Allergisk kat - nogen med erfaringer?

[Lone]

Er der nogen, der har erfaringer med allergi hos katte?
Hos os er det en lækker norsk skovkat, der siden han kom her som 12-ugers killing har døjet med svær allergi. Det startede med små sår i hovedet og på halsen, så han kradsede huden på halsen helt op. Senere blev det blærer/sår på læberne eller næsen, der svulmede op.
Dyrlægen kalder det eosinofolt granulom, og der er ikke meget håb om helbredelse. Men vi holder ham på et hyper-allergi-foder (hammer dyrt!) og kan derved holde ham symptomfri - når han ikke lige stikker næsen i 'fremmed mad'. Går det galt alligevel, for han en binyrebark-hormonkur, men det svækker hans imunforsvar, så han døjer jævnligt med svamp i mellem trædepuderne og mundbetændelse.
Drop ham, siger I så, men han er samtidig den skønneste, meget snakkende kat med sin helt egen personlighed..  Og med en pels, der minder mere om candyfloss end kattehår..
Vi håbede også lidt, det kunne blive bedre, når han blev kastreret, han har i øvrigt aldrig udviklet hankattetegn som lugt eller andet, men heller ikke det hjalp.

[Storm-Olsen]

Det kommer jo an på, hvad allergien skyldes?
Hos os er det hunden, der er allergiker. Han tåler ikke mider ... støvmider.. lagermider (er i tørfoder) og kan ikke tåle nogen former for tørfoder overhovedet.
Det kan han ikke kureres for. Menneske-allergikere kan jo heller ikke helbredes. Man kan "vaccinere" mod allergi, men det er hammerdyrt og jeg ved ikke om man overhovedet kan gøre det med katte. Det virker også langtfra altid.
Vores hund er permanent på prednisolon (lav dosis). En pille hver dag - så holder han sig (rimeligt) symptomfri. I perioder har han brug for mere, så får han det.  Prednisolon er generelt noget hø, og det afkorter helt sikkert hans liv, men tilgengæld har han et ordentligt liv, så længe! Jeg har ikke indtryk af, at prednisolonen svækket Thorvalds immunforsvar. Jeg ville snarere tro, at svampeinfektionerne kommer, fordi allergien svækker hans immunforsvar?; men det skal jeg ikke kloge mig på. Det er ikke noget, vi har haft problemer med.
Kastration hjælper helt sikkert ikke på allergi, men på meget andet Uønskede killinger f.eks. (kors, nu er hun åndssvag hende Storm-Olsen)

[G. Lausen]

jeg har været i 7 sind om jeg skal fortælle dette eller ej... nu gør jeg det men da det er et TRIST svar! BØR du måske overveje at springe det over.... 
min svoger m. kone har haft en FLOT kat skovkat og den døjede med det samme som du nævner.... de og den holdt ud i 4 år...
nu har de løst problemet  det var synd for den... men sommetider vælger man jo livet ... så længe som muligt... gør vi vel alle 

Jeg har fuld forståelse for din situation - hold det ud så længe du kan! det ville jeg gøre... man holder så forfærdeligt af de små kræ!!

HELD OG LYKKE

[Ankerine]

Vi har fået vores hund "vaccineret" mod støvmide- og lagermideallergi samt allergi overfor en bestemt slags græspollen. Det virker! Vi måtte tage turen to gange og der er stadig visse andre ting, han reagerer på, men det er kortvarigt (blomstringstiden) og går over af sig selv. Og jo, Prednisolon svækker immunforsvaret - det er jo netop hensigten med at give det, idet en allergisk reaktion er en "fejlreaktion" fra immunforsvaret. Svamp er en kendt følge af prednisolonbehandling, diabetes ligeså....
Katte tåler mig bekendt Prednison-præparater bedre end hunde og over længere tid. Pudsigt nok mener dyrlæger altid at allergien er fødevare-relateret (så giver det penge i kassen når man sælger de enormt dyre "allergi-fodermidler"). Vi købte os næsten fattige på allergifoder til vores forrige hund (60 kilo hund = MEGET foder), som viste sig at have hormonforstyrrelser og som blev symptomfri efter sterilisation..... Vi har haft en kat med atopisk eksem, der næsten gjorde hende pelsløs og samtidigt gav voldsomt hævet tandkød og slimhinder i munden. Det fik vi styr på med Atopica, som hun skulle have en kapsel af dagligt. Dyrt, men hvad gør man ikke når kræet først er flyttet ind. Så der er flere muligheder.

