Nyt fra bobwhitevagtelland

[Bjarne Andersen]

@Bjarne, det lyder som nogle vildt dejlige planer du har for fremtiden. Selvom det også var spændende i den tidl. målestok. Er der nogen af dem du har solgt til der vil gå opdrættervejen ?

En fra Viborg har købt godt og vel 100 vagtler af mig samt 38 opdrætsbure. Det er planen at hun vil fortsætte det avlsarbejde jeg tidligere har gjordt.
Hende og hendes samlever har haft prydænder, fasaner, og meget andet forskelligt fjerkræ gennem flere år. Herudover har de opdræt af små mini heste.

[Lene Kongstad]

Jeg har lige været ovre at se til mine vagtler, jeg ville lige se den sløje i rumpen, den gispede tilsyneladende efter vand, så jeg gav den en dråbe ved næbbet,  den sprællede lidt og så døde den i min hånd. Jeg håber ikke, jeg har gjort noget forkert, men ved ikke hvad det skulle være. I første omgang har jeg lige ladet den være derovre, så forældrene kan se den er død, og ikke bare forsvundet. Jeg ved ikke om det gør nogen forskel, men om en halv times tid vil jeg gå over og tage den ud og begrave den.
Den sidste ser heldigvis fin og livlig ud. Nu har jeg brug for alle gode ønsker og krydsede fingre
Ja, jeg er ked af det. 

UHH... Marianne, jeg ville ikke være pessimist tidl. men det var nøjagtigt det samme med Lucky. H*n havde også den lille gule klump i måsen fortalte Thor.
Det må være et fordøjelse problem, håber virkelig at det går med den anden.
  Til dig søde Marianne og  til den anden kylling.

[Marianne Vedel]

Tak Lene.
Jeg har lige hentet den lille, døde kylling, jeg prøvede at veje den, og den havde fordoblet sin fødselsvægt, jeg ved dog ikke, hvad der er normalt.
Nu er den begravet under min Gunnera, hvor de små kyllinger fra sidste kuld også ligger.

[Linda Andreasen]

ÅÅÅHHH   

[Marianne Vedel]

Tak Linda, Det siges jo at bobwhite vagtelkyllinger er svære.....men jeg havde nu li'godt troet vi var ovre de værste farer nu

[Christina]

Ej, hvor sørgeligt

[Frk.olsen]

Øøøøøøøv altså...  til dig, Marianne

[Bjarne Andersen]

 
Øv Marianne nu gik det ellers så godt. det var godt at du ikke aflivede den kylling der kom galt afsted.
Jeg ved selv af erfaring hvor bittert det er når det ellers liger er gået så godt og noget uventet går galt.
Jeg synes ellers at du har gjordt utrolig meget for at det skulle lykkes denne gang.

[liski]

Det er godt, du har en stor gunnera til at vogte over de små døde kyllinger. 
Jeg havde engang en dværgkanin, der troede, den var en rottweiler.  Han kunne ikke lide mænd og kastede sig uforfærdet over deres sko, mens de havde dem på.  Da han døde ældgammel, blev han begravet under en stor klump nøgne jomfruer.  Det har jeg altid været glad for.
En god gravplads er vigtig.

[Marianne Vedel]

Ja, nu går jeg og er ret bekymret for den sidste, dels om den klarer sig, og dels om det er særlig godt for en lille kylling at vokse op som enebarn?
Eftersom det er første gang, jeg har vagtelkyllinger, ved jeg heller ikke, om den udvikler sig normalt; med kyllinger fra høns har jeg jo ret godt styr på, i hvilket tempo de udvikler fjer osv.
Jeg har ikke tjekket på dem her til morgen endnu, men sidder næsten og ryster i bukserne for at der skal være sket noget med pjorten i løbet af natten. 
at den klarer sig.

[Tina Holmberg]

 
Jeg håber virkelig at det går med den sidste lille bob, jeg  alle de fingre jeg kan.

[Marie-Louise]

Her krydses også fingre... 

[Susanne]

Altså - Marianne! Det er ikke fair!

Al den omsorg og opmærksomhed, du giver dine små vagtler. Det gør stort indtryk, og det er utrolig spændende at følge med i.

Nu holder vi lige vejret - og så krydser vi fingre og håber, at den sidste vokser op og bliver stor og sund.

 

[Marianne Vedel]

Det blev så endnu en begravelse her til morgen, inden jeg kørte på arbejdet 
Jeg håber ikke, de voksne lægger flere æg i år, jeg vil i hvert fald starte på voksefoder, som jeg dog lige skal have hentet. Efteråret er nok ikke den allerbedste tid for små kyllinger, der i forvejen er sarte.
Men selvom det ikke lykkedes, gik det trods alt langt bedre her anden gang, hvor kyllingerne blev 15 dage og startede på at udvikle fjer.
Sidste gang klækkede de en lørdag og den sidste døde om tirsdagen.
Næste år er mit drivhus også endnu mere tørt, og jeg er forhåbentlig blevet bedre til at fodre.
Jeg kunne ikke se, hvad den sidste var død af, det så ikke ud til at den havde dårlig mave, og den virkede fast og ved godt huld.
R.I.P.
Jeg tænker på, hvordan de voksne mon har det? Der er nok ikke den helt store forskning i vagtlers følelsesliv, og i hvordan de takler sorg. Jeg har aldrig hørt om krisepsykologer til vagtler, der mister alle deres børn, og heller ikke om krisepsykologer til vagtelejere for den sags skyld. 

[Frk.olsen]

  Øv altså Marianne, stakkels dig, Ariel og Bob...
Jeg er sikker på at du har gjort alt hvad du kunne og mere til, det er rigtig unfair!

Jeg glæder mig allerede til næste forår, når vi igen skal høre om dine vagtelkyller.

Stor  til jer alle 3