkstedet. Vi har været ude hos den et par timer (3 x om dagen). Der er virkelig sket fremskridt. Men den er stadig lidt nervøs når vi kommer ind. Men når den så lige får snuset så spinder den højlydt. Den er også begyndt at lege/slappe af, men er ikke helt tryg, så den sidder hos os. Vi har heller ikke løftet den op endnu. Den er renlig og bruger kattebakke. Jeg vil tro at den er mellem 8-12 uger.

Sagen er den, at vi har tænkt os at tage det næste skridt. Ved at flytte den ind i bryggerset, dels skal den vænne sig til dagligdagslyde og det vil være nemmere for os at gå ud til den flere gange i løbet af dagen. Vi håber jo at den vil blive helt tryg og tam. Men der er jo så lige 3 andre kattedrenge, den skal sige goddag til og det er her at jeg er lidt i tvivl om vores videre arbejde.

Jeg har tænkt mig at den først skal sige goddag til de andre katte, når vi uden problemer kan løfte den op. Hvis vi når dertil, skal vi så lade den roligste kat møde den først? Han  var surogat "far" for de 2 andre, da de var små.  Eller skal de alle mødes på een gang? Derudover har jeg tænkt mig at tage et par tæpper hvor de store katte har ligget på og fra den lille, så de kan lugte hinanden inden sammenførringen.

Det er noget anderledes end med en menneskevant killing og derfor føler jeg mig lidt på bar bund. Den er simpelthen for sød til at være overladt til en kedelig tilværelse. 

[Ankerine]

Det er slet ikke sikkert at den er bange for dine katte. Prøv dog med den roligste og se, hvad der sker. Håndfodrer I den lille? det har ofte god effekt på tilliden. Held og lykke med projektet - den ser sød ud .

[ina.....]

Fin lille hunkat, og jeg tror at du skal lade den komme ind i huset, den er jo nok vant til andre katte, og du kan jo lade den komme ind når ingen andre er hjemme, så den kan se sig omkring uden at nogen kommer efter den.
Og så komme de andre jo til lidt efter lidt, og måske er det en god ide at lade den side under sofaen til den selv vælger at komme ud, sørg for at der er mulighed for mad og vand og bakke om natten, så hun kan luske omkring...  hun er meget fin

[Rixen]

Hej..jeg kan jo ikke spå hvordan det vil gå din lille killing. Men jeg kan fortælle om engang jeg tog en killing til mig som kom fra en mor der var vildkat. Den var meget lille da jeg fandt den på mit arbejde, på en kirkegård, hvor den lå og peb på et gravsted. jeg tog en med hjem, den var så lille at den kunne ligge i min ene hånd., den blev "fodret" med specialmælke erstatning(mega dyrt) i starten og selvom den boede indenfor hos os, blev den aldrig en del af familien. Den forblev sky og sær. da den var halvstor killing begyndte den at fange mine ret store kyllinger og æde dem. Det skal siges at kyllingerne og katten var lige store . det var så slut med den kat, vi fik den aflivet, bla. pgr. dens mærkelige væsen og dens lyst til kyllingerne.
Nogle siger at en killing født af vildkatte aldrig bliver som andre katte, og det tror jeg lidt på, da jeg selv har haft sådan en.
Men så er det lige betegnelsen vildkat, det skal jo være en kat der aldrig har være sammen med og i menneskehænder.

[Rixen]

Syntes din killing ser rolig ud i øjnene og bare det at den spinder, når i kæler for det, det har meget at sige.

Vores vildkat, spandt aldrig og var ikke glad for menneskers selskab

[Henriette Hall]

Da vi flyttede herud på landet flyttede der en hunkat ind på loftet, med efterfølgende killinger til følge. Heldigvis kun 2. Hankatten forblev vildkat, men i løbet af nogle år flyttede missemor og dattermissen lige så stille ind i huset og blev tamkatte. Ikke vildt tamme, men det er deres sønner der er de nuværende katte i huset, og de er så tamme at man skulle tro det var løgn. Hunkattene fandt ud af at der var mad hvor vi var. Først på terrassen når vi sad og spiste. Så kastede vi en godbid på fliserne. Luske, luske og hurtigt hen og snuppe den. Senere en madskål lige uden for døren, så ind i gangen med maden (der var allerede kattelem) og tilsidst ind i stuen bare for at være selskabelige. Missemor kunne sidde under en lænestol og spinde som besat, for det der med ligefrem at ligge i arm det lærte hun aldrig. Men hun ville gerne aes, og fik fremover killinger indenfor. Og sikke en personlighed hun havde. Dejlig kat, så dit projekt skal nok lykkes.

