Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Araucana => Emne startet af: MSMJ efter 08 Maj , 2012, 21:47

Titel: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 08 Maj , 2012, 21:47
Jeg kaster mig ud i det med første indlæg som (næsten) hønse-ejer - hønsehuset og hønsegården står klar til weekenden, og vi har bestilt 10 stk høns og en hane hos Bangs til afhentning i Brørup på mandag.... vi er MEGET spændte!

Men... en veninde som også har høns nævnte at hun havde en araucana - en hvafforen tænkte jeg? Så jeg måtte jeg lige ind og læse, og så var vi ellers solgte - blå æg!!! Jeg har lovet sønnike at sådan een må vi bare have med i flokken - men hvorfra skaffer jeg sådan en enkelt araucana? Farve osv betyder ikke så meget, og om den er amerikansk eller engelsk af afstamning heller ikke, det er mere det med de blå æg... Vi bor tæt på Korskroen ved Esbjerg - er der nogen der har sådan en størrelse til salg ikke alt for langt herfra?

Hilsen
Malene
 <L
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: pilegaarden efter 08 Maj , 2012, 21:55
Velkommen på Forum Malene.

Håber at du bliver glad for at deltage. Og spørg endelig løs. Vi er mange der gerne hjælper lidt på vej.

Til dit aktuelle spørgsmål. Inden du lukker én enkelt Araucana ind til dine 1.10 fra Bangs, kunne jeg godt tænke mig at vide hvad det er for nogen du har bestilt hos Bangs.

Generelt er det nok ikke en god ide at lukke én enkelt fremmed ind til en flok af andre dyr. Nogen gange går det fint andre gange bliver den enlige moppet.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 08 Maj , 2012, 22:07
Tak for din velkomst Erik, jeg er jo ved at finde rundt herinde lidt efter lidt....

Jeg snakkede med Jørgen fra Bangs idag, og jeg mener han sagde 5 stk Isa Warren og 5 stk Amberlink - hanen ved jeg ikke hvad er, vi blev enige om han udvalgte een til os. Og de skulle alle være en 17-18 uger gamle.

Jeg har skam allerede læst mig frem til at man ikke 'bare' lige kan sætte et enkelt dyr ind, men at det jo altså godt kan lade sig gøre med forsigtighed - og min tanke var så at jo hurtigere jo bedre så den 'store' flok ikke var blevet alt for hjemmevandt inden 'efternøleren' kom til...  Jeg kan se på Bangs side at de betegner begge racer som rolige og tillidsfulde - mon ikke det går så?
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 08 Maj , 2012, 22:23
Forresten... er der ikke en venlig sjæl der kan forkare alle de pudsige tal i mange af de signaturer folk har herinde - 1.3.7 et-eller-andet, 1.2 hund osv osv? Man kan da ikke have 1.2 hund?!?! Både min ægtemand og jeg er lige forvirrede - han blev helt bekymret om hvad jeg kunne finde på at skrive når jeg fandt ud af hvad det betyder!
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: karina dj efter 08 Maj , 2012, 22:24
Velkommen til osse fra mig...

Æglæggerne (som du skal ha') er netop kendt for at være rolige og tillidsfulde (overfor dig!), MEN de er osse kendt for ikke at være så søde overfor andre høns...

1,3,4 betyder 1 hane, 3 høner og 4 kyllinger  ;)
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: mzi efter 08 Maj , 2012, 22:25
1.3.7 = 1hane, 3 høner og 7 kyllinger :)
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: pilegaarden efter 08 Maj , 2012, 22:27
Malene.

Både Isa Warren (Isa Brown) og Amberlink er æglægningshybrider (produktionsdyr). De kan være meget søde når de indgår nogle få stykker i en større besætning af racedyr, men de kan også være nogle frygtelige uhyrer når det tager dem. Jeg vil fraråde at sætte én enkelt racehøne sammen med den flok. Det er blot min mening.