[Lone]

Jeg er ret sikker på, der er tale om fodermiddelallergi, når symptomerne kommer, så snart, han får almindeligt foder. Og, ja, han er faktisk 4 år nu  , så længe har vi holdt ud.. begyndende gigt har han også, det svinger lidt i perioder, så han er, hvad vores jordnære dyrlæge kalder en 'mandagsmodel'.
Ankerine, hvad er Atopica?

[Ankerine]

Atopica (Ciclosporin) er et ikke-steroidt receptpligtigt middel til dæmpning af allergiske reaktioner fortrinsvis i hud. Hos os virkede det også på slimhinder.... Det er dyrt, men forholdsvis bivirkningsfrit. Det er godkendt til hund, men så vidt jeg ved ikke til kat. Det gik dog fint her med 10 mg dagligt. Hvis ikke det har virket på 8 ugers behandling, så hjælper det ikke. HVIS det har, så kan man aftrappe og f.eks. give hver anden dag. Det er glatte gelatinekapsler, der er nemme at få i selv modvillige katte.
Vores kat fik det som alternativ til aflivning - og blev som ny igen. Har ikke hørt om hunde i behandlig, bortset fra at vores dyrlæge sagde at de havde gode resultater - deraf vores forsøg, der som sagt lykkedes.

[Storm-Olsen]

Har du fået katten allergitestet?
Vi fik hunden - og det er godt nok dyrt, men pengene var givet rigtigt godt ud. Alt efter, hvilken type allergi det er, så kan der jo være situationer, hvor alverdens dyre dyremad ikke løser problemet.
(Sådan var det for os, så nu er dyret på hjemmelavet mad).

Vi bildte os mange ting ind med hunden, indtil vi fik ham testet og kunne undgå visse ting målrettet, og også se i øjnene, at han måske ikke bliver så gammel, som andre hunde. Vi havde dels ikke rigtig råd til "hypersensibiliseringen", men fravalgte den også, fordi vi fik at vide, at der var pænt stor chance for, at det ikke ville hjælpe - og fordi hunden har nogle andre defekter (dårlige bagben) som formentlig i forvejen vil forkorte hans levetid betragteligt. Synes, det er dejligt at høre, at du har haft andre erfaringer, Ankerine. Hvordan har det virket? Forsvandt symptomerne i takt med indsprøjtningerne, eller?

Til eksempel led jeg selv indtil for nylig grusomt af skaldyrsallergi, som første gang blev udløst af en reje under min første graviditet. Alle vidste "at sådan var det". Her i sommer, blev jeg så testet.. jeg fejler ikke en dyt (beskæmmende, men sandt) og de allergiske graviditetsreaktioner, skyldtes formentlig enten en enkelt rådden reje eller bare bimsitet i al almindelighed..

Man kan allergiteste dyr med en blodprøve, og selvom det er dyrt, synes jeg, de tusind kroner var givet godt ud.

[P. Jakobsen]

Storm Olsen er det virkelig bare en blodprøve og så er den pr.. slået?

