Hej. Jeg er ny i dette selskab og er lige faldet over denne interessante tråd.
Jeg har avlet dorking i 9-10 år uden blodfornyelse, men nu begynder der for alvor at vise sig problemer - specielt hos hanerne. Faktisk har jeg lige slagtet næsten alle mine unge haner, fordi de havde forskellige alvorlige fejl. Værst er det, at en del havde skæve brystben og/eller skæv ryg. Det opfatter jeg som et rent indavlsproblem.
Jeg beholdt kun to haner, der så nogenlunde ud, men den ene har skæv hale, så den ryger også snart i fryseren.

Jeg har 18 høner af forskellig alder og kvalitet, men de er generelt bedre end hanerne. Der skal dog snart sorteres i dem også, så kun de bedste dyr går videre i avlen.
Jeg har oplevet en lang række problemer i avlen.
Hos hanerne især:
Kamfejl - bitakker og/eller bløde kamme.
Brune fjer på skuldre og ryg.
Manglende fylde - især brystet.
For lange og/eller skæve ben.
Hos hønerne især:
Kamfejl - bitakker og S-kam.
Rustfarvede fjer på skuldrene.
Manglende fylde.
Store, spredte haler.
Begge køn er meget modtagelige for kalkbensmider og jeg har aflivet flere af mine aldre dyr, fordi det var blevet for slemt. Senest mine gamle haner.
Begge køn har tendens til at blive for små og lette med spredte haler (italienertyper). Jeg har konsekvent kun avlet på de tungeste høner, men alligevel synes jeg at problemet er vokset med tiden.
Som det ses af ovenstående, mangler jeg også nyt blod i min avl og vil gerne deltage i et samarbejde. Jeg er specielt interesseret i nye haner, men også gerne æg og kyllinger. Det er måske også en mulighed at bytte dyr, men bedst er det nok at få nyt blod fra udlandet, som I arbejder på. Det lyder rigtigt spændende.
Jeg har gennem tiden solgt 100-vis af æg, kylllinger og ung-dyr til hele landet, så jeg formoder at de fleste af jeres danske dyr er i familie med mine, men når de har været adskilt så længe kunne man måske alligevel få gavn af at bytte lidt rundt på dem.
Med venlig hilsen
Benny, Haslev