Forum > Høns

De oversete dværghøns!

(1/10) > >>

Lene Lestat:
Når folk skal vælge høns, så kan de næsten ikke blive stort nok, hønsene (hvis de også skal være til slagt) skal helst være på +5 kg. og æggene nærmest 100 gram.
Så dværghøns er for mange helt udelukket på forhånd.....

Og dette er noget synd synes jeg, så derfor vil jeg slå et slag for vores skønne dværghøns, som findes i et væld af racer og smukke farver.

Dværghøns er lige som store høns delt op i svær og let race, denne inddeling refererer ikke til om racerne er lette eller svære at holde og passe, men om de er mere eller mindre "tunge i r...."
Mange racer er endvidere (ligesom de store racer) også allround racer, dvs. gode til både æg og kød.

Fordele ved dværghøns:
1) De fylder ikke så meget, så de er yderst velegnede til en parcel, hvor der måske ikke lige er 10 tdr. land til hønsehold.
2) De æder og s..... ikke så meget, som de store racer gør.
3) De har en god tilvækst og fint kød.
4) Æggene har ofte mere blomme kontra hvide. Ægvægten for dværgracerne er ca. fra 25-50 gram. Nogle racer lægger endda større æg end det.
5) Dværghøns findes i et væld af racer (næsten alle de store racer er fordværgede) og ikke mindst findes der mange smukke farver.
6) De findes i størrelse lige fra de helt små på 500-600 gram og op til 1,3-1,7 kg., til sammenligning vejer en gængs rød eller hvid hybrid ca. 1,5-2 kg.
7) Dværghøns er nemmere at finde, da der er mange opdrættere af dem, f.eks. er Dværg Wyandotter en af de meget populære racer, med rigtigt mange dygtige opdrættere.   
8) Hvis man ønsker at udstille dværghøns, så skal de ikke lægges så tidligt til, som de store racer skal.



Lene Lestat:
Se lette racer her : http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/16854447
Se svære racer her : http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/10029058

Gok:
Jeg kan kun være enig i dine betragtninger Lene, for dværghøns er så meget mere fornøjelige, fordi de er så livlige, i forhold til de store tunge racer.
Jeg har seks Dværgdotter, og de har bare givet mig så megen ekstra livskvalitet, selv om jeg har mange aktiviteter både internt og eksternt.
Jeg må så erkende, at jeg ikke har tænkt mig at slagte gokkerne........
De kommer til at lever livet ud, uden hensyn til hvor mange æg de lægger.
Her i vinterhalvåret er jeg ude i haven mange gange om dagen, snakker med gokkerne, og hygger mig med deres selskab, og jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har været så meget udendørs, -før gokkerne.

Tanja Pedersen:
Jeg er en af dem der valgte dværghøns fra, da jeg skulle have høns i haven. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, ud over at jeg nok også var en af dem der ville have stoooore æg :o. Nu er jeg blevet meget klogere på høns, og synes der findes uendelig mange dejlige hønseracer, både de store og de små. Af de små har stiftet bekendtskab med hollandske dværge, som er yderst charmerende og tillidsfulde. Eneste minus ved dem, er at de har et ego der er større end en løvemors, så de er temmelig udsat for rovdyr og løbske hunde, da de ikke frygter noget som helst.

Marianne Vedel:
Jeg har haft og har både store og små høns. Vi har især gjort i dværg maran, som er en af de svære dværg racer. Dem har vi haft utrolig stor glæde af, selv som slagtedyr, har de en rimelig vægt.
Mht. æg er det ganske interessant at læse Flemming Schiøttes bog "Det rimelige hønsehold", hvor han gennemgår vægt på blomme/æggehvide hos flere racer. Her fremgår det tydeligt, at det især er hviden, der er mere af i de store æg, hvor æggeblommen ikke varierer så meget i størrelse.
Jeg er rigtig glad for alle mine høns, både store og små, jeg synes det er sjovt med lidt forskellige, men det er især maran, som har vundet mit hjerte, både de store og de små.
Vi har også nogle bantam høner, herlige små damer med deres helt egen personlighed, og helt fantastiske som mødre.
Alt i alt kan jeg anbefale dværghøns, til begyndere er der yderligere den fordel, at de er meget nemmere at håndtere.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version