Bangs hjemmeside kan jo ikke sige ret meget andet hvis de ønsker at sælge høns. ;) Ikke dermed sagt at der er noget galt med dyrene fra Bangs, for det har jeg bestemt ikke belæg for at påstå. Man skal blot være opmærksom på hvad det er de sælger.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 08 Maj , 2012, 22:33
Tak, først og fremmest for tal-forklaringen - NU giver det mening! Så er det vel jeg skal huske at skrive ægtemanden som 1.0 og ikke 0.1?  ;D

Nå, spøg til side - skal jeg virkelig opgive drømmen om de fine blå æg? Vi har med success 2 hunde og 3 katte gående som alle er kommet på forskellige tider og fundet deres plads i flokken, kan det virkelig ikke lade sig gøre med høns? Suk....
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: pilegaarden efter 08 Maj , 2012, 22:37
Jo det kan det sagtens. Men så skal du nok overveje at tilføre nogle flere Araucanaer. 6-7 stk så de er flere end hver af de 2 typer hybrider du anskaffer.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 08 Maj , 2012, 22:39
Det burde godt kunne komme til at fungere med det rigtige forarbejde og så ville det nok være bedre at få 2-3 Araucana'er i stedet for kun en enkelt. Det vil nok hjælpe på at blive accepteret i flokken og ellers har de deres egen lille gruppe, så de ikke følger sig alene og udsat.

Håber du vil nyde hobbyen sammen med alle os andre og får nogle gode oplevelser med dine høns.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 Maj , 2012, 06:48
Velkommen på forum, Malene :D
Jeg må desværre tilslutte mig de andres mening om at diverse æglægningshybrider (Isa Warren, Isa Brown, Amberlink, Røde Amerikanere osv) er berygtede for, at de ikke gerne og slet ikke uden sværdslag lader andre komme ind i flokken.
Da man "opfandt" æglægninghybriderne, var formålet udelukkende at lave en høne, der ikke spiser for meget og "sprøjter" æg ud. Udseende og adfærd har ingen betydning. Det betyder så også at stort set alle æglægningshybrider er næbtrimmede (dvs. de har fået klippet en trediedel af næbbet af som daggamle).
Hvis I gerne vil have høns, der lægger æg meget snart, er det selvfølgelig  nemmest at få æglægningshybrider, for de bliver jo produceret netop, så de kan opfylde det behov.

I kunne alternativt overveje en lidt blandet flok. F.eks. et par araucanaer til de turkisfarvede æg, et par maran til de chokoladefarvede æg og så nogle andre fordi de er pæne og giver variation i hønsegården. Hanen kunne være fra en af racerne, men fra en race, så I ikke er i tvivl om ægfarven. Så ville I stadig kunne samle racerene rugeæg og ruge kyllinger ud. /o
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10358/normal_trigalou5.jpg) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=17562)

På denne her måde ville I også kunne få nogle dyr, der er værd at slagte, æglægningshybriderne er ikke værd at slagte, da de netop er nogle ret spinkle dyr uden særlig meget kødsætning.
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10358/normal_DSC04586.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=15367)

I kunne da tænke over det, og se om det måske var en mulighed med en blandet flok, det er måske også lidt sjovere at kikke på?
En fordel ved at få små kyllinger ville også være, at I kunne præge dem på jer, og få virkelig tamme høns. *p
Hvis I gerne vil have æglægningshybriderne, kunne I overveje den, der kaldes Hellevadhønen (http://www.hellevadhoenen.dk/). Så vidt jeg er underrettet, har denne type en bedre adfærd, da det har været med inde over i avlen af den. Den bliver bl.a. også brugt i økologiske æglægningsbesætninger, fordi den har en bedre adfærd og har mindre tendens til sygdom  (http://www.okologi.dk/nyheder-fra-oekologi-og-erhverv/2011/jun/hellevad-24-11.aspx)(nej, jeg har ingen økonomiske interesser i firmaet ;) )
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10358/normal_DSC04730.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=16426)
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Helle K. efter 09 Maj , 2012, 07:18
Kære Malene - tillykke med jeres kommende hønsehold..det kommer I ikke til at fortryde ;)

Til forskel for de fleste udtalere i din tråd, er jeg èn af dem, som gennem alle de år, jeg har haft høns, har haft Isaèr i min flok. Det er skønne, meget sociale og nysgerrige høns. De er store egoister, som ikke lader sig tryne, men jeg har aldrig oplevet den grusomme adfærd hos dem, som man gerne vil påklæbe dem.

