Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: Marianne M. efter 12 Juli , 2010, 21:47

Titel: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 12 Juli , 2010, 21:47
Jer der har får - hvor længe, altså hvor mange år, regner I med at avle på dem? Jeg har 2 får, der er 5 og 6 år gamle, og de har således fået lam hhv. 4 og 5 gange, den ene tvillinger hver gang.

Kan de holde nogle år endnu, eller er de ved at være udtjente? Jeg prøver at følge årets gang mht. anbefalet tilskudsfodring, i forhold til flushing, drægtighed, læmning og derefter - samt goldning. Et 'problem' er dog at de har et begrænset areal på ca. 3500 m2 til deres rådighed. Jeg giver dem derfor rutinemæssigt ormekur et par gange om året.

De går ude hele året, bortset fra tiden omkring læmning - og hvis der ligger meget sne i lang tid som i vinter. Lammene er livskraftige, og vokser hurtigt til.

Fårene er texel/shropshire blandinger, og vi låner en vædder om efteråret.

Hvad siger de kloge?
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Lene Lestat efter 13 Juli , 2010, 06:45
Jeg vil tro at det er nogenlunde det samme for får som med geder .

Jeg kender nogle seriøse gedeavlere og de har deres hundyr i avlen til de er 8-9 år, så bliver de sat ud.

Men en ged kan blive 12-15 år, måske mere.
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 13 Juli , 2010, 07:50
Jeg vil tro at det er nogenlunde det samme for får som med geder .

Jeg kender nogle seriøse gedeavlere og de har deres hundyr i avlen til de er 8-9 år, så bliver de sat ud.

Men en ged kan blive 12-15 år, måske mere.

Tak, Lene! Det er jo ikke fordi fårene ser udslidte ud som sådan, jeg vil jo bare ikke drive rovdrift på dem. Det eneste er deres klove, som ikke er i top, de var desværre en del misligholdte da vi fik dem, og det har været lidt svært at få dem rettet ordentligt af, også for vores fåreklipper. Når de er drægtige har de tynde ben jo nok at bære på... og fårene hører ikke til de mindste i forvejen.
Men hvis alt går vel, får de så lov at få lam et par år endnu, og så beholder vi et par gode gimmere som afløsning.
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Rudy efter 13 Juli , 2010, 08:30
Der findes desværre ikke et klart svar på dette spørgsmål.  Jeg ser jævnlig får på 6-7 år, der får tandproblemer, og producerer alt for lidt mælk, således at lammene bliver nogle små skvat, på trods af at der er fri adgang for alle lam til kraftfoder, også om sommeren.
Men nu i år går der et par stykker på 10 og 11 år med 2 lam hver, Fårene ser trinde ud, hvad lamme også gør.
Så det er igen det med fornemmelse, som det så ofte er når vi har med dyr at gøre. Men normalt når jeg ser begyndende problemer, bliver fåret sat ud. Dens lam trækker nemlig besætnings-gennemsnit ned, og når man i næsten 20 år hvert år har haft den besætning i DK med den største tilvækst (indenfor Shropshire) så værner man om dette. Og så også lige fordi det skal være en forretning.
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 13 Juli , 2010, 09:06
Hej Rudy, tak for din respons !
Tilvæksten har også været fin her, dog synes jeg at tvillingelammene i år ikke er blevet så store, som de plejer. Så måske der er optræk til noget, det er også det ældste får der har dem. Fåret er dog trindt nok.

Hvordan er dine shropshire - mht. læmning - klarer de de selv, eller har de problemer, som jeg forstår texel kan have? Vi har kun måttet hjælpe 1 ud af de ialt 8 lam vi har fået, til verden.

