Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hanekyllinger af stor race sammen med voksen dværgsilkehane  (Læst 2081 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline RasmusKelm

  • Bruger
  • Indlæg: 3
Hej med jer.

Jeg har indtil for nyligt haft en lille flok dværgsilker (1,3). I januar fik fik to af hønsene 5 daggamle kyllinger af blandet stor race til deling, efter de havde ligget skruk et godt stykke tid. Alt er gået fint, og jeg kan nu se at jeg har fået 2 hanekyllinger og 3 hønekyllinger.

Hanekyllingerne skal efter planen slagtes, og jeg ville gerne vente til de er omkring 6 måneder så de kan få noget størrelse. Jeg er dog blevet i tvivl om det er forsvarligt at beholde dem så længe, når min dværgsilkehane er så klejn som han er. De er 7 uger nu, men der går jo ikke længe før de er vokset ham over hovedet :)
Det er min anden sæson med høns, og jeg har aldrig haft kyllinger, så jeg ved ikke hvornår jeg skal forvente at hanekyllingerne begynder at udfordre den gamle hane

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Hanekyllinger af stor race sammen med voksen dværgsilkehane
« Svar #1 Dato: 09 Marts , 2021, 09:53 »
Det er svært at svare på dit spørgsmål. Jeg tror, du bliver nødt til at vente og se, hvordan forholdene mellem silkehanen og de to maranhaner udvikler sig.

En lille hane kan godt sætte sig i respekt over for to meget større unge hanedrenge, hvis han har psyken til det, men på et tidspunkt vil det nok gå galt - om det sker inden de bliver 6 mdr gamle, er svært at spå om. Maranhanerne vil være kønsmodne omkring 6 mdr. alderen og herefter vil silkehanen ikke have mange chancer. Der er også risiko for, at de to maran-brødre vil kæmpe om chefstillingen.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Hanekyllinger af stor race sammen med voksen dværgsilkehane
« Svar #2 Dato: 10 Marts , 2021, 07:50 »
Jeg tænker også på, om 'lømlerne' i 4-5 mdrs alderen vil begynde at træde/parre de små dværgsilkehøns?  Det ville være synd... Tror, jeg ville tage de to unge herre, så snart de lægger an til noget - og så tilsætte godt med både champignons, asparges og fine ærter i tarteletfyldet..
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Hanekyllinger af stor race sammen med voksen dværgsilkehane
« Svar #3 Dato: 10 Marts , 2021, 20:21 »
Du ser det straks, når de begynder at toppes. Lige i starten stiller de sig op over for hinanden og rejser nakkefjerne og gør udfald mod hinanden.

Pas på, jeg var når ved at miste min avlsdværghane et år, da jeg ikke var ops på at hans søn, der var en større blanding gik på ham. Det var et blodbad af den anden verden.

Offline RasmusKelm

  • Bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Hanekyllinger af stor race sammen med voksen dværgsilkehane
« Svar #4 Dato: 12 Marts , 2021, 20:03 »
Tak for svar folkens. Jeg må holde skarpt øje med dem, og fjerne dem når der begynder at blive ballade. De to hanekyllinger spiller allerede op mod hinanden med rejste nakkefjer, men de øver sig vidst bare lidt ;)