Så enkelt kan det ikke gøres op. I år er der hane(r) med ørefjer i den ene stamme, og alligevel bliver kun ca 25% af kyllingerne i den stamme med ørefjer. Jeg har prøvet at have ørefjer på både hane og høner, og der døde ikke ekstra mange kyllinger før klækning end ved andre racer/rugninger, og jeg vil anslå, at 1/4 af afkommet var med ørefjer, 3/4 uden. Min teori er, at der er flere gener, der styrer ørefjer, og at kun et af dem er letalt/dødeligt i dobbelt udgave.
Ifølge kilder er der tale om et "ufuldstændig dominant" gen med "ufuldstændig gennemslagskraft," hvilket vil sige, at det i halv dosis virker mindre stærkt end i hel dosis (således at de stadig kan klække.
), samt at det undertiden slet ikke virker.
Det er faktisk præcis som du siger: der er nogle ukendte gener, der styrer genet for ørekvaster, så visse tilfældige genkombinationer helt kan undertrykke ørekvaste-genet.
Jeg vil tro, det er det Børge mener med "variabel peneterans."
Jeg har sågar læst, at der er en der har ment, at han havde en hane, der var homozygot (renavlet) for ørekvasterne, men alligevel levede i bedste velgående.
I øvrigt vil jeg tro, at "Silver Duckwing" betyder sølvhalset. Man kunne så tro, at "gold duckwing" var guldhalset, men det lader til, at amerikanernes gyldne fjer ville være orange herhjemme.
Så orangehalset.
Undertiden betyder Silver Duckwing dog sølvtegnet, men sådan ser Araucana'erne på billederne ikke ud.
PS: Jeg sidder med Skandinavisk Fjerkræ Standard, jeg har slået op på Araucana, og jeg ser med al tydelighed, at det kun er den haleløse med ørekvaster, der står om i standarden.