[Bolding]

Den kan sagtens blive tam (siger pigen der har opfostret i omegnen 100 vildkillinger for et kattehjem) Det kræver tid og tålmodighed og du må ikke forvente at den nogensinde kommer til at holde af fremmede. Med den adfærd den udviser nu skal du nok regne med at den bliver typen der smutter under sengen når I får gæster, men det er jo på den anden side heller ikke katten folk kommer for at besøge 
Jeg synes fint at du kan lukke den ind i huset såfremt du vurderer at den er sund og rask, så det er risikofrit for jeres andre katte. Jeg vil dog råde dig til at holde den på et relativt lille areal da killinger, og specielt de meget lidt tamme, kan blive utrygge og få tilbagefald i "tamhedstræningen" ved at have for meget plads. Den vil helt sikkert adfærdsmæssigt have godt af at blive præget af jeres andre katte, specielt at den kan se at de ikke er bange for jer og forbinder jer med noget godt.
Held og lykke med projektet, det skal nok lykkes 

[Marianne Vedel]

Det er rigtigt, at killinger helst skal præges på mennesker fra en meget tidlig alder, og at nogle aldrig bliver gode kælekatte, hvis ikke de er blevet præget på mennesker. Men vilde kattekillinger kan også med stor tålmodighed og kærlighed blive til fantastiske katte.
For en del år siden tog jeg en halvstor killing med hjem fra Kreta, han var vel 4-6 mdr. og det var sulten, der drev ham til at opsøge mennesker.
Lige da vi kom hjem med ham, tømte han madskålene, hver gang jeg fyldte dem, men jeg fyldte bare igen og igen, og efterhånden fik han et naturligt forhold til mad. De første år var han rigtig bange, når vi havde gæster, men hen over årene ændrede det sig også, så han endda ikke længere gemte sig, når vi fik gæster. Ændringerne med ham skete lidt efter lidt over mange år. Han blev en vidunderlig stor og dejlig kastreret hankat, kælen og kærlig. (Han blev selvfølgelig aldrig som mine siamesere, men de er et kapitel for sig).
Da jeg mistede ham pga. dyrlægefejl sidste år, fandt jeg også ud af, at det var takket være ham, at mine kyllinger havde kunnet gå i fred for andre katte i nabolaget.
Man føler sig utrolig ydmyg, når man oplever sådan en betingelsesløs tillid og kærlighed fra sådan en hittekat.
Held og lykke med din killing.

[Joankinu]

Jeg har selv opforstret flere killinger fra vild til tam - den seneste killing jeg tog til mig var i 2003 hvor der bogstaveligt talt dumpede en killing ned foran mig da jeg skulle ud med affald på mit daværende aftenarbejde (restaurent).Killingen var vel ca. 6 uger (mega lille) og meget sulten da mormis var kørt ned - fik jeg at vide.

 Det første måltid jeg gav den var et andelår og så sad den ellers i forruden og spiste and mens jeg kørte hjem 

Det eneste det kræver er tålmodighed (og lidt plaster i ny og næ) men så kan man få sig en mis der er skøn ud over al forventning. Jeg har hende endnu - det er den kat der er på mit profilbillede - og hun er da ikke vild

Jeg synes også du skal forsøge med at lægge tæpper ud  bryggerset med de andres duft på så den kan lære deres dufte at kende inden den kommer ind i huset, og lige sådan den anden vej.
Hvis deres dufte er blandet på forhånd kan det være den hurtigere falder ind i flokken.

Hvad kalder du hende?

Held og lykke herfra.

