Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Kønsbestemmelse => Emne startet af: Bo Fyn efter 27 Oktober , 2022, 16:21

Titel: Barnevelder kyllinger
Indlæg af: Bo Fyn efter 27 Oktober , 2022, 16:21
Er der nogen med erfaring inden for barnevelder?

Jeg forstår at de er lidt sværere at kønsbestemme. Jeg har erhvervet mig sådan 2 på 23 uger. Burde man ikke tydeligt kunne se hvis det var haner? Grunden til at jeg er i tvivl er at jeg har hørt noget der minder om teenage hanegal om morgenen, da de blev sammenført med de andre høns.

Beklager på forhånd det dårlige billede, men de ville altså ikke stå stille 😁
Titel: Sv: Barnevelder kyllinger
Indlæg af: Helle K. efter 27 Oktober , 2022, 18:03
Hvis de er 23 uger gamle og billedet er nyt, så er det to høner du har - og jo, i den alder har hanerne tydelige sadelfjer og meget større kamme og hagelapper, end dine to høner på billedet.

Høner kan godt finde på at gale - især hvis der ikke er en hane i flokken.

Jeg har en dygtig hane, men alligevel har jeg også en høne, som galer lige så flot som hanen + 2 andre høner som øver sig på at gale en gang imellem. Det lyder ikke særlig professionelt.
Titel: Sv: Barnevelder kyllinger
Indlæg af: Bo Fyn efter 27 Oktober , 2022, 20:08
Tak for svar Helle. Det var det svar jeg håbede på.

Havde også en teori om at lyden kunne stamme fra en af de gamle høner, der bliver lige forfærdet hver morgen når hun opdager der er kommet nye beboer i hønsegården ;D
Titel: Sv: Barnevelder kyllinger
Indlæg af: Hans-Kurt efter 28 Oktober , 2022, 09:14
Det særlige ved Barneveldere er, at haner ser helt anderledes ud end hønerne, så man er næsten aldrig i tvivl om køn. Især i fjerdragten.
Dine er høner.