Jeg fik af vide, ja men vi kan ikke tage blodprøver.. den får bare et udslag på den er allergisk overfor alt.. Så længe de allergiske reaktioner er udbrud?? så hop lige på dette fantastiske produkt f.eks royal canin hyperallegenic i 400 uger  (stærkt overdrevet) og så skulle blodprøven lige være til at tage!, når de allergiske reaktioner absolut ville have fortaget sig til den tid. hjalp så bare ikke i vores tilfælde.  . Men vi fandt da ud af, at det bare var et helt alm. problem for dalmatinere. For det hjalp at læse på den engelske kennel klubs side for dalmatinere. Desværre ikke den danske) at der skal tages hensyn til purinerne, som var det en anden urinsyregigtpatient.
 (tror vi). For vi opgav alle de test hunden skulle igennem.. Det blev faktisk en større videnskab. Grundet blodprøven ikke ville give helt entydigt svar alligevel..Og så ud fra dette skulle den "stikprøves" Og så kunne udelukkelsesmetoden begynde.. at det bare var et helt alm. problem for dalmatinere.

Og så længe hunden har en smuk pels, strutter af glæde.. Så klager vi jo alligevel ikke? for det må jo være et sundhedstegn. Mener mange mennesker..Men hvem siger det er det rigtige?  

Ja det er dyrt at have dyr.. ingen tvivl om det.. Og desværre kan vores dyr ikke tale.

Men helt hvordan og hvorledes kan det kun klares for alligevel de "få" 2000 kr i en blodprøve??

Jeg syntes ikke 2000 kr er dyrt.. når man lige har spenderet 35.000 på hunden + det løse (diskusprolaps).. Så debatterer jeg gerne om det var det værd.. Ja.. det var det.. For vi kom da i bund med hans "allergi" måske disse har skyldet smerter?? er jo ikke til at sige med en der bare fortsætter der ud af i jubiiglæde.. Et spørgsmål om overlevelse.. Eller at vi for en gang skyld fandt det rette foder?

Han er mærkeligt nok blevet helt symptomfri for allergi?? Gad vide om det alligevel kunne skyldes smerterne han havde?..

Lone du nævner han blev kastreret? Var det noget dyrlægen sagde muligvis ville hjælpe?  

Men dyrlæger er jo så forskellige som noget kan være?? Måske også dette snart er som at spille lotto?

Intet er umuligt for dem, som bærer viljen i hjertet inkl. dyrene.

Men nu skulle det ikke handle om alle mine spørgsmål.. Det korte af det lange er kan man alligevel være sikker i sin sag, når det gælder allergier?? Blot ved en blodprøve.. når alligevel 1000-vis dagligt får andet af vide.. så som mig?? Nu er allergier jo egentlig nærmest en hundesygdom? Barf er dukket op.. Og for mig virker det ganske logisk i princippet i adfærd samt måske fordøjelse.. Dog ikke når det gælder allergier. (selv om det åbenbart hjælper i følge barfcentret) osv osv.

Men man har alligevel en tilbøjelighed til at tilskynde nærmest alt allergier.. Men er det alligevel så "nemt" bare ved en enkelt lille blodprøve?? Min dyrlæge siger noget andet.

[Storm-Olsen]

Det med allergitests bliver et "både og".
Den test vi bruger, der hvor jeg arbejder, screener i første omgang for reaktion på de hovedgrupper, man mener, flest dyr reagerer på. Det er f.eks. lopper og mider (herunder støvmider og lagermider (som findes i tørfoder), pollen og græsser ("høfeber") og svampesporer. Hvis hunden/katten slår ud på noget af det, kan man så enten stoppe der og sige okay, den har høfeber.. eller teste "dybere" og finde ud af, hvilken slags pollen og i hvor stort omfang. Det har også  noget at sige for, om folk vil investere i hypersensibiliseringen.
Man tester altså ikke for en egentlig fødevareallergi, f.eks. for farvestoffer, gluten el. lign. og det er jeg faktisk ikke sikker på, om man kan få gjort herhjemme.
Det vil sige, at man måske ikke fanger "hele" allergien ved en test. Alligevel synes jeg, pengene er givet godt ud, for man får en ide om, hvad vej, man skal gå.
Men allergi er en vanskelig kamel. Hos os opdagede vi, at vi smertebehandlede en hund, der ikke havde ondt, men allergi. Da vi fik styr på allergien forsvandt alle smertesymptomerne. Andre vil sikkert opleve det modsatte... Og det er jo det, der gør det så bøvlet.