 
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Rudy efter 13 Juli , 2010, 10:55

Af vore Shropshire forlanger vi problemløse læmninger. Dog er lammene altid beskyttet mod vejrlig og ræv, da moderfårene tages på stald 3 uger før de skal læmme. Vi kan dog, af dyreværns grunde, skulle hjælpe et får hvor lammet ligger i forkert stilling. I sådanne tilfælde SKAL der altid hurtigt gribes ind. Men når vi har, som i dette forår en weekend, hvor der blev født over 50 lam, vil der altid være bøvlede læmninger, som giver sved på panden. Vi har også en del lam gående i krydsningen SHR/TEX som dine er. Men Texel vædder bruges kun til Shropshire der har læmmet 1 x, det giver store slagtelam efter nøjsomme mødre, der læmmer let. Derfor har vi netop ikke Texel som mødre, da de har tendens til bøvlede læmninger, som du selv antyder, + der er nogle mødre der er dyre i foder. Disse store lam skal undertiden have snor på forbenene, og så skal der bare trækkes. Vore Shropshire væddere bruges til gimmere og til de Shropshirefår med højeste indexer og gode stamtavler, så der altid er nye moderdyr på vej.
Det du beskriver - Marianne - omkring dine moderfår, så ville jeg bruge dem mindst 1 år mere.
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 13 Juli , 2010, 11:28
Hej Rudy, mange tak for dit detaljerede svar  :)

Faktisk er vores får nu suffolk/texel (roder lidt rundt i de der shropshire og suffolk...) men vi har sidst brugt en shropshire vædder. Det er jo lige med hvad vi 'husbehovs-avlere' kan komme til uden alt for store armbevægelser  :)

Dyre i foder, jo de er ikke ligefrem nøjsomme  :) Men rare får og gode mødre, det er de. Og lammekødet er bare fint og smager dejligt!

Tror du shropshire ville leve op til husbehovs-fåret og de omgivelser vi kan tilbyde dem, hvis vi nu ville skifte til en anden type næste gang?
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Rudy efter 13 Juli , 2010, 12:33
Ja, Marianne, nu spørger du mig jo direkte mht. Shropshires egenskabet som værende et godt får til husbehov. Nu ville jeg ikke tidligere begynde at "reklamere" for noget jeg selv har, det kan opfattes forkert. Derfor lovpriser jeg aldrig mine Shropshire, det Skotske Højlandskvæg eller vore Orpingtoer, for mange vil sige at han er bare ude på at sælge noget. Udover at være landmand, driver jeg et Reklamebureau, og jeg ved om nogen at "pågående anbefalinger" af et produkt, så absolut kan give bagslag.
Men Shropshire vil jeg sige lige netop er racen for dig/Jer. Racen er selvhjulpen, særdeles nøjsom. (hæftede mig ved at der var 3500 m2 til afgræsning). Og uden produktion af vinterfoder (hø), så ville der indtil sensommeren på mine marker kunne gå, omkring 5 til 7 Shropshire indtil først på efteråret, hvor der så må tilskudsfodres. Det er under forudsætning af at lamme er væk når de er 5-6 mdr. og at de er født tidlig. Men det jeg ville gøre med et sådan areal, var at dele folden i 2. Have 2-3 Shropshirefår +lam, og hvis man ikke gider bøvle med at lave hø på det andet areal, så lade en pony afgræsse det. Byt dyrene i foldene hvert forår, så undgår du ormekur og evt. diare hos lam pga. orm. Ja, og det blev igen en lidt lang historie, men sådan er det jo med ting man har interesse for  ;D
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 13 Juli , 2010, 13:12
Hej igen, hæhæ, kan godt lide din indledning  :D

Men - hvis man ikke spørger dem der har forstand på det, får man jo ikke noget at vide, vel ... om de så vil sælge eller ej, under alle omstændigheder er der jo lidt langt over til dig herfra, hvis vi skulle købe nogen :D

Jamen det vil vi da så overveje - hvis du virkelig mener der er plads/græs nok til at dele det i to - jeg synes jo det kniber, når det er tørt, men så må vi jo fodre lidt ekstra stråfoder ved siden af i den periode. Evt. høste af i den anden del af folden (hvis der ikke går pony).

Vi plejer at lægge lam til tidligt - januar/februar allerede, så de er som regel væk i løbet af juni.

