Hanetræk : større hoveddele dvs. større kam og hagelapper, bredere hoved. Kraftigere ben (løb), Spidse fjer i halsbehæng, sadelbehæng og seglfjer (hvis det ikke er en race, hvor hanen er hønehalet). Sporer (nogle høner kan dog også udvikle sporer).
Hønetræk : mindre hoveddele, mere feminin af udtryk. runde fjer i halskrave og ingen sadel og seglfjer i hale.
Farver : legbar farvede dyr er kønsvisende allerede ved klækning. Ved de båndede varieteter kan der ses køn, når kyllingerne begynder at sætte fjer.
Gråstribet og tværstribet kan der ses køn, når kyllingerne begynder at sætte fjer idet hanernes mørke striber er smallere end de lyse striber, og dermed ser hanerne lysere ud end høner, som har mørke og lyse striber, som er lige brede.