Når jeg har sat nye høns ind i flokken, er de nye bestemt ikke blevet modtaget med åbne arme....de har fået lov til at være der, de må spise, de må sandbade osv ...men de skal ikke regne med at må være fuldgyldige medlemmer af flokken, før de er blevet grundigt set an.

...men at sætte èn enkelt høne ind i den flok...eller en anden flok for den sag skyld er synd. Hvis du får fat i to araucana vil det være fint...ellers synes jeg, at du skal vente med drømmen om de specielle æg. Når jeg har fået nye høns, er de altid kommet to og to - og jeg oplever, at der bliver dannet et tæt venskab de to samtidig ankomne imellem.

Dine kommende høns fra Bangs er beregnet til hobbyhønsehold og derfor næppe næbtrimmede.

..og tænk sig...jeg synes at mine Isaèr kønne ...meget kønne. Eneste minus jeg kan se er, hvis du regner med at spise dyrene...så er isaène bestemt ikke noget godt bud.

Jeg glæder mig til at høre mere om hønsene, når de ankommer til deres nye hønsegård.

Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Hiltunen efter 09 Maj , 2012, 08:12
Hej Malene
Jeg har 6 hybrider og 2 araucanaer, det går fint nok. Har for nylig anskaffet mig 2 dværg wyandotter også. Og jo hybriderne hakker da nogle gange de andre, men araucanaerne hakkede da også dværgene da de var nye i flokken.
Så her er det altså ikke noget problem.
Jeg ved dog ikke om de brune hybrider er værre end de hvide, men tror bare de bliver gjort værre end de er.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 09 Maj , 2012, 08:36
Først og fremmest - tusind tak for den varme velkomst, hvor er det da rart at vide der er et sted man kan stille alle de spørgsmål man sådan får især i begyndelsen...

Hmmm..... Der er da godt nok meget at sætte sig ind i! Nå, men den første flok er jo bestilt, og jeg vælger at tro det bedste om dem indtil de gør sig fortjent til andet! Det er jo mest for at få æg (jeg bager ret meget, og der står en hel flok familie og venner og glæder sig til at få økologiske æg) så vi holder os lige til 'produktionsdyrene' i hvert fald i begyndelsen. Er dog lidt ked af at høre de ikke skulle være det beste mht spisning, men mon ikke sådan en alligevel giver en god suppe?

Nu har vi heldigvis lavet både hus og gård ret rummelige, så vi efterhånden kan variere flokken - det lyder som en fin ide med chokoladebrune æg også!

I mellemtiden - siden der nu ER plads og vi gerne vil have de famøse blå æg - vil jeg så gentage det oprindelige spørgsmål, nu med en lille ændring: hvor kan jeg købe 2 stk araucana i nærheden af Esbjerg? Eller 3 hvis det endelig er.... så de kære kluk har hinanden og ikke føler sig 'henpecked'  :D
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Hiltunen efter 09 Maj , 2012, 11:01


Hellevadhønen er lavet af new hampshire og hvid italiener af skalborgtypen(skalborgtype:http://www.information.dk/15229 gammel artikel men alligevel interresant )
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Høns i haven efter 09 Maj , 2012, 11:14
Først og fremmest - tusind tak for den varme velkomst, hvor er det da rart at vide der er et sted man kan stille alle de spørgsmål man sådan får især i begyndelsen...

