@Lina
Mit standpunkt er, hvorfor overhovedet bruge kræfter (penge) på noget, der i bund og grund nok var bedst tjent med at blive udfriet fra deres lidelser? Disse resourser kunne i stedet bruges på nogen/noget der ikke havde været et sandt helvede igennem.
Det er et udmærket spørgsmål (som jeg har hørt flere gange), og jeg skal prøve at besvare det, så godt jeg kan.
Grunden til, at jeg bruger tid og energi på det, er, at jeg ser burhønsene som individer, og jeg hader som alle andre tanken om, at individer lider. Jeg kan ikke tage mig af alle burhønsene i en burægsstald (for slet ikke at tale om alle de dyr og mennesker, der lider på den ene eller anden måde rundt omkring i verden!), men jeg
kan tage mig af nogle burhøns.
Da min kæreste og jeg købte hus for et år siden, snakkede vi om at få høns, og vi overvejede mange af de dejlige racehøns, som jeg senere har set og hørt om her på forummet. Men vi fravalgte dem til fordel for burhøns. Jeg synes naturligvis ikke, at der er det mindste galt i at holde racehøns, men jeg tænkte (med risiko for at lyde "frelst" - det er altså ikke meningen
), at der, hvor
jeg kan gøre en lille forskel, ja, det er mht. burhøns. Det er individer, der har det dårligt, og som relativt nemt kan få det bedre. Det, at de har været et sandt helvede igennem, udløser hos mig en "jeg vil sgu prøve at se, om ikke jeg kan få dem til at få det bedre"-reaktion snarere end en "jeg kan lige så godt bruge tid på noget andet"-reaktion. Hvis burhøns led ved at komme ud af burene, ville jeg selvfølgelig ikke tænke sådan, men burhøns kan sagtens få det godt, selvom de har siddet indespærrede i 1½ år. Måske er der nogle, der ikke kan, og det er selvfølgelig trist. I sådan en situation vil jeg respektere det og lade dem aflive. Men de 12 eks-burhøner, jeg har, trives, og de er fantastiske havehøns. Så for mig at se har 12 individer fået et bedre liv.
Hvad så med de 12 racehøns, der ville være flyttet ind, hvis ikke det havde været for mine burhøns? Ja, det er jo et godt spørgsmål og starten på en meget abstrakt diskussion. Jeg er dog sikker på, at ingen af de racehøns, jeg ikke har købt, har det i nærheden af lige så dårligt, som mine burhøns ville have haft det, hvis ikke jeg havde adopteret dem men i stedet anskaffet mig racehøns. Så for mig handler det om, at jeg kan hjælpe 12 burhøns - eller, hvis det giver mere mening (dog med risiko for at lyde meget utilitaristisk), mindske "mængden" af smerte i verden en lille smule.
12 burhøns er meget få individer, når man tænker på antallet af høns (og andre dyr og mennesker i verden), der lider. Men det, jeg hæfter mig ved, er, at det trods alt er 12 individer, der har fået et bedre liv. Hvis jeg ikke havde gjort noget, ville de 12 være reduceret til 0 individer, som jeg har givet et bedre liv. Jeg tænker "hvorfor ikke hjælpe dem, når jeg kan?". Jeg har selvfølgelig fuld respekt for, at mange foretrækker racehøns, og at nogle synes, det er noget mærkeligt noget, jeg har gang i. Men ligefrem dårligt kan jeg ikke se, at det skulle kunne være (selvfølgelig med mindre det resulterede i en decideret 'brugt burhøne'-industri, som vi diskuterede tidligere i tråden).
Noget helt andet er, at mine eks-burhøns har vist sig at være et fantastisk "værktøj" i den aktivisme, jeg bruger tid på i forbindelse med mit arbejde for foreningen Dyrenes Alliance. Jeg fortæller folk, hvordan mine høns havde det, da de var indespærrede, og jeg viser før- og efter-billeder af dem. Jeg havde i september en lille gruppe mennesker på besøg, heriblandt et par burægskøbere, og en af dem endte med at sidde med Karen Marie, min mest kælne høne, på skødet. Jeg vil aldrig glemme, da han så billedet af Karen Marie i det bur, hun kommer fra, og sagde - tydeligvis chokeret - "har hun virkelig levet sådan?". Han siger, han ikke køber buræg længere. Det var lidt sødt
Nyeste
kylling med englevinger
Fra Alice 
Paduaner krydsninger glat...
Fra Lene Lestat 
Hønseregulativer
Fra Helle K. 
