Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 16:40

Titel: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 16:40
Min hund er rigtig bange når det er nytårsaften. Jeg har hørt at man kan få en cd med fyrværkerilyde så man kan vænne hunden til lydene, er der nogen herinde der ligger inde med denne cd eller ved hvor jeg kan skaffe den? Har søgt overalt men den er umulig at finde da firmaet der lavede den ikke findes mere.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Berit efter 09 December , 2008, 16:43
Lisbeth min datter er udannet adfærdskonsulen, og jeg tror hun har sådan cd som du skriver om, jeg kan prøve at høre, også hvad hun skal have for den hvis det har interesse. :D
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 16:46
Ja tak det må du rigtig gerne  :)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Berit efter 09 December , 2008, 17:24
Jeg har sendt dig en PB håber du kan bruge det
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 09 December , 2008, 17:36
Jeg tror man skal starte måneder før nytårsaften hvis man skal vænne sin hund til fyrværkeri..

Vi har to år givet vores tøser beroligende piller, uden nyttig effekt. De er derimod længere tid om at komme over det.
Sidste år var de alene hjemme uden piller og de havde glemt det allerede om natten da vi kom hjem.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 18:04
Ja jeg ved man skal bruge tid på det. Derfor jeg skriver nu så han er klar til nytår næste år  ;) Det er jo heller ikke til at vide på denne side af dette års nytår.
Vores hund er bange i flere dage, så der skal helt klart gøres noget i år. Sidste år var hans første nytår. I år vil vi prøve at snakke med dyrlægen om noget beroligende.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: karina dj efter 09 December , 2008, 18:04
De der cd'er kan købes gennem dyrenes beskyttelse...man skal lige være obs på det ikke er sikkert hunden reagerer på dem. Min er fuldstændig ligeglad med lydene fra cd'en, men han tror han skal dø så snart der er krudt og kugler.
Jeg har på fornemmelsen at det for mange hunde handler om det lufttryk/bølge der følger med skudene  :-[

Jeg kan ikke træne med min, haner simpelt hen for følsom. Vi skal være meget langt væk fra skudene før jeg kan nå ind til ham og distrahere ham med bold og andet...

Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Berit efter 09 December , 2008, 18:15
Man kan få en dvd så der både er lysglimt og skud, der er også lyn og torden på den dvd, jeg er så heldig at min hund er fuldstændig ligeglad for skud og lyn og tordenvejr.  :D
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 19:04
Hvor får man den dvd Berit? også hos din datter? :)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Annette S. efter 09 December , 2008, 19:20
Puha - her i huset er det en rigtig træls tid - vi bor nemlig ved siden af "Dynamit-Harry's" fætter.....eller sådan føles det i hvert fald  >:(

Nytårsaften tager vi i skoven og går sådan en 10-15 km's tur - hundene er langt nemmere at berolige, når de er godt trætte. Men ellers forsøger vi at fange deres opmærksomhed, når det knalder løs (hvilket det sådan set gør hver anden aften fra nu og indtil 5. januar) med godbidder, søgeøvelser og lidt lydighedstræning og så bliver der ellers skruet op for musik og tv for at dæmpe lydene. Jeg tror nu aldrig, de helt vænner sig til fyrværkeriet....
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 19:26
Er det egentlig ikke kun lovligt at fyre af den 31 december?
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Annette S. efter 09 December , 2008, 19:31
Nix - desværre må man fyre af fra 1/12 til 5/1

