Jeg har haft frilandsgrise i mange år.
man køber dem som 25 kgs torvegrise i april og fodrer dem op til slagtning i oktober.
Det var i altfald, hvad jeg gjorde.
Nogle gange blev det november, inden jeg fik slagtet, så blev de store. 160 kg slagtet vægt er min rekord. De var gode! Koteletterne fyldte en hel tallerken. Det kan anbefales.
Grise er i øvrigt nemme at holde og betaler deres regninger.
Når jeg fik dem fra landmanden, direkte ud af stalden, sørgede jeg for at lave et indelukke, de simpelt hen ikke kunne slippe ud af. Det betød brædder og pæle. Jeg brugte ofte paller og andet kluns. Jeg byggede et hus til dem af nogle gamle stalddøre, som jeg beklædte med gulvtæpper og forede med halm. Bølge eternit som tag. Godt med søm.
Når de havde vænnet sig til at bo i huset, og følte sig hjemme ved ædetrug og hus, kunne jeg begynde at lave mere luftige hegn, af elektrisk hegn, eller hvad der nu var på mode.
Pointen var, at de vidste hvor de boede, og løb hjem og ind, når de fik stød, eller blev skræmte i den store verden.
Hvis ikke hegnet er solidt og grise sikkert, de første 14 dage, så kan du risikere at de løber af helvede til, og så kan man ikke fange dem. Og ja, det har jeg også prøvet.