[Lone]

At katten blev kastreret var et sats, dyrlægen kunne kun sige, at det i nogen tilfælde gjorde det bedre, fordi hormonerne gør katten lidt mere 'tændt'. Og kattens gener skulle selvfølgelig ikke spredes ud på nogen killinger, selv om jeg har en mistanke om, at hans 'kugler' efter de mange binyrebarkhormoner mere var som tørrede ærter.. 
Jeg har prøvet mange gange med forskelligt foder, efter nærlæsning af indholdsdeklarationer (de er s.. små, de bogstaver!) og hver gang sker det, hans læbe hæver op. Men på Hills Hyper allergenic kan jeg holde ham symptomfri, så jeg har slået mig til tåls med, at hans allergi har noget med det at gøre. Jeg vil ikke bruge flere tusind kroner på at få bekræftet det, når praksis viser det.
Og det fungerer. Katten selv er helt med på, at han render ind i stuen og spiser, mens de 4 andre spiser i køkkenet. Alle i familien ved, at den kat ikke skal have en reje eller andet spændende.
Men for mig er det svært at trække grænsen for, hvornår vi lukker og slukker. I sommer har han haltet en del pga gigten og haft svært ved at hoppe op, og der var jeg faktisk tæt på at sige stop. men den ene dag tog den anden, og nu halter han faktisk ikke mere. Men jeg ved, det er gigt, for jeg valgte at få ham røngtenfotograferet. Døden skulle have en årsag, for at jeg kunne få mig til det.
Det lyder til, at Atopica kunne være værd at prøve, tak for rådet, Ankerine, virker det i løbet af få dage, hvis et 'anfald' er i udbrud?

[Helle]

Vi har selv oplevet at have en allergisk kat. Den udviklede en kraftig skæl fra underhuden som betød en stor irritation i huden og katten vaskede sig i en uendelighed. Der var ikke sår, men skællen påvirkede dens adfærd.

Vi var ved dyrlæge med den 2 gange,  hvor den fik binyrebarkhormon og det hjalp, så dens pels igen blev fin og sådan gik der tid med det. 2. gang fik vi taget blodprøve til 1000 kr. Den viste, at der var en form for allergi og at vi skulle forvente at katten skulle leve et liv med en daglig pille.

Det er barskt, men vores liv rummer ikke plads til en kat med dagligt behov for medicin. Det ville betyde, at vi ikke ville kunne bede naboer m.v.. om at passe dyr i forbindelse med weekend ture m.v.. Det var en ung kat godt et år. Vi havde fået den kastereret og det var som sådan ikke pengene der gjorde udslaget. Det var de praktiske forhold. Der var udsigt til et langt liv der ville betyde praktiske udfordringer for os i mange år fremover. Vi valgte at give lille Emil fred. Det kan synes rigtig barsk og ufølsomt, men vi har ikke fortrudt det. Kattene i vores liv er her jo i bund og grund for vores skyld. De skal have det godt, og vi gør alt, hvad der er i vores magt for at give dem et godt liv, men har de ikke selv fysikken, så er det vores valg der afgør deres liv.
Der findes et utal af raske katte, som ikke får chancen for et godt liv. Så hvad er det vi bruger kræfterne på??

Jeg forstår godt dit dilemma Lone, om hvornår trækker man/ du grænsen for katten...... Der er mange forskellige faktorer, der er afgørende for ens valg, men i bund og grund er det ens eget valg, hvilket vores dyrlæge også præciserede. Vi ville nok have valgt anderleders, hvis det var en af vores "gamle" katte, der skulle have haft daglig medicin. Helt anderledes ville det have været, hvis det kun var midlertidigt, og ikke resten af livet. Hvem bestemmer hvad et godt dyreliv er, og hvornår synes vi at vi som dyreejere har gjort nok?

