Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: bhsand efter 03 Juni , 2012, 08:07

Titel: En af de store hakker de små
Indlæg af: bhsand efter 03 Juni , 2012, 08:07
Hej,
-
Jeg har tre landhøns, som er ca. 1 år. For nylig fik jeg to Maran kyllinger, som er ca. 8-9 uger nu. De to blev sat ind til de "gamle om natten" og dagen efter så det ud til at gå ok. De gamle skulle lige markere sig, men ikke mere end hvad jeg regnede for normalt. Maranerne holdt sig for sig selv, og gik først i seng, når de gamle var på pinden. Da jeg efter nogle dage kom hjem fra arbejde, kunne jeg konstatere, at den ene Maran havde et stort sår i nakken. Jeg fik opdelt hønsegården med noget tråd, som maranerne kunne gå igennem, men ikke landhønsene og det gik meget godt. Nu er hegnet også for småt til Maraner kam gå igennem og jeg har fjernet det. Tilsyneladende går det meget godt.

Nu har jeg så i mellemtiden fået 6 orpington kyllinger, som er ved at være klar til integration (de er ca. 4 uger). Jeg har stillet dem ud i hønsegården og det gik godt. Efter nogen tid begyndte en enkelt høne dog at hakke efter kyllingerne. Det er den samme høne, som jeg somme tider har konstateret jagter maranerne. Jeg skred naturligvis hurtigt ind men NU KOMMER SÅ MIT ?

Kan jeg hugge hoved af den landhøne, som jeg mistænker som "hakkere", eller vil en af de andre så blot overtage hendes rolle og hakke videre?

Det er død-trælse og synd for kyllingerne. Jeg har desværre ikke nogen ret stor gård i øjeblikket, så en opdeling bliver ikke optimal. Til gengæld går både maranerne og landhønsene meget frit i haven.

MVH
Brian
Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: Ankerine efter 03 Juni , 2012, 08:17
Jeg ville nok tro at en anden høne vil overtage "hakke-tjansen", der jo sådan set er normal. Jeg ville ikke sætte dyr med så stor aldersforskel/størrelsesforskel sammen før der er muligheder for de mindste til at komme i sikkerhed.
Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: Rasmus Nørby efter 03 Juni , 2012, 13:04
nogle høns ville jo hakke mere end andre.
Det kan jo være fordi denne høne der tilsynladende hakker er under de andre høns du havde i forvejen. Det har jeg oplevet. hvis det bliver ved sådan i mere end en måned ville jeg prøve at skille mig af med hønen.

Mvh Rasmus   
Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: Marianne Vedel efter 03 Juni , 2012, 15:59
4 uger gamle kyllinger er meget små i forhold til at blive sat alene i en hønsegård med voksne høns.
Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: Rudy efter 03 Juni , 2012, 17:01
Igen en af mine kæpheste (som jeg ynder at ride på ;D), nemlig: maaaange gårde og rum er en god ting
Det er absolut ikke dyre velfærd at der er overdreven/voldsom hakkeri /d
  - vi skulle jo nødig begynde at tage "konkurrencen" op med burhønsene....
Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: bhsand efter 04 Juni , 2012, 11:30
Hej igen,

OK, jeg havde en idé om, at jo før jeg kunne integrere de små, jo nemmere ville det gå. Jeg satte dem i deres eget hus om aftenen, da opdeling af selve hønsehuset ikke er mulig.

Bliver de ikke mere konkurrenter, og dermed sværre at integrere, jo ældre de bliver?

Det er første gang, jeg skal have fornyelse til flokken. Hvornår skal man så integrere kyllingerne? For det skal vel være muligt ik?

Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Juni , 2012, 12:08
Der vil altid skulle etableres en ny hakkeorden, når nye kommer til. Oftest er det de lavest rangerende, der hakker mest, vel i håb at få tilkæmpet sig en højere rang.
4 uger gamle kyllinger kan slet ikke være med i det "game", der er en meget stor risiko, for at de bliver fuldstændigt trynet, måske endda slået ihjel.
Det kan måske gå, hvis de er fritgående, eller i en meget stor hønsegård med buske eller andre steder, hvor kyllingerne kan søge skjul.
Omvendt kan man også opleve at en af hønerne "adopterer" de små, men det er absolut ikke noget man kan regne med.
Held og lykke med kyllingerne og resten af flokken  :)
Titel: Sv: En af de store hakker de små
Indlæg af: bhsand efter 04 Juni , 2012, 15:37
Ja, det var vel også en adoption, som jeg havde håbet på, eller i det mindste, at de store ikke gad interessere sig for dem.

Nu kommer de små ud og blive luftet i hønsegården om dagen, når de store er "løs i haven". Så kan de i hvert fald lære gården at kende, uden at der kommer nogen og tryner dem. Tak for råd.

/Brian