Nej Gunni. Du er bestemt ikke dum. Jeg tror snarere at jeg ikke var klar nok i mælet.
Jeg er helt enig i at det ikke drejer sig om kvantitet men kvalitet. Dette gælder for alle racer.
Grunden til min kommentar i går var at jeg fornemmede et vist ønske (udfra indlæg længere oppe i tråden) om at få flere med ind i avlsarbejdet af denne race. Og det kan blive ganske svært, hvis man ikke ønsker at sælge til andre, og iøvrigt kapper hovedet af alle overskudshaner.
Så tag ikke min kommentar som andet end en observation af potentielt modstridende interesser.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare mig så det ikke bliver misforstået.Jeg har ingen intentioner om at være den eneste, sammen med et par enkelte andre, om at have racen. Jeg har prøvet at forhindre, at for meget skidt blev spredt ud og avlet videre på, til stor skade. Der findes vitterligt folk derude som er komplet ligeglade, som sælger racehøns af tvivlsomt udseende.
Hvis nogen tror, at det er nemt og billigt kan de godt tro om igen! Jeg har ikke tal på alle de kyllinger jeg lavede sidste år, for at få så jeg kunne udstille dem, men vi taler om hundredvis. Vi taler om, da der var flest, at gå rundt med en trillebør med 50 kg. hvede og spande med æglægningsfoder og opvækst, mens jeg så dyrene an, ja det er hver dag. Vi taler om, at alle kyllnger skal have to ringe på, for de er ikke til at kønsbestemme 100% i den alder.
Det samme er tilfældet i øjeblikket, jeg fodrer og fodrer og kikker og kikker og slagter og slagter.Så mange at Vibens silkehaner lægges ud til ræven, de er jo også søde og rare haner, men vi tigger altså ikke om gode hjem til dem, vel vidende, at der ikke findes så mange hjem som vi får haner.
Af de mange kyllinger, fik jeg fire haner sidste år, jeg syntes jeg kunne være tjent med, at avle videre på og en hel bakkefuld brugte ringe.
Jeg har så valgt at sælge tre hold avlsdyr og heldigvis er de havnet hos nogen, der vil arbejde videre for at stabilisere racen, så den stort set vil ligne det den er i alle henseender, ikke blot farve.
Jeg har også solgt en del rugeæg, vel vidende, at ikke alle er så bidt af det som jeg, men det hjalp lidt til at dække den enormt store foderudgift.Jeg undres når jeg læser at nogle synes at en pose kanariefrø er for dyre.
Så hen ad vejen vil der sikkert opstå et A hold og et B hold, dem der arbejder for at fremme racen og dem der bare klækker kyllinger til videresalg uanset kvalitet, samt indkrydser dem på andre racer, videresælger dem og voila så er det nøjagtigt som med så mange andre racer. Surprice ,surprice når afkommet kommer. Som dem som Johanne og jeg fik fra England sidste år, der bar præg af både silke, kockin og alverdens andre "gode gener"
Det er det, der irriterer mig, for der er så meget at arbejde videre med i forvejen, jeg har gyldne fjer i mange af mine haner, samt en ærtekam, der gerne vil vælte, når hanen er blevet voksen, kamme af lidt for stor størrelse, o.s.v. Det vil tage mange år at få det avlet ud og imellemtiden skal der nok blive lavet en masse jams som kan sælges til dem der ikke vil betale, for de skal bare have havehøns. At de sidenhen alligevel skal have kyllinger siger de jo intet om.
Andre faktorer spiller også ind, når man avler, temperament, ægfarve, fertilitet, skal de ruge eller ikke ruge.Jeg har to linier lige pt. Den ene sprøjter på det nærmeste æg ud, æg der rent faktisk er for store i følge standarden og en anden linie der også er gode æglæggere, men som også har evnen til at skrukke og som også er de mest fejlfri.
En sidste ting i dette lange indlæg. Selvom folk har købt rugeæg, så er de kyllinger, der kommer ikke mit opdræt længere, for det er ikke mig der sorterer i dem, når de vokser og udvælger, hvad der skal leve eller ej og videregå i avlen.
Håber det gav lidt mening.
VH Gunni.