I blodprøven måler man antistoffer mod sygdom. Dyrene danner antistoffer mod enhver sygdom der rammer dem, naturligt nok. Efter 8-14 dage kan man måle de såkaldte "titterværdier" som er et udtryk for niveauet af antistoffer. Testen hedder for det meste en eliza-test.
Blodprøven er meget nem at ta, hvis man har prøvet det før
Man tar den af levende dyr, eller i det mindste så friske at man kan tappe blod af dem. Mængden der skal bruges er i størrelsesorden 2 fingerbøl ca.
Nu har jeg godt nok læst herinde at en, måske flere dyrlæger, mener at DFVF / DTU i Århus ikke er dygtige nok til at lave analyser og ikke ved nok om fjerkræ. Det er noget sludder som intet har på sig!!!
Hvis blodprøven er for svær eller umuligt er det nemt at tage en svaberprøve. Svaberprøven tages med en vatpind i halsen, kloakken eller andre steder som er relevante for det man vil teste for. Svaberprøven sendes til DFVF / DTU i Århus som laver en PCR-test (Polymerase chain reaction) PCR testen måler på dna og altså ikke antistoffer. Det betyder at man finder nøjagtig den virus eller den bakterie dyret er ramt af. Svaberprøven kan tages på døde dyr! Hvis dyret er netop dødt, kan man sende det med posten til Århus - pak det godt ind.
Resistenstest tages bedst fra leveren (fra døde dyr). Den kan også tages andre steder, men alle bakterier især sætter sig i leveren, da den filtrerer alt fremmed fra blodet. Dyrlægen stikker en spids steriliseret pind i leveren og stryger den henover nogle petriskåle med et dyrkningsmedium (en slags suppe). I skålene kan man efter 12-24 timer se om der er vækst af diverse bakterier. Alt efter hvilken "suppe" der er i skålene + andre muligheder, kan man se hvilken bakterie det er. I en/flere skåle med all-round suppe dropper man en pille med forskellige antibiotika. Efter 12-24 timer kigger man i skålene. I de skåle hvor bakterierne er vokset helt ind til pillen, er bakterierne resistente mod dette antibiotikum. I skålene hvor der er et stort livløst område omkring pillen virker dette antibotika godt!
Der er tale om test som nærmest enhver kan foretage - selv en dyrlæge
. Det tar 5 minutter, og burde ikke koste noget, hvis dyrlægen er hæderlig. Man undgår at behandle med midler som er skrappere eller mere bredspektrede end nødvendigt, og man undgår at spilde penge, tid og bekymringer med midler som ikke virker. Udover resistenstesten overvejer man om midlet kan transporteres derhen hvor bakterierne sidder. Det nytter eks. ikke noget at gi fjerkræ et middel i drikkevandet som de ikke kan optage gennem tarmvæggen. Det ved man eks. på DTU eller Fjerkræklinikken i Skejby.
IB er mdeget udbredt netop nu. IB er nem at vaccinere imod. Det er ikke en forsikring mod sygdommen, da dårlig hygiejne og planløs flytten rundt med syge dyr, stadig vil gi problemer. Men det er en god hjælp til at sikre sinne dyr mod sygdom og død. Der findes 3 typer IB som florerer i DK. Hver type har sin vaccine eler kombination af vacciner. Derfor SKAL man vide om der er IB og hvilken type det er. Ingen dyrlæge kan med sikkerhed sige ved eks. obduktion af et sygt/dødt dyr om det er IB eller ej, og hvilken type det er. Der er kun blodprøver eller PCR-test.
Mycoplasma gir lungesyge/lungebetændelse. Man kan teste for antistoffer i blodprøver, eller PCR-test fra svaberprøver. Behandling sker med antibiotika og er nem at behandle - med det rigtige middel! Linco Spectin kan jeg se bruges meget til fjerkræ. Det er udmærket, men fjerkræ har temmelig svært ved at optage det gennem tarmvæggen. Amoxicillin er meget bedre. Men jeg er jo kun lægmand, og jeg ved hvordan dyrlæger reagerer når man "spiller klog". Det er dog en udbredt viden bl.a. produktionsdyrlæger jeg refererer her.
Under alle omstændigheder er det bedrøveligt at betale for medicin som ikke virker, enten fordi det ikke kan ramme bakterierne, ikke virker på netop dem, eller man prøver at ramme noget som ikke er der.
At sige at der ikke er andet at gøre end behandle med medicin er egentlig rigtig nok - når dyrene ER syge. Men for at beskytte dyrene er det bydende vigtigt at vide hvad årsagen er. Forkølelse er et bredt begreb, som egentlig ikke kan bruges. Er det en virus man kan vaccinere mod, er det jo det man skal gøre. Måske skal man gøre det hvert efterår?
Nu er jeg vant til at vaccinere nogle tusinde dyr ad gangen, og størrelsesøkonomi betyder noget. Men en IB-vaccine eks. koster altså under 10 øre pr vaccineret dyr! Så løber der lidt til ved få dyr, men det er vist til at overkomme.
Produktionsdyr sprayes ganske enkelt med vand blandet med vaccine. Vaccinen virker ved at ramme øjnene, næsen, munden og halsen - netop de steder hvor virus rammer.