Man kan jo ikke nære sig, for en lille kommentar til alle kommentarerne...
Jeg har i mit voksen liv haft foreløbig 6 hunde. De fem har været / er genbrugshunde - den sidste har vi haft fra hvalp. De har alle sammen været utroligt knyttet til mig. Også de to, der var over fem år gamle, da vi fik dem. Faktisk siger erfaringen fra mit arbejde som adfærdsterapeut, at genbrugshunde ofte knytter sig enormt stærkt til deres nye mennesker - og derfor let får alene-hjemme-problemer. De har prøvet at miste flokken og er bange for at det skal ske igen.
Det største problem er for mig at se prægning/socialisering, og der skal man være opmærksom på, at hvalpens meget åbne sind begynder at lukke sig allerede ved 6. mdrs. alderen og at det for de fleste hunde er lukket ved et års alderen. Det vil altså sige, at det den ikke har oplevet inden af miljø/ små børn etc. kan den få svært ved at håndtere som voksen. Der er selvfølgelig indviduelle forskelle alt afhængigt af race og enkelt hund.
Man kan f.eks. ikke bare flytte en voksen hund, der er født på landet ind til byenog gå udfra, det går glat. Det gør det måske - og måske går det fuldstændig slemt.
Generelt gælder det, at jo mere den har oplevet som lille, jo bedre er den gearet til at håndtere nye steder og nye mennesker.
Racen? Det må jo blive en temperamentssag.. . Vi har jo næsten alle sammen den dejligste race i verden

Og alle racer kan være dejlige, hvis de er ordentligt opdragede:D
Men at store hunde bare ved størrelsen har præventiv effekt på indbrudstyve og andre bæster er der vist ingen tvivl om.