>:( >:( >:( >:( >:( >:( >:(
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lene Kongstad efter 09 December , 2008, 20:47
Det er folk desværre hamrende ligeglade med i Rungsted og omegn.
Om sommeren kl 2 og 3 om natten. >:(
Et fyrværkeri der er tivoli værdigt.
Der er mange måder hvorpå man kan fortælle folk at man har mange penge.
Hold da op nu er hun fordomsfuld hva ?   ::)
MVH Lene
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 09 December , 2008, 21:01
Ja men retten til at være fordomsfuld i det her tilfælde er der fra min side  :)
Jeg holder jo heller ikke super meget af fyrværkeri..det er penge lige op i luften og dyrene, både husdyr og vilde dyr synes ikke det er så fedt.
I min verden skulle det kun være lovligt at skyde fyrværkeri af den 31. december mellem kl 19 og 02. Det er mere end rigeligt.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lene Kongstad efter 09 December , 2008, 21:15
Du har hermed et medlem i den klub der mener sådan  :-*
MVH Lene
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Annette S. efter 09 December , 2008, 21:36
To medlemmer  ;)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Louise S. efter 09 December , 2008, 22:20
Jeg vil også være medlem - mit hus har stråtag  >:(

Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Berit efter 10 December , 2008, 09:12
 :D Nej det er ikke ved min datter at du kan købe disse dvd, jeg kan ikke huske hvor, men du skulle tage og google det, der kommer måske flere slags cd/dvd du kan bruge  <D
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 10 December , 2008, 13:46
4 medlemmer  ;D. Kors hvor er sådan noget nytårskrudt da irriterrende og sikke et skrækkeligt spild af resourcer. Mine hunde er dog heldigvis ikke bange for det; de er tilvænnet til skud, krudt og brag fra helt små af, så de rører dem ikke specielt. Min gamle tæve er dog på sine gamle dage begyndt at blive en smule bekymret ved skud, høje brag og lysglimt. Så sidste nytår startede med en god laaaang skovtur om eftermiddagen og så fik hun en halv alm. pilsner (hun vejer 12 kg), da vi andre spiste nytårsmiddagen. Hun blev først vældig fjantet (sprintede rundt med legetøj og ville have de andre tilstedeværende hunde til at lege - ikke helt normalt for hende  :P). Efter en times tid gik hun i brædderne. Hun var lige ude at tisse da det meste fyrværkeri var overstået og så sov damen ellers godt til næste morgen, hvor hun var frisk og frejdig igen. Øllen blev valgt som et forsøg på lige at tage toppen inden hun evt. ville blive rigtig angst og det virkede fortrineligt og der var ingen tegn på tømmermænd eller sådan noget.
Det sløvende/beroligende de kan kan få kan i ivirkeligheden medvirke til at angsten bliver endnu værre: hunden fornemmer godt at den er i en sløvet tilstand, hvor den er 'handlingslammet' og samtidig er der noget der skræmmer den. Forestil dig hvor angstprovokerende det må være! Derudover så kan de være dårlige af medicinen i flere dage bagefter (afhængigt af præparat). Jeg kender dyrlæger der IKKE vil skrive beroligende medicin ud af den grund og som siger at det bedste man kan gøre, hvis ikke man har fået 'trænet' sin hund til nytårsaften er at lade den være eller holde nytår et sted uden fyrværkeri.   
mvh
Mette
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 10 December , 2008, 17:39
Det er så noget jeg kan snakke med om.

Vi bliver hvert år kimmet ned af folk der vil have deres hund i pension nytårsaften. Vi er somregel allerede fyldt op ved oktober, men vi kunne sagtens passe dobbelt så mange. Det har så ført til at vi selvfølgelig skal gå langt væk fra huset, men det er virkelig en ting der hjælper, send din hund i hundepension på landet i et par dage :)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Liv efter 11 December , 2008, 09:34
Vores hund har fået jagthundetræning, så han er fuldstændig ligeglad med fyrværkeriet. Jeg har haft ham med udenfor hver eneste nytår og man kan intet se på ham. Jeg tager ham med udenfor, for så kan han se hvad det er der larmer og så er han i nærheden af os. Det første år var han bare en lille hvalp på 3 måneder og ingen jeg mødte kunne forstå at han ikke var bange. Måske var han ikke bange, fordi jeg ikke gjorde forskel på den dag og alle andre dage? Selv ved store brag lader jeg som ingen ting og så gør han det også.

