Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Brahma => Emne startet af: Hans-Kurt efter 13 Maj , 2015, 09:29
-
For 1½ uge siden fik jeg 8 Brahma kyllinger i alderen 2 til 3 uger. Dagen efter Brahmaernes indtog, fik jeg yderligere 15 daggamle Barnevelder - sidst nævnte er en sand fornøjelse at passe. Jeg er dog lidt ked af mit forhold til Brahmaerne, for de er frygtelig sky og bange. Jeg kan slet ikke komme i nærheden af dem. Forsøger jeg - flygter de over i et hjørne og trykker sig sammen i en stor klump. Når jeg fodre bliver de også bange.
De 4 voksne Brahmaer går majestætisk (mest kokken) rundt og er ikke forstyrrede af, at jeg kommer - især fodringen kan forene os ;D.
Men hvad skal jeg dog gøre for at få en god kontakt med de 8 ?, alle 3 grupper går i hver sit aflukkede rum, men kan se hinanden.
-
Det lyder lidt mystisk med de brahma kyllinger, i det brahmaen af natur er meget rolig. Måske de ikke er ægte?
Alt andet lige, så kunne du måske prøve at sætte kyllingerne sammen, så barnevelderne kan præge brahmaerne.
-
Tillykke med dine kyllinger, det bliver et dejligt forår med den en flok :)
Brahma er også en kendt race hos os, og roligere, mere stolte og flotte høns fås næppe.
Deres skyhed kan sikkert overvindes med tålmodighed og godbidder fra hånden. De er madglade ;D.
Ofte har jeg fundet det hurtigere at vinde tilliden fra en lille flok end fra en stor.
Husk at tale med dem når du er på vej, så de ikke overraskes af pludselig at se dig.
Det skal nok lykkes /o
Hilsen
-
Der er nok ikke andet at gøre end at bruge masser af tid med dem, kombineret med at du prøver at lokke med godbidder. I starten bliver du nok nødt at kaste godbidderne hen til dem, men efterhånden burde de komme tættere på, så du til sidst kan håndfodre.
-
Tak for de gode råd. Jeg vil forsøge at bruge dem i mit arbejde med Brahma kyllingerne. Det er helt sikkert, at det er Brahmaer, for de er købt hos en professionel kyllingeproducent - vedkommende er med på listen over avlere i Brahmakluppen. De har maser af fjer på benene og hende der fangede dem til mig, så jeg kontroller befjeringen på ben.
De skal på et tidspunkt sættes sammen med de andre små kyllinger, men der er alt for stor forskel på dem pt.
Til weekenden påtænker jeg at åbne lågen så de kan forenes med de gamle Brahmaer, dem de kunnet se og lytte til hele tiden hos mig. De - kyllingerne - reagere på hanens lyde. Når han advare bliver der helt stille en tid. Hanen og hønsene er umådelige værdige i deres optræden, så jeg tror på en god sammenføring. <L <P <L
-
Sidste år fik jeg 14 dage gamle Australorp-kyllinger. Selvom jeg den første tid havde dem i hænderne ofte, er de aldrig blevet rigtig tamme. I år fik jeg kyllingerne et par dage gamle og inden de blev sat ud i en større flok hos opdrætteren ( begge hold er fra samme opdrætter - dog med forskellige haner ). De er helt anderledes tillidsfulde og selv nu hvor de går ude i en stor indhegning kan jeg uden problemer tage dem op. Helt sikkert at jeg for fremtiden vil have kyllingerne så tidligt som muligt.
-
Professionel kyllingeproducent ? Lyder meget negativt og industrielt
-
Den første leveuge er sindssvagt vigtig for kyllingernes prægning - måske endda afgrænset til de første 2-3 dage. Hvad de ser der, har de tillid til - og alt andet er fjenden, sådan groft sagt. Så der skal mange godbidder og en rolig og behagelig optræden til for at få deres tillid.
-
Der er altså også forskel på racer. Den ene slags af mine er tillidsfulde og rolige, og den anden race tror jeg vil gøre noget skrækkeligt ved dem når jeg vil skifte vand og give dem foder. Og der er absolut ikke forskel på hvordan jeg behandler de to racers kyllinger.