[Ankerine]

@Lone: Ciclosporin bruges faktisk også som gigtmiddel, så det var da værd at prøve. Jeg tror der gik 14 dage fra vi startede her indtil vi bemærkede en forskel. Katten var jo nærmest skaldet af at slikke pels - og havde hævet, blødende tandkød så det kneb med at spise. Selvfølgelig havde hun fået Solumedrol (prednisolon) med regelmæssige mellemrum for at have det nogenlunde, men det undlod vi da hun kom på kapsler. Efter en måned havde hun ikke brug for Depomedrol og blev en glad kat igen. Hun nåede at få det i knapt tre år og blev aflivet grundet kræft i mælkekirtlerne i en alder af 13 år. Vi var på ferie i 10 dage i den periode og valgte at undlade pillerne da kattepasseren ikke var rutineret i pillegivning. Katten var svagt rød i den tynde hud under ørerne da vi kom hjem - og havde lidt hævet tandkød. Det forsvandt på 4-5 dage da vi genoptog kapslerne. Så det kan man altså også. Tidligere havde vi givet injektioner så det holdt mens vi var på ferie. Så prøv det dog, det dyreste er recepten.....

[Lone]

@Ankerine: er ciclosporin det samme som atopica?? eller taler vi om 2 forskellige præparater?

[Ankerine]

- det er det samme. Atopica er åbenbart handelsnavnet ihvertfald til hunde (til behandling af atopisk eksem) - ciclosporin er det, stoffet hedder, som er i kapslerne.

[Mette Nygaard]

Hej Lone,

hvis det var min kat, der havde allergi, ville jeg supplere behandlingen med alternativ fodring og evt. også alternativ behandling!?! Set ud fra, at var det mig selv der led af allergi og kun nødtørftigt blev hjulpet af standard medicin, så ville jeg søge andre veje...

Der er bl.a. et koncept der kaldes BARF-fodring, som nogen jeg kender har haft stor succes med til deres sår-plagede hund.

Der findes også det her danske foderfirma www.vetcur-biotec.com. De tager sig desuden gerne tid til en snak om dyrets problemer over telefonen. Kig under erfaringer - de har tilsyneladende hjulpet mange hunde med allergi, så hvorfor ikke også katte?
Grundlæggeren hedder Rebekka Gadeberg, hun er biolog og farmakonom - og er hønseholder
Man kan læse en artikel af hende her: http://www.naturligtdyrefoder.dk/oscommerce/catalog/article_info.php?articles_id=3&osCsid=g7tb37ufdchh32j20hb9baisf4
Eller hør interviewet (med høne på skødet) her: http://www.dr.dk/Templates/CommonMediaArticle.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID={C5D90028-0D2F-481B-BEBB-13BACE585D5C}&NRORIGINALURL=%2FP1%2FAgenda%2FUdsendelser%2F2007%2F0910101556.htm%3F&NRCACHEHINT=Guest

- om ikke andet så for inspirationen

Der findes i øvrigt også dyrlæger der har en homøopatisk "tilbygning" på deres fag - f.eks. hende her: http://www.alternativdyrlaege.dk/

Om ikke andet kan lidt hvidløg blandet i yndlingsfodret ikke skade - husk hvidløg er betændelseshæmmende, med meget mere...

ps. min hankat kradsede sig også til blods på halsen. Det viste sig at han havde øremider. Det havde hunkatten også, men hun var ikke generet af det, mærkeligt nok.
På dyrlægens opfordring dryppede jeg hans (og hunmissens) ører med Frontline. Det hjalp ikke. Dosis blev sat op. Det hjalp kortvarigt, men heller ikke mere.
Til sidst opgav jeg giften og købte en lille flaske tea tree-olie, da én herinde havde skrevet at hun med held havde behandlet sine høns mod lus med tea tree-olie - der desuden også er en kendt bestanddel i luseshampoo til børn. Lusene flygter pga. stanken... Og da lus jo er en slags mider, tænkte jeg rådet måske kunne bruges mod kattenes øremider.
Jeg blandede en fire dråber i et par deciliter vand, og dryppede kattenes ører med opløsningen. Det hjalp! Sårene og den hysteriske kløen sig på halsen er nu væk. Jeg drypper stadig forebyggende en gang i mellem.