Hmmm..... Der er da godt nok meget at sætte sig ind i! Nå, men den første flok er jo bestilt, og jeg vælger at tro det bedste om dem indtil de gør sig fortjent til andet! Det er jo mest for at få æg (jeg bager ret meget, og der står en hel flok familie og venner og glæder sig til at få økologiske æg) så vi holder os lige til 'produktionsdyrene' i hvert fald i begyndelsen. Er dog lidt ked af at høre de ikke skulle være det beste mht spisning, men mon ikke sådan en alligevel giver en god suppe?

Nu har vi heldigvis lavet både hus og gård ret rummelige, så vi efterhånden kan variere flokken - det lyder som en fin ide med chokoladebrune æg også!

I mellemtiden - siden der nu ER plads og vi gerne vil have de famøse blå æg - vil jeg så gentage det oprindelige spørgsmål, nu med en lille ændring: hvor kan jeg købe 2 stk araucana i nærheden af Esbjerg? Eller 3 hvis det endelig er.... så de kære kluk har hinanden og ikke føler sig 'henpecked'  :D
Jeg kan leverer kyllinger om et stykke tid. Men desværre ikke voksne høns.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 09 Maj , 2012, 11:25
Jamen, om vi skal vente lidt på de blå æg er da helt fint - men så kommer problemet vel igen, at hvis de er så små kan de ikke gå sammen med de andre?
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Ankerine efter 09 Maj , 2012, 11:49
Nemlig, du kan ikke sætte kyllinger ind til voksne høns. Det er hønsene, der har opfundet begrebet "hakkeorden"  :o og det er man nødt til at forholde sig til. Men kunne I ikke starte med de høns, I har bestilt og så evt. senere skifte nogen ud et par stykker ad gangen? De fleste af os her har skiftet race flere gange.
Ang. æglægningshybrider og spisning, så kan de sagtens bruges til suppe. Skær kødet af, lav kødboller af det - og kog suppe på skrog og urter. Det smager dejligt. Meeeen så vidt jeg husker vejede mine hybrider 950-1100 gram slagtet og MED indmad, så der er ikke meget mad på dem.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 09 Maj , 2012, 12:05
Hmm... ja, det er der jo ikke meget kød på, men en god gang suppe er jo heller ikke at fornægte!

Jeg vil nu gerne have de kære araucana nu, så hvis der er nogen der har 2 eller 3 stk af en passende størrelse (dvs der kan sættes sammen med hybrider som er 17-18 uger) så hører jeg gerne fra vedkommende....
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Ankerine efter 09 Maj , 2012, 12:12
Jamen det har jeg da - det er bare en lang tur. Hvis der er nogen, der skal den vej, finder vi da ud af noget....
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 09 Maj , 2012, 12:21
Hvor på Falster????  Jeg har lige snakket med svigerfar som rent faktisk kommer herover på besøg i weekenden - han er nu blevet overtalt til at lege hønsetransport hvis det bliver aktuelt  ;D

Svigerfar kommer fra Kippinge - han kan samle hønsene op lørdag morgen på vejen herover hvis vi kan aftale noget.... siger hun, med krydsede fingre.... så er araucanerne også indsat i hønsehuset først, inden hybriderne kommer på mandag - mon ikke det kan hjælpe mht hakkeordenen?
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Ankerine efter 09 Maj , 2012, 12:25
Midtfalster, 3 km fra motorvejen. Blå, sort eller splash?
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 09 Maj , 2012, 12:41
 :) :)
Det lyder jo perfekt! Hmm... kan man tillade sig at sige een af hver? Jeg skal jo ikke avle, så jo mere forskellige vi har at se på jo sjovere.... Og hvad skal du forresten have for dem, bare så svigerfar har pengene med  :D

Og så lige det med detaljerne - jeg ved ikke om man må sætte telefonnumre ind her, men kan du ellers sende en privat besked? Den kære mand skulle jo gerne vide hvor han skal hen... Han har fået besked på at tage en stooor papkasse med, går ud fra det er OK...
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Ankerine efter 09 Maj , 2012, 13:02
PM afsendt!
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Lene Lestat efter 21 Maj , 2012, 11:57
Lige et forslag, hvorfor ikke droppe hanen fra Bangs og så købe en Araucana hane i stedet ? Mon ikke Ankerine har en god en.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 21 Maj , 2012, 12:22
Hej Folkens

Jeg ER solgt.... tænk sig at kunne hente friske æg i baghaven! De tre smukke arauana høner må siges at være faldet godt til, der kommer to eller tre æg om dagen fra dem - de havde EEN eneste dag efter at være blevet flyttet hvor de strejkede, ud over det er de godt nok imponerende. De 10 fra Bangs er også ved at være faldet til, men det er klart de tre første der regerer i hønsegården!

Og hanen fra Bangs blev automatisk droppet da den ikke var med på vognen ved leveringen - så ja, vi kigger stadig efter en hane! Det skulle gerne kunne give kyllinger der egner sig til fryseren - jeg blev anbefalet en Sussex hane? Ankerine har vist ingen Araucana hane lige pt desværre. Ved ikke helt hvad ville være bedst - kan forstå at Araucana høns måske skal 'barberes' og så ikke er det bedste for en nybegynder? Men hvis de nu kunne bruges til at ruge æg fra hybriderne ud, hvilken hane ville så være bedst? Og er der nogen der har en til salg? Jeg tror de kære damer i hønsegården kunne bruge en alfa han, og jeg ville foretrække der var en hane tilstede inden vi begynder at lukke dem på friland...
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Lene Lestat efter 21 Maj , 2012, 12:34
Der er mange muligheder, men skal der være kød på også, så kunne det være Maran, New Hampshire, Sussex, Australorps, Jersey Kæmpe, Plymouth Rock, Rhode Island Red osv.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 21 Maj , 2012, 12:48
Hmm Lene .... du gør det jo ikke nemmere! Jeg skal jo ikke avle racehøns, så det er vel et spørgsmål om temperament og tilgængelighed....
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: Lene Lestat efter 21 Maj , 2012, 12:57
Nej, du skal sikkert ikke avle racehøns, men hvis du vil avle så er det bedst med en hane af ren race, for så opnåes der en krydsningsfrodighed i første generation. Det får du ikke ved at parre krydsning på krydsning, eller hvis der havde været en hane med hybriderne.

Og det jeg forstår på dine indlæg er at det skal være produktivt at holde høns, mange æg og et fornuftigt slagte dyr.
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 21 Maj , 2012, 13:08
Lige netop - jeg forstod også på både fyren fra Bangs og Ankerine at det med en hybrid hane ikke ville have været en god ide, så det var nok held i uheld at det ikke var hamselv der havde pakket bilen og at han derfor ikke havde hanen med!

Såehh... er der nogen i nærheden med en racehane 'tilovers'? Som er gammel nok til ikke at blive trynet af de tre araucana høns og de 10 hybrider?
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: karina dj efter 21 Maj , 2012, 13:11
Hvis jeg skulle lave kyllinger til slagt i dit hønsehold, så ville jeg ikke ruge æggene ud fra hybriderne, men istedet enten araucanaæggene eller tilføre et par høner i samme race som hanen og så ruge deres æg ud til slagtekyllinger  ;)
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: MSMJ efter 21 Maj , 2012, 13:18
Jamen, jeg vil meget gerne bruge araucana hønsene, men er der noget med 'intim barbering'? Eller går det helt af sig selv? Det er jo nemt nok at tage blå æg fra til udrugning så jeg ved de kommer fra de rigtige høns....
Titel: Sv: Ønskes - bare en enkelt araucana
Indlæg af: karina dj efter 21 Maj , 2012, 13:44
Jeg har ingen befrugtning haft på mine araucanaer lige indtil jeg satte maranhanen på. Så kom der omkring 50% befrugtning. Jeg har klippet lidt af damernes fjer over gattet, men kun lige det yderste så fjerene ikke stikker. Det gjorde jeg osse da de gik med araucana hane uden det hjalp, så jeg tror det skyldes at de 2 haner jeg havde ikke har ku holde balancen ordentligt pga den hale de ikke har  ;)