Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Araucana => Emne startet af: Janee efter 05 Juni , 2012, 16:47

Titel: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 05 Juni , 2012, 16:47
Kan haleløse Araucanakyllinger have fjer på bennene?

Jeg har for nylig købt 6 af slagsen, men da min datter købte nogle engelske et andet sted snakkede vi lidt om mine, og jeg fik at vide de aldrig må have fjer på benene.

Jeg er ny udi racehøns og frygtelig skuffet. Vi kørte temmelig langt for at hente dem, så det er ikke bare lige at smutte tilbage med dem.

Vh Jane 
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Ankerine efter 05 Juni , 2012, 18:43
Nej, det bør de ikke have. Det tyder på indkrydsning med Maran, der HAR fjer på benene - med det formål at lave høns, der lægger olivengrønne æg. Jeg kan godt forstå at du er skuffet, men måske har sælger købt nogle dyr som værende racerene - og så er der bedste- eller oldeforældre der er af anden race. Det er desværre et tiltagende problem at folk krydser racer for at få "sjove" varianter. Det kan også være meget sjovt men jo ikke OK hvis afkommet videresælges som racerent. Jeg håber ikke, du har givet alt for meget for dem og kan fortælle at en god udstillings-Araucana er temmelig kostbar. Her taler vi OVER 100 EURO. Så håb på at det bliver en stabil og flittig æglægger af flotte æg. Hvis det er en hane, så er der mere mad  på den hvis der er krydset Maran ind ;).
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 05 Juni , 2012, 19:14
Tak for dit svar :)

Det er 6 stk kyllinger til 75kr stk - jeg vil prøve at få lagt et foto ind. Jeg købte 2 maran kyllinger af ham også men de har ikke fjer på ben - hmmm, gad vide om han har fået byttet rundt på dem? ;D
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Ankerine efter 05 Juni , 2012, 19:22
6  kyllinger i alt, altså fire Araucana og to Maran? Prisen er særdeles rimelig til hobby-hønsehold. Hvor gamle er de og kan du se kønsforskelle nu? Hvilke farver drejer det sig om? Kan det være dig, der tager fejl af racerne - så dem med "hår på benene" faktisk er Maranerne?
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 05 Juni , 2012, 19:43
Jamen jeg er jo så absolut nybegynder så jeg kan sagtens tage fejl :)
 Men mit køb var 6 haleløse Araucana og 2 Maran - det var det vi hele tiden snakkede om.
Jeg har lige kigget lidt på nettet, og der var heller ikke fjer på Maranben. Mystikken breder sig ;)

Nå han har tilbudt jeg kan få nogle andre, men jo ingen grund til at køre langt hvis det er de rigtige jeg har.
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: karina dj efter 05 Juni , 2012, 19:45
Det kræver vist lidt billeder  /o
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 05 Juni , 2012, 20:49
Her er et billede af "araucana" + Maran(?)

Har haft lidt problemer med at uploade - så håber billederne kan ses :)
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Ankerine efter 05 Juni , 2012, 21:49
Mit gæt er at den øverste er en Araucana/Maran-blanding. Den nederste ligner en Maran. HVAD havde sælger - så du forældredyrene?
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 05 Juni , 2012, 22:01
Hej igen  :)

Sælger rugede æg ud som blev købt i Tyskland/England - der var ingen voksne.
Så vidt jeg kan se er der flere som er begyndt at sætte hale  :)
Den lille sorte er ved at få fjer på ben.
Jeg synes bare ikke der er fjer på ben af Maran når jeg kigger på billeder på nettet??
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Tommy Andersen efter 05 Juni , 2012, 22:06
Den øverste ligner en Brahma kyllingen, helt sikkert sikkert ikke en Araucana

den sorte kunne godt være en Maran


Tommy
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Tanja S.B. efter 05 Juni , 2012, 22:19
Sælger rugede æg ud som blev købt i Tyskland/England - der var ingen voksne.

Det er vist ikke ualmindeligt, at få noget andet end det man bestiller, hvis man køber rugeæg i udlandet. Lidt mærkeligt at importere og udruge æg for at sælge kyllingerne videre uden at beholde nogle selv... ::)

Jeg synes bare ikke der er fjer på ben af Maran når jeg kigger på billeder på nettet??