En pony... det ville da tilfredsstille min datter på 7 år's lyst til samme!!  ;D Men nu må de jo helst ikke gå alene sådan nogle, suk... det ender da med vi må inddrage sønnikes fodboldbane også - der findes knap 1000 m2 mere på grunden (= plæne til leg og bold og bare plads), men SÅ er den også brugt, når der også skal være hus, gårdsplads, prydhave, køkkenhave, frugthave, hønsegårde m.v. derudover.

På den anden side, så vil det jo fordyre projektet og (og lammekødet  :D) en hel del, hvis vi også skal til at holde pony(er)...
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 13 Juli , 2010, 14:52
I øvrigt vil lige reklamere lidt for vores fåreklipper. Måske nogen kender ham allerede. Flink, venlig, hurtig, skånsom og overholder aftaler, også selv om man kun har 2 får...  :) www.fareklipning.dk
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: GKV efter 13 Juli , 2010, 16:29
Min erfaring er at der er stor forskel fra dyr til dyr, når det gælder holdbarhed. Jeg har haft Oxford Down, Dorset, Merino og finuldsfår. Her syntes jeg så at finuldsfåret var ret stærkt.De får ofte op til tre lam, hvilket er en ulempe og lammene er ikke ret store, men smager dejligt.

Vores avlede fint helt op til de var omkring  ni-ti år, så var det som om der gik lidt ged i fødslerne.Texel prøvede vi, men det var ingen succes, dog som vædder udemærket.

Og nu hvor jeg er kommet til tasterne er der så nogen herinde der er bekendt med om der er opdræt af Dorset Horn i Danmark?

Jeg har i tidernes morgen haft sådanne nogle og især vædderen er jo imponerende med sine store drejede horn, men jeg har ikke kunnet finde nogen på nettet.

Eller ville jeg gerne igen have Dorset, selvom det ikke er samme race, men kan ikke finde nogle opdrættere af dem.

VH Gunni.
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Lene Lestat efter 13 Juli , 2010, 16:31
Men der er garanteret mange fåreracer, bare se denne side :

http://www.sheep101.info/kindsofsheep.html

Der er også mange mærkelige, især alle fedthale racerne...
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 13 Juli , 2010, 17:20
Ja, der er utroligt mange fine, sjove, kønne, grimme, mærkelige får...

Et 'husbehovsfår' til amatør småavlere som mig bør vel kunne opfylde følgende:
Sundt, nøjsomt, hårdført, problemfri læmninger (så godt som), let at hegne for, rolige, godt og smagfuldt kød (ikke for magert, ikke for fedt), god tilvækst, håndterbart.

Ville ønske jeg havde mere plads til en ordentlig flok... Men synet af ens egne 2 får med 3 lam, der kommer for fuld galop, når der rumsteres med madskålen er nu også dejligt  :D Nogle år får vi brugt mere tid med lammene end andre, og når vi gør er det meget hyggeligt (men også lidt sværere, når de skal slagtes...).
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Marianne M. efter 17 Juli , 2010, 10:34
Så har vi slagtet - og slagtevægtene var 29 kg på det enlige lam og 15 og 22 kg for tvillingelammene. 15 kg, så langt har vi godt nok aldrig været nede. Så måske det alligevel er tid at udskifte i hvert fald det ene får - eller dem begge to til nogle der med god sandsynlighed begge får tvillinger.

For det får der kun får enlige lam, laver altid nogle store basser, som er meget fede. Sidste år var det et vædderlam, og han vejede over 35 kg slagtet vægt som 4,5 måned gammel!!

I år har vi derfor med vilje holdt lidt igen med kraftfoderet, men det er så måske netop gået ud over tvillingerne.
Derfor kunne det være ønskeligt med mere ensartethed hos får og lam.

Overvejer...  :)

Men kødet er stadig rigtigt fint - vi grillede nogle store gode koteletter i aftes  /o
Titel: Sv: Alder på får...
Indlæg af: Lene Lestat efter 17 Juli , 2010, 11:29
Lammekød ER lækkert