[Marianne Vedel]

Som Joan skriver, er der gode chancer med en vildkat, når man får den tidligt, når først killingerne er 10-12 uger er løbet ved at være kørt mht. at få den præget på mennesker, og i nogle tilfælde er det desværre umuligt.
På side 12 i dette nummer af "Kattens Venner nr. 2", som udgives af Kattens Værn, er der en supergod artikel om socialisering af kattekillinger.

[Louise W.D]

Tusind tak for svar allesammen. Jeg forlanger skam heller ikke at Feline skal blive en skødekat. Men bare at hun falder til sammen med drengene og så at hun bliver så fortrolig med os at vi kan tage hende til dyrlægen når det er. Vores ene kat hader at blive båret rundt på, selvom jeg har flasket ham op. Men når han selv vil er han en rigtig skødekat. 

Jeg er begyndt så småt at løfte hende lidt op og som alle killinger, hænger alle klør fast i gulvtæppet. Men hun spinder når hun er oppe hos mig, de 3 min det varer. Siden weekenden er hun nede på gulvet ved aftentid og der træner vi leg, så hun lære at vi er ikke farlige når vi står op. Det er så også lidt svære at komme til hende da hun ræser rundt. Det er helt utroligt så meget hun er vokset både i størrelse og siden hun er begyndt at slappe af overfor os.

Jeg ved godt at det at tage hende indenfor kan give tilbage slag mht. tillid og renlighed, men vi må sætte ekstra bakker op. Dog har jeg tænkt lidt på det om hun skulle være smittet med kattesyge mv. Men at tage hende til en dyrlæge nu er ikke muligt. Jeg behandler for lopper og selvom hun har en lidt stor mave så har jeg ikke set orm i afføringen. Dog har hun kastet klart væske op på det sidste, men jeg kan ikke se nogen orm og der er aldrig ufordøjet mad i opkastet? Har tænkt om jeg skulle give hende en ormekur, sådan for en sikkerhedsskyld? Hendes pels var fyldt med loppe eskrementer og var virkelig mat, men efter hun har fået RC killing i 3 uger er pelsen blevet rigtig flot.

Joan: hun er skøn 
Marianne: jeg vil lige finde det blad frem, tak!

 

[ina.....]

Selvom du ikke synes du kan tage hende til dyrlægen lige nu, så skulle du måske alligevel lige ringe til dyrlægen og få et par gode råd, mht, hvad du skal give den....
Det lyder nu som om det går den rigtige vej.

[pilegaarden]

Stor eller lidt 'svampet' mave er et typisk tegn på at katte/hunde er plaget af orm. Nok en god ide med en ormekur for en sikkerheds skyld. Måske du kan få dyrlægen til at give dig en kur hvis du forklarer situationen til vedkommende.

[Louise W.D]

Stor eller lidt 'svampet' mave er et typisk tegn på at katte/hunde er plaget af orm. Nok en god ide med en ormekur for en sikkerheds skyld. Måske du kan få dyrlægen til at give dig en kur hvis du forklarer situationen til vedkommende.

Da jeg var ovre sent i går aftes for at slukke for lyset hos killingen. Rensede jeg samtidig kattebakken. Den har spolorm Vil køre forbi dyrehospitalet idag og hente ormekur.

[Joankinu]

Da jeg var ovre sent i går aftes for at slukke for lyset hos killingen. Rensede jeg samtidig kattebakken. Den har spolorm Vil køre forbi dyrehospitalet idag og hente ormekur.

Spolorm er ikke det værste du kan have som killing - havde det været små fede led af bændelorm havde det været værre

Så bare klø på. Ormekur er en god ide - har lige behandlet mine killinger (og de store) med Milbemax det tager det meste af ormetyberne der er hos katte - selvfølgelig skal man følge op på sådanne behandlinger og de skal gentages hvis dyret går ude og tager mus eller som mine killinger fik mus af mor. Så får de utøj og orm, men det er bare naturligt.

Faktisk så SKAL katte (eller dyr i det hele taget) have en hvis andel orm i sig for at stortrives - selvfølgelig må det så bare ikke gå ud over deres velbefindende - det er set i hesteverdenen at man nu ikke bare må give ormekur før der er beviseligt en eksakt procentdel af orm pr prøve der tages af afføring.

så vi skal dog være glade for at vi stadig må give ormekur når vi synes - dog nu på recept...