I England skal maran ikke have fjer på løbene, men det skal de i resten af Europa ;)
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 05 Juni , 2012, 22:20
Jeg har selv ruget to kyllinger ud araucana/maran. De lignede slet ikke den kylling som du viser på billede 1. Billede 2 ligner en maran(hane)kylling.
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: karina dj efter 05 Juni , 2012, 22:25
Enig med Tommy om at første kylling ikke har det store til fælles med nogle af de 2, og mest af alt ligner en brahma!

Stor forvirring, men det er jo lidt trist faktisk  :-\
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 05 Juni , 2012, 22:52
Hvis du kikker på den franske klubs side, vil du se en del gode billeder af marans, der tydeligt viser, at de skal have fodbefjedrng.
http://marans.eu/varietes.htm#varietes
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: NajaSafir efter 06 Juni , 2012, 12:25
Synes sælger skulle hente dem tilbage selv og give dig pengene retur.. :police:

Det er ikke fair at lade folk ligge og kører langt, OG købe under falsk varebetegnelse.
Man stoler jo på hvad sælger siger når man er ny.

Jeg ville blive temmeligt sur og skuffet hvis det var mig /d
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Lene Lestat efter 06 Juni , 2012, 15:49
Den øverste kunne godt ligne noget Brahma, men i så fald mangler den fjer på midtertæerne.
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 06 Juni , 2012, 22:41
Hej allesammen
Tusind tak for alle svar og indlæg - jeg er blevet meget klogere  ;)

Har lige aftalt at købe 1,2 maran som kommer lørdag - så har jeg dem (og to kyll af slagsen (håber jeg ;))

Brahma må tilbage hvor de kom fra - er vist mere end jeg kan overskue  ::)

Haleløse Araucana må på ønskelisten  ;)

Men igen: tak  Vh Jane
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 12 Juni , 2012, 18:21
Slutningen på historien om de små Araucanakyll som viste sig at være Brahma er: Vi leverede dem tilbage til deres første ejer og fik vores penge tilbage for dyrene.

Vores lærepenge blev: transportudgifter tur/retur Vejen og tur/retur Brande (de blev leveret tilbage til noget familie der).
Sælger ville ikke dele transportudgifter med os :(

Vi fik 4 kyllinger ud af det hele og en masse besvær. Vi håber på bedre held næste gang - og det bliver et andet sted vi køber det er helt sikkert.
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Lene Lestat efter 13 Juni , 2012, 08:34
Øhhh hvad sker der lige her ?

Dem som solgte Brahma kyllinger, vidste de godt at det IKKE var Araucana ?
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: kristiank efter 13 Juni , 2012, 09:02
hvis sælger har købt rueæg, for at være araucana, har hun jo været i god tro, så ok/fint at tage dem tilbage, transport tjaa du har jo hentet og skal oss bringe, men altid trals når sådan noget sker
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Lene Lestat efter 13 Juni , 2012, 09:34
Selvfølgelig kan der være en vis spænding ved at købe rugeæg. Men når man ser resultatet så må man vel kende bare lidt til sin race.

Og Brahma og Araucana er trods alt forskellige.

Men fint at de trods alt har taget dem tilbage.
Titel: Sv: Kan haleløse Araucana have fjer på ben?
Indlæg af: Janee efter 13 Juni , 2012, 15:26


Tjae, Kristiank - jeg er ikke helt enig med dig. Sælger bør vide hvad han sælger, så folk ikke får forkert besked og kører (langt) for noget han ikke har.
Jeg tror at der er forskel på æg fra de to racer: størrelse og så er der farven. Jeg spurgte sælger om æggene havde været blå og det bekræftede han - det skulle jo så være Araucanaæg.

Hvis vi havde besluttet at vi alligevel ikke ville have høns, var det rimeligt nok at vi selv afholdt udgifterne, men i den givne situation mener jeg det havde været på sin plads vi delte lige over - ligesom jeg mener en beklagelse/undskyldning fra sælger havde været på sin plads.