Når vi en anden gang skal have en ny hund, så får den også skudtræning også selvom den måske ikke er en jagthund. Det er faktisk en træning, som de fleste hunde ville have godt af, tror jeg.

I år skal han tilfældigvis i pension nytårsaften, da vi skal ud og rejse. Men de er blevet informeret om at de ikke bliver nødt til at passe ekstra på ham i den forbindelse.

Men jeg vil også gerne være medlem af klubben mod fyrværkeri. Sidste år var min søn kun 2 måneder gammel i juleferien og hele december kunne vi ikke lægge ham til at sove udenfor, da han blev vækket af alle de brag og andre lyde fyrværkeriet kommer med. Vi bor i en lille by, men bor i mellem to lidt større byer og fyrværkeriet derfra kunne nemt høres hos os. 2-3 km's afstand har desværre ikke en ret dæmpende effekt på lyden.

I år skal vi fejre nytår i Rostock, det bliver spændende at se hvor vildt det går for sig der og hvad vores søn siger til det! Og til at se hvordan han reagerer på at alle snakker et andet sprog end det han kender....
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Berit efter 11 December , 2008, 11:14
@ Liv
Det er rigtig at lade som ingen ting, når du ikke reagere på det så behøver hunden det jo heller ikke.  ;)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 11 December , 2008, 12:54
Sjovt nok så var vores hund med på skydebanen et par gange det første år inden nytår. Og det var han fuldstændig ligeglad med. Og nytårsaften var han med ude, men det gik slet slet ikke, og siden da har han været bange for både fyrværkeri og nu også skud. Men vi lod også som ingenting da fyrværkeriet bragede, men det synes han alligevel ikke om.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 11 December , 2008, 13:57
Man skal nok heller ikke negligere at hunde er meget forskellige; nogle er meget 'cool' og nærmest ikke til at bringe ud af fatning. Nogle er lidt mere nervøst anlagte og nemme at skræmme. Og så spiller hvalpens tidlige prægning (0-8 ugers alderen) bestemt også ind på dens reaktionsmønster som voksen; en hvalp der ikke har fået ret meget menneskekontakt i den periode bliver ALDRIG 100% tillidsfuld og den vil have svært ved f.eks. at afkode et menneskes sindstemning og reagere på det
Min hanhund er af natur totalt cool og selvsikker (det har han skam fint papir på  ;D) og ydermere er han sådan en der bare kigger på mig og så tilpasser sig min reaktion. Min tæve er lidt mere 'jumpy' men dog en der lige skæver til hvad min reaktion er og er nem at til at 'tale til fornuft'. Jeg kender hunde, der er nervøst anlagte og rigtig dårligt prægede; de er så svære at arbejde med. Det er nok værd at finde ud af hvilken slags hund man har inden man begynder et længere træningsprogram.   
mvh
Mette

