Ja det er lidt noget andet end det hysteriske bæst til en Kochin skrukhøne jeg satte en flok Guldfasan kyllinger ind til sidste år. Hun skrabte som en gal, så kyllingene fløj rundt og når de nærmed sig hende forsøgte hun at hakke dem ihjel.
Efterfølgende tog jeg med meget skepsis, Guldfasan hønen der rugede på nareæg og satte sammen med kyllingerne i en ny voliere. Et projekt der efter min mening var dømt til at midslykkes på forhånd.
Men Guldfasan hønen gik stille og rolig ind i det inderste hjørne og lagde sig og kaldte kyllingerne sammen. Her sad hun i 2 dage, som en anden elektrisk kyllinge mor. Jeg fik ikke mulighed for at komme i nærheden af kyllingerne, som hun forsvarede med næb og kløer, uden på noget tidspunkt at træde på så meget som en af kyllingerne.
Sådan kan en fasan der ofte er lidt vild også opføre sig, modsat en håndtam og kælen skrukhøne.
Bjarne.