Jeg har en 3 år gammel høne (stor, ligner en australorps), som for første gang er blevet skruk. Til gengæld er hun ikke til at fjerne fra reden. Hun har efterhånden ligget 2 rugeperioder, men går da af reden for at spise og drikke. Hun har ingen æg at ligge på.
En wyandotte (stor, 1 år gammel) var skruk sidst i april og fik daggamle kyllinger, som hun pænt tog sig af i 5 uger - så gad hun ikke mere, men hun jagtede dem dog ikke. Nu har hun ligget skruk i mere end en rugeperiode - er heller ikke til at fjerne fra reden, selvom jeg af og til jager hende ud i hønsegården.
Jeg er efterhånden bange for, at de skrukker sig ihjel, så de får nok deres eget indelukke udenfor.
En af mine silkehøner skrukkede sidste år 3 gange , selvom hun fik kyllinger 2 gange. Hendes søster har bare været skruk en enkelt gang på 3 år.
Det er nok individuelt for de racer og stammer, som skrukker.
Selvom hønen er ruger på æg (eller snydeæg) er det ikke sikkert, at hun dur som kyllingefører. En sussex rugede fint, men da kyllingerne kom, blev hun panikslagen og hakkede efter dem. Til gengæld passede en lille blandingshøne og en silke i fællesskab 5 kyllinger i 11 uger.