PS som i nok kan lure af så er min anden store passion (udover putterne  ;D) hunde - udvikling, adfærd og træning.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 11 December , 2008, 14:14
Nu er karelske bjørnehunde jo en svær race. De vil gerne bestemme selv og har et enormt jagtinstinkt. Min hund er ikke svær at arbejde med fordi han er bange, men fordi han holder øje med alt hele tiden :)
Han er faktisk for racen rigtig dygtig, men vi har også gået til hundetræning med ham. Han gør alt hvad jeg fortæller ham, sit, dæk, plads, gå pænt, op i seng og han har god øjenkontakt....lige indtil der kommer noget forbi han kan jage eller der kommer gæster.(Han er super glad for mennesker)
Han er god til at lære nye ting, så når jeg begynder arbejdet med cd'en tror jeg det vil give pote ret hurtigt  :D
Jeg skal lade jer vide hvordan det går når vi begynder på det til næste år.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Annette S. efter 11 December , 2008, 17:49
Begge mine hunde er blevet UHM-testet og ved skudmomentet viste ingen af dem tegn på at være skudrædde ..... derfor reagerer de nu alligevel ved at gø, når vi når til alt det nytårs-knalderi  ::)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Frk.olsen efter 11 December , 2008, 18:47
Min hanhund (kooikerhondje) er desværre ikke blevet socialiseret OVERHOVEDET de første 8 uger, mens han var hos opdrætteren, men kun oplevet skænderi, druk og muligvis vold - oveni det er han enehvalp (Der var kun ham i kuldet!)!!! Ikke nogen god kombination! Det betyder, at han er MEGET usikker og bange for rigtig mange ting.
Hans første nytår var han helt ok med fyrværkeriet (han var ½ år gammel). Han kiggede pænt på det og var helt rolig. Året efter var han et rystende espeløv - og sådan har det været lige siden! Hvis vi er ude at gå og det brager i det fjerne, panikker han fuldstændig og kan ikke komme hjem hurtigt nok. Sidste år ville vi tisse ham af, da vi troede det værste var overstået. Idet jeg åbnede døren og han trådte ud, blev der fyret et kanonslag af. Milo panikkede fuldstændig, fór rundt i entreen og endte med at tisse ned i kærestens sko. Stakkels dreng - hunden altså  ;)
Vi har prøvet alt - ALT!! Incl. cd'er. Desværre er han lidt for god til at høre forskel på rigtige brag og dem i tv eller i højtaleren.
Vi har nu valgt at holde vores nytårsaftener stille og roligt med en dyne på sofaen, som Milo kan putte under - der føler han sig mest tryg - eller i hvert fald mindst bange.
Så Liv og Berit, den med ikke at reagere, så gør hunden det heller ikke, den køber jeg ikke. Jeg var så lykkelig over, at min hund ikke reagerede på fyrværkeri, jeg har derfor ikke reageret på det, pyldret ham eller på anden måde gjort noget ud af det - og så pludselig alligevel var han panisk angst for det!
Så jeg melder mig HELT klart ind i klubben mod fyrværkeri!!!

Ps. Vores lille tæve var også helt ligeglad med fyrværkeriet det første år - hun sad helst midt ude på græsplænen og kiggede beundrende op på det. I år er hendes andet nytår, så det bliver spændende at se hvordan hun tager det i år.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 11 December , 2008, 19:54
Måske i skulle holde tæven væk fra den anden hund så hun ikke tror hun skal reagere på samme måde som ham.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Frk.olsen efter 11 December , 2008, 20:19
Ja, det har vi tænkt på... Vi har inviteret hendes søster i år, så kan de lege lidt og forhåbentlig hygge selv om det brager alle vegne...
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 11 December , 2008, 20:40
Godt tænkt  ;)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 11 December , 2008, 21:55
Hunde lærer ekstremt hurtigt af hinanden. Er den ene bange for noget bliver den andet det med stor sandsynlighed også. Gør den ene lær den anden det også.

Vi har opdrættet hunde i mere end 17 år, og vi ved derfor som Mette siger at de første uger er de vigtigste.

Vi har altid fået afvide af folk der tidligere har haft hund at den er helt anderledes fordi mig og min søster sætter sådan en skik på dem at vi leger, pjatter og er sammen med dem gør at de bliver udtrolig glade, rolige og trygge.

Mange hunde der er bange er ikke blevet trænet i ikke at reagere på høje lyde. Specielt dette skal man også starte med så tidligt som muligt!! Vi plejer allerede ved vores fem ugers hvalpe at banke på gryder, potter, skåle og andet der larmer. Biler der starter og dytter er også gode. Hvis det bliver en del af deres opdragelse fra små bliver de ganske simpelt bedere hunde. Dog kan folk godt "ødelægge" dem alligvel. Ved blandt andet at reagere forkert. Vi har tit trænet med vores store hvalpe på 3-4 måneder ved at skyde op i luften med en start pistol. Hvis vores hunde bliver skudrej kan de vendes til det. Bliver de ved med at være det, så bliver de ganske simplet sorteret fra. Man skal kun bruge de bedste og stærkeste forældre til at avle videre på.

