Jeg skal love for, at der er gang i tasterne rundt omkring i de danske hønsehjem - dejligt!
Jeg har sat samme indlæg på Facebook, hvor der blot er en masse "synes godt om" og et par enkelte kommentarer - det hér på fjerkræ er heldigvis anderledes. For som der rigtigt bliver skrevet, er vi alle forskellige, og har heldigvis lov at være det!
Vi har ALLE ét eller andet vores hjerter banker for og som vi reagerer og handler ud fra. Jeg vil blot lige ridse et par ting op:
- Jeg går IKKE rundt og kommenterer på hvad folk putter i deres indkøbsvogne! Jeg sagde ikke ÈT ord til moderen! Jeg bekræftede datteren i, at burhønsene ikke har det godt, og jeg spurgte hende hvorfra hun vidste det! Jeg syntes det var interessant, hvorfra den pige havde kendskabet, da det jo tydeligvis ikke var fra moderen... Var æggene blot lagt i kurven, var der ingenting kommet ud af min mund!
- Vedr. de såkaldte berigede bure...jeg tror det er HELT ligemeget om vikaren har vist film fra den nye eller gamle bure! Det frimærke de er udvidet med, samt lidt sand i en stålbakke, gør ikke nogen forskel på pigens reaktion! Havde hun set de "berigede", var hun nok ikke gået hjem med en "de har det godt de høns" følelse. Men der er åbenbart visse burægsindkøbere, der føler hele deres tanke retfærdiggjort pga dette.
Dét der gør mig ondt i denne sag er kort og godt, at moderen siger til datteren at hønsene har det godt.
Jeg kan komme med 2 veninder som eksempler. Den ene køber konsekvent buræg og mælk fra konventionelle køer - hun nævner aldrig et ord om dyrevelfærd! Hun er bare ligeglad og lader sig ikke berøre, ingen undskyldninger eller andet - det er da skrækkeligt, men hendes valg er til at tage at føle på.
En anden er det tidligere nævnte eksempel, hvor tårerne triller når hun ser et liggesår på en "burgris" og hun bare generelt er "imod dårlig behandling af dyr", synes jagt på vilde dyr er SKRÆKKELIGT og dernæst køber den lyserøde kødpølse! Dét er dobbeltmoral, og top hæsligt!
Fordi man ikke køber øko er man jo ikke nødvendigvis et dårligt menneske på andre punkter - det har i ret i, og jeg ved ikke hvorfra i mener, at jeg har denne påstand...