Jeg hedder Lisbeth, er måske den yngste herinde, med mine 24 somre
Det
var du måske, men ikke længere.
Mit navn er Magnus, jeg er 17 år, og jeg bor i Næstved.
Da min storebror nærmede sig de 16 år (ca. 3 1/2 år siden) var han begyndt interessere sig for høns. Vores mormor havde lånt ham "Havehøns" af Jørgen Liljensøe, og parret med et par hyggelige barndomsminder (vi havde også høns som børn) blev dette til det decideret ønske om at have høns. Så vores "gamle" fandt nogle hyggelige dværghøns til ham i fødselsdagsgave, og vi fik opført en primitiv, men hyggelig hønsegård under vores (noget hævede) terasse. Det var 4 høner af 2 typer, plus hane. Det var sagen.
Imidlertid bor vi relativt tæt hvor vi bor, og vores nabo klagede meget over hanegal om morgenen. Altså mistede hanen hovedet, og vi måtte nøjes med rugeæg udefra...
Senere forsøgte vi os igen med hane, hvor vi endda låste ham inde om natten. Men han galede nu alligevel, så det gik ikke.
Så fandt Mor på idéen om en kolonihave. Dér kunne man have hane, og lige de høns man ville, så min bror ville have sorte Australorps. De var både rigtlæggende, velsmagende, søde og flotte, så dem skulle det være. Han fik skaffet en have til formålet (dog i Mors navn), og hele familien gik og byggede hønsehus og -gård. En stamme Australorps på en hane og fem høner, mere skulle det ikke være. Men det blev det nu alligevel...
Min mor forelskede sig snart i en dobbeltgrund i modsatte ende af kolonien. Min søster har to børn, så det kunne være "Mormors kolonihavehus."
Og da dyr var et krav, kunne vi lige få en lille stamme dværghøns til at gå der... En stamme sølvhalsede landhøns fra en vis Kurt, der også havde en have, og som ikke rigtig havde plads.
Alt dette var min brors høns.
Det første lange stykke tid, havde høns ikke interesseret mig det fjerneste.
Men så kom min bror med en artikel om arvelighed, som interesserede mig, og snart havde jeg læst hele den Store Hønsebog (Jørgen Liljensøe), foruden en masse andre hønsebøger, og en folder om arvelighed. Og da min bror tog på landbrugsskole, og sjældent var hjemme, blev det alligevel lige så meget mig som ham der passede dem. Hvad var så mere nærliggende end en stamme høns af mine egne?
Inden længe har vi 5 forskellige stammer, fordelt på 4 racer, foruden diverse krydsninger. Vi har skaffet os af med Australorperne, men til gengæld får vi store sølvhalsede landhøns i aften. Alstså bliver det til:
I Mors have: 2 stammer sølvhalsede dværge, 1 stamme sølvhalsede store, og 1 med brune store
I brormand's have have: diverse ungdyr, hulter til bulter imellem hinanden, og 1 stamme tværstribede dværgwyandotter bagved disse. Foruden nogle skrukhøner hjemme i baghaven.
I alt omkring tredive voksne høns, plus kyllinger. Så meget for vores hyggelige, lille hønsehold.