Vi købte en gang en tævehvalp fra en opdrætter hvor der havde været børn og den var faktisk opdraget ligesom vores egne. Bagefter fik vi en fra et sted hvor den havde gået inde. Resultat: Bange for alt. Børn, verden, mennesker, andre hunde. Vi har dog fået det ændret, men den er stadig nærvøs idag.

Det jeg vil sige med alt dette. Det ligger ofte hos opdrætteren. Er grundstenene ikke lagt, så er det svært at gøre det om. :)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Patricia efter 11 December , 2008, 21:59
Min histrorie ligner fuldstændig Frk. Olsens.
Vi var så glad for endelig at have en hund (det første år) der ikke var bange.
Men så var der en bøgetosse i vores haveforening der synes de skulle fyre krudt af til Sct.Hans,
Den første raket dumppede ned i vores have og sprang. og siden har vores været bange,på trods af cd-træning. Nu får han fenimal og så holder vi i pote hele aftenen,
Så jeg er klart medlem. >:(
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 12 December , 2008, 09:38
Hejsa
At en hund ikke viser skudreaktion i forskellige mentaltest betyder IKKE at den aldrig bliver skudræd eller bange for f.eks. nytårskrudt. Det man bruger skudmomenterne til er sådan set mest at kigge på hundens afreaktioner; hvor god er den til at ryste en ubehagelig hændelse/forskrækkelse af sig. Og så kan man selvfølgelig se om vovse går totalt i panik ved sådan en 'forskrækkelse'. Jeg har set hunde panikke og løbe væk da der blev skudt for dem - lidt en 'nitte' når det foregår i en tilsyneladende uendelig svensk granskov...(jeg har dog endnu ikke oplevet at ejeren måtte tage hjem uden hund). Jeg har bedst kendskab til den svenske (SKK) mentalbeskrivelse, men det er den man har kopieret og forenklet lidt i DKK. Grunden til at jeg kender den svenske så godt er at min race i DKK ikke har nogen ønskeprofil og derfor kan man ikke få dem mentalbeskrevet herhjemme. Men i Sverige, hvor jeg så også køber mine hunde, er specialklubben meget seriøs omkring avl af sunde og mentalt velfungerende hunde og mentalbeskrivelsen er ret central i deres avl. For mig er mentaliteten supervigtig, da jeg træner og konkurrerer meget med mine hunde. Derfor kan jeg ikke bruge en hund, der stresser alt for let op eller går i panikangst ved en forskrækkelse til noget. Nå, nok om det.
@Frk. Olsen: Nej, med dem historie din hund har vil det ikke have den store effekt at i selv er rolige. Man vil formegent godt kunne træne ham til at kunne abstrahere fra det ubehagelige, men det vil tage laaaaang tid og kræve en stor indsats. Havde jeg sådan en hund ville jeg vælge at holde nytår i et sommerhus langt væk fra 'civilisationen', hvor der ikke var noget fyrværkeri.
Husk at have meget fokus på at din tæve ikke får mulighed for at kopiere hans adfærd for som Mikkel siger så lære hunde ret effektivt af hinanden.
mvh
Mette
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Allan Jørgensen efter 13 December , 2008, 23:04
Hejsa
Bliver lige nød til at komme med et indlæg. Jeg har selv hund og har boet i storkøbenhavn med min hund og den har aldrig været bange for lyn og knald.
Jeg har til gengæld snakket med en hunde psykolog og hun kunne ikke overbevise mig om at det hjalp med en cd/dvd for di de ikke kan bevise at det hjælper på hunden eller at du bare vender den til at være bange så den ikke reagere så kraftigt, men stadig er bange.
Jeg har så også oplevet at folk pyldre meget om deres hunde ang nytår,men tilgengæld affærdiger deres børn med en bemærkning om at det er da ikke noget at være bange for.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 14 December , 2008, 10:24
Nemlig, mange pyldre for meget, og tager ikke "rigtig" fat i problemet ;)
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Helen Ørndorf efter 17 December , 2008, 08:35
Mine egne hunde er ligeglade, men en af de gamle plejehunde er bange og ryster som et espeløb, men jeg er ret sikker på det ikke er lyden men lugten af krudt der generer ham. Når børnebørnene ser tv så buldre og brager det også, men det rører ham ikke, men i sommers fik de nogen pistoler med knaldbånd til og det kunne han bestemt ikke lide.
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 17 December , 2008, 09:08
Nej, at 'pylre' om hunden er ca. det værste man kan gøre, da man jo så udelukkende bekræfter den i at der rent faktisk er NOGET at være bange for.
Om en hund for diverse 'angstneuroser' afhænger den psyke hunden er født med af samt hvordan man som ejer formår at forvalte det. Har man f.eks. en lidt nervøst anlagt hund så skal man som ejer have fokus på at støtte den på den rigtige måde (og nej IKKE 'pylre' den), så den får tillid til at når 'mor/far' siger det er OK. SÅ er det OK!
mvh
Mette
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Bent Skaarup Pedersen efter 17 December , 2008, 10:07
Hunde har det med at kombinere tingene - jagthunde har lige så god hørelse som alle andre hunde, men de får normalt en god oplevelse, hvergang der lyder et brag !

Så løsningen burde være noget i stil med: "brag" - "Sit" - "værsågod" (altså en godbid), men så enkelt er det selvfølgelig ikke, hvis hunden først HAR fået det ind på lystavlen som dårlig oplevelse !

Men ellers var det vel værd at prøve ?

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 17 December , 2008, 10:41
Nu er vi sørme begyndt at øve allerede.....de viser reklamer for fyrværkeri i fjernsynet, og hunden farer rundt i stuen, fra den ene dør til den anden. Far og mor sidder stille og snakker, efter 5 minutter ligger hunden sig igen. God øvelse....HADER reklamer!
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 17 December , 2008, 17:32
Bare det hjælper, så overlever i nok reklamerne :D
Titel: Sv: Nytår og hund
Indlæg af: Frk.olsen efter 17 December , 2008, 18:17
Ååååh, det er allerede startet!!! I mandags da vi var ude at gå knaldede og bragede det. Sikkert flere km væk, men for Milo "lige om ørerne på os". Milo blev straks helt panisk. Jeg "trak" videre med en hund, der ikke anede, om den ville blive stående eller spurte hjem, alt i mens jeg prøvede at overbevise ham om, at det var helt ok, men det var tydeligt at se, at han langt fra mente, at jeg havde ret. Da vi til natten skulle ud og tisse gonat, ville han overhovedet ikke med, men blev dog lokket med på en lille tur. I går aftes vidste han heller ikke helt om han ville med, men kom dog. 
Jeg HAR prøvet den med godbiderne, når det knalder, men han stresser så meget at han - der ellers er verdens største madøre og normalt vil hoppe på tungen til Rusland og retur for en lille bitte guffer - slet ikke kan spise.
Vi har aldrig pyldret om ham, men tvært imod trænet meget forskelligt med ham for at give ham en masse successer og det har hjulpet ham meget. Da vi første gang kom til hvalpetræning som 9 ugers hvalp, sad ham gennem hele seancen mellem mine ben med ryggen til de andre hunde, som en anden struds - Hvis jeg ikke kan se dem, er de der ikke. Vi gik lidt væk fra de andre og nøjedes med at kigge på dem på afstand. Den stakkels lille mand, havde jo aldrig set andre hunde end sin mor! Næste gang gentog det sig, denne gang trænede vi med, men igen laaangt fra de andre. Da vi skulle lave "interesse for ting", hvor en lille bamse blev "gjort livlig" foran næsen på hundene, glemte han sin generthed og vovede sig nærmere. Herefter gik det langsomt den rigtige vej.
Vi har brugt RIGTIG meget til på at gøre ham til noget der bare minder om en normal og velfungerende hund i hver dagen og er kommet rigtig langt - men nytåret, det er bare en svær en!
Rikke