-
En god måde at bestikke kyllinger er at grave en håndfuld regnorme. Så sætter du dig inde hos dem, kaster et par stykker ud til dem - tættere og tættere på dig selv. De kan slet ikke stå for orme, og der går sjældent mange minutter før de tager dem fra hånden. De skal bare kunne se, at ormene vrider sig :-)
-
Det er ikke svært, at få kyllingerne til at spise af hånden, men at få deres tillid, DET er svært!
Og det bliver ikke bedre, når de bliver voksne.
Jeg har tidligere efterlyst hvilke racer der er mere tillidsfulde end andre, men har ikke fået mere end et par relevante svar.
Jeg har nu igen kyllinger, Dværgdotter, og denne gang har de deres hønemor, men det gør det bestemt ikke lettere!
Jeg tvivler på, at kyllingerne bliver anderledes end deres mor, hvilket vil sige, at de bestemt ikke vil røres ved!
Efter alt hvad jeg har læst her på forum, så er store høns mere tillidsfulde end dværghøns.
-
Den mest tillidsfulde jeg har lige nu er min Sussex-høne - så kommer barnevelderne. Både sussex og barnier er udruget i maskine og nusset om i stuen - Mine maraner og araucanaer, som er udruget og passet af skrukhøne er rolige når jeg er der, men aldrig tæt på. De andre kan jeg bukke mig ned og røre ved uden at de flytter sig.
-
Det er rigtigt, at de ikke nødvendigvis er tamme fordi de spiser fra hånden, men det er en god måde at vænne dem til at være tæt på dig imens du skaber positive associationer ift. til din tilstedeværelse.
-
Jeg har tidligere efterlyst hvilke racer der er mere tillidsfulde end andre, men har ikke fået mere end et par relevante svar.
Måske fordi at det generelt er lidt svært at svare på. Men svære racer og mange kamphønse racer er mere fortrolige og rolige af natur.
Men igen arv og ikke mindst miljø har bestemt også en betydning.
Hos mig er alle mine racer rolige, men f.eks. Sumatra og Engelske Araucana er lidt mere livlige end Jersey Kæmperne og Brahmaerne. Men igen her er det jo også tale om let og svær race.
Og så er der mine små MEDK, som ER MEGET rolige og fortrolige. Men igen de er jo også med i kamphønse familien.
Og nej, jeg går ikke og håndfodre og kæler med mine høns, men de bliver taget op i hænderne ved forskellige lejligheder, så som almen utøjs tjek, sortering, vurdering og flytning.
Og jeg ønsker også rolige dyr, som kan omgås uden at man bliver angrebet, bidt eller de flakse ad h til.
-
Tak for alle de gode indlæg. Det er jo nok sådan, at jeg ikke skal forvente det helt store af de 8 Brahmakyllinger, hvad angår tamhed. Men bliver de som deres "forbillede" (de 4 voksne) så er det helt ok.
Barnevælderene - de små dejlige væsner - er altså så umådelige søde. Som en af Jer skriver, så er jeg jo deres første kontakt med et andet levende væsen her på jorden, da jeg fik dem daggamle og det gør forskellen. Nu hvor de er 14 dage, er de begyndt at sætte hoved på skrå, og kikke på mig. Indtil nu er det mest mine hænder de har set, under fodringen. Når jeg tager en op, protestere den lidt, men sidder ellers stille. Når jeg så sætter den ned igen, så bliver den stående, den flygter ikke. Det er rigtig dejligt. *p
-
På grund af det kolde forår havde jeg mine Australorpkyllinger boende inde ret længe. Da de blev gamle nok kom de i drivhuset med varmelampe. Det betød at de to gange om dagen skulle transporteres - og altså blev løftet ind og ud af transportkassen to gange om dagen. Det har givet rigtig meget på tamhedsfronten. Man kommer til at holde så forbistret meget af dem.
-
Ja Lene /o, det er utrolig som den kontakt rører ens hjerte. Det lille bitte liv, som er helt fortrolig ved en. Det er bare dejligt. Hvordan mon man får det, med at slagte nogle af dem en dag *t
Et lam jeg flaskede op og først slagtede som får 3 år efter, gav mig kraftig hjertebanken, da jeg skulle slagte den. Den fulgte fortroligt med mig og jeg .......boltpistol......af blødning......spiste den.... *e
-
Men Hans- Kurt, når man slagter og spiser sine egne dyr, så er man 100 % sikker på at de har haft et godt liv og blevet slagtet hurtigt og humant + man ved også hvad de har fået at æde og om de har været medicineret.
