Jeg lader tit en skruk, blive liggende i hønsehuset, hvor hun selv har lagt sig. Det er betydeligt nemmere, da de ofte ikke accepterer at blive flyttet til en ny rede, så længe de ruger. Når kyllingerne er ruget ud, lader jeg ofte hønen blive i hønsehuset med sine kyllinger. Det er det nemmeste. Men det afhænger nok også af racen og hvor mange høns, der er tale om. Jeg ville for eksempel aldrig lade en skruk med kyllinger gå rundt med 30 Isa Brown i en hønsegård. Det er jeg næsten sikker på vil ende galt. Hybrider har det med at få nogle "mærkelige" udfald i deres adfærd. Jeg har for eksempel set en flok hybrider, der gik frit i en have, som pludselig, som en hvepsesværm, overfaldt en aldeles fredelig moskusand. De måtte sparkes væk for at redde anden...
Her går hønsene frit rundt i haven det meste af tiden og danner naturlige familiegrupper. Enkelte Sebrigth haner kan finde på at give en kylling et ordentligt hak i lampen, og det lyder og ser grimt ud, men har aldrig ført til hverken død eller lemlæstelsese.