Så med det i tanke, så kan man havde en god samvittighed alligevel. Selvom man har gået og dikket dem. ;)
-
Jeg bryder mig bestemt ikke om slagtedagen. Det at skulle slå ihjel er ubehageligt men hører med. Har det dog godt med at dyrene har haft det godt og at der kommer hjemmeproduceret mad på bordet. Plus -ikke mindst -at jeg undgår at støtte fjerkræindustriens dyremishandling.
-
Personligt er jeg heller ikke selv ret god til at svinge øksen over sunde og raske ung dyr men det er en nødvendighed og det smager jo helt fantastisk og man ved hvad man får.. Og hvis først man har været inden for murene i kyllinge produktion så betyder det.pludseligt mindre at aflive det der engang var en lille pjusket daggammel kylling under ens egen varme lampe for en tur i en produktions stald sætter virkeligt tingene i perspektiv...
-
Nu er det jo netop kun sunde og raske dyr, som skal slagtes og spises. De syge skal bare i skraldespanden.
Alt andet lige, laver man kyllinger så er ca halvdelen haner (hvis man er uheldig, måske endda endnu flere) og dem er der ikke megen afsætning i, i det det er de færreste som køber 5,1 dyr, og mange vil endda kun købe høner. Og what to do med de extra haner? Andet end at få noget godt kød i sin fryser.
Jeg undre mig altid over de folk, som ligefrem forære deres forkælede haner væk og som så køber industri kyllinger i stedet for i butikken, det virker noget bagvendt.
Men selvfølgelig er ude af syne, ude af sind et rigtigt godt koncept.
-
Selvfølgelig er det kun de sunde og raske dyr man spiser, det jeg mente var også bare at det for mig helt personligt er nemmere at aflive et sygt dyr for at gøre det fri a sine lidelser Kontra et sundt og rasK dyr.. Men igen det er en nødvendighed og så er det jo et fantastisk måltid man kan indtage vel vidende hva det er man spiser og med go samvittighed...
-
Jeg har sjovt nok overhovedet ingen problemer med at slagte haner, men vil ha svært ved at slagte en høne. Er faktisk ikke engang helt klar over hvorfor, måske har det noget at gøre med, at de føles som et spild af alle de æg, hun kunne ha lagt. Det har så heller ikke været nødvendig endnu, men den dag kommer jo nok.
-
Tak for indlæg. Det er rigtigt, at en nuttet kylling bliver til en stor hane - måske - og så bliver det lettere.
Mine Brahmaer fik fri adgang til hele hønsehuset i sidste uge, de kommer ud og hvis jeg står stille, går de trykt lidt rundt. De er ikke indstillet på et møde med de voksne, de flygter omgående ind i deres eget domæne, hvor de voksne ikke kan komme ind.
Det er dejligt at se dem tætter på, nu kan jeg begynde at se forskel på dem. Tror også, at de 5 uger gamle kan kønsbestemmes, eller jeg hygger mig med at forsøge det.
Jeg forsøger også at indynde mig med foder. Barnevelderne er helt tosset med mælkebøtte frø. Så nu får alle frø jeg piller ud af den lukkede blomst. De forsvinder som duk for solen. /o /o
-
Lige en opfølgning på Brahma kyllingerne.
De er ikke mere så nervøse. Nu hvor de kommer over hele hønsehuset, ja nogle har endda været på dogdi udendørs i hønsegården. De fandt ikke selv ind. Så kom regnen og de søgte ly under hønsetrappen op til indgangen. Jeg fangede dem - forholdsvis stille - og satte dem op til indgangen, som de så smuttede ind af, hurtigt.
Nu går de rundt og spiser det jeg lokker med - grønt og især mælkebøtteblomster. De er også begyndt at spise hvede - som de voksne. Men nu er de også 7 og 5 uger gamle.
De kan som komme ret tæt på mig, uden at flygte. Så nu er det ok. /o
-
Det lyder jo til, at det går stille og roligt